Alt om teorien om de mange intelligenser

Ved du, hvad teorien om de mange intelligenser handler om, og hvorfor den er vigtig? Det vil vi fortælle dig om nedenfor!
Alt om teorien om de mange intelligenser

Sidste ændring: 09 april, 2021

Teorien om de mange intelligenser opstod takket være Howard Gardner. I hans bog Frames og Mind fra 1983 udvidede han definitionen om intelligens og beskrev de forskellige typer af intellektuelle kompetencer.

Han udviklede otte forskellige typer og forklarede, at vi alle kan have disse intelligenser og endda mere end én. Ydermere kan hver person adskille sig fra andre afhængigt af deres erfaringer eller deres genetik. I ethvert tilfælde er det vigtigt at kende til de mange intelligenser for at udvikle dem.

Teorien om de mange intelligenser

Sproglig eller sproglig-verbal intelligens

Sproglig eller sproglig-verbal intelligens er en del af Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Den drejer sig om følsomheden over for det talte og skrevne sprog og evnen til at lære sprog. På samme tid refererer den til evnen til at bruge sprog for at opnå visse mål. 

Folk med sproglig intelligens, såsom William Shakespeare og Oprah Winfrey, har evnen til at analysere information og skabe produkter, der involverer talt og skrevet sprog, såsom taler, bøger og memoer.

Mulige karrieremuligheder:

  • Advokat
  • Taler
  • Forfatter
  • Journalist
  • Forelæser

Logisk-matematisk intelligens

På samme tid refererer logisk-matematisk intelligens til evnen til at analysere problemer på en logisk måde, udføre matematiske handlinger og undersøge spørgsmål videnskabeligt. Folk med logisk-matematisk intelligens har evnen til at udvikle ligninger og tests og lave beregninger. Ligeledes kan de løse abstrakte problemer. Albert Einstein og Bill Gates er eksempler på denne intelligens.

Mulige karrieremuligheder:

  • Matematiker
  • Revisor
  • Statistiker
  • Forsker
  • Computerforsker
  • Ingeniør

Rumlig intelligens

Rumlig intelligens har potentialet til at genkende og manipulere mønstrene i et åbent område. Det gælder for eksempel det, navigatører og piloter bruger. På samme tid kan de genkende og håndtere mønstre på mere begrænsede områder, såsom dem, der er vigtige for skulptører, kirurger, skakspillere, grafiske kunstnere, kunstnere eller arkitekter.

Folk med rumlig intelligens har evnen til at genkende og manipulere omfattende, detaljerede, rumlige billeder. Her har vi for eksempel Frank Lloyd Wright og Amelia Earhart. Det er uden tvivl en fremragende evne.

Mulige karrieremuligheder:

  • Pilot
  • Kirurg
  • Arkitekt
  • Grafisk kunstner
  • Indretningsdesigner

Kinetisk-kropslig intelligens

Kinetisk-kropslig intelligens er potentialet til at bruge hele kroppen eller dele af kroppen (såsom hænderne eller munden) til at løse problemer eller skabe produkter. Folk med kinetisk-kropslig intelligens har evnen til at bruge deres krop til at skabe produkter, udføre færdigheder eller løse problemer gennem forbindelsen mellem kroppen og sindet. Det gælder for eksempel Michael Jordan og Simone Biles.

Mulige karrieremuligheder:

  • Danser
  • Atlet
  • Kirurg
  • Mekaniker
  • Tømrer
  • Fysioterapeut

Musisk intelligens – en af de mange intelligenser

Ydermere refererer musisk intelligens til evnen til at fortolke, komponere og værdsætte musiske mønstre. Derfor har folk med musisk intelligens evnen til at genkende og skabe musiske toner, rytme og klangfarver. Eksempler inkluderer Beethoven og Ed Sheeran.

Mulige karrieremuligheder:

  • Sanger
  • Komponist
  • DJ
  • Musiker

Interpersonel intelligens

Hernæst er interpersonel intelligens evnen til at forstå intentioner, motivationer og ønsker hos andre folk og derfor en evne til at arbejde effektivt med andre. Folk med interpersonel intelligens har også en større kapacitet til at genkende og forstå humør, ønsker, motivationer og intentioner hos andre folk. Vi kan for eksempel nævne Mahatma Gandhi og Mother Teresa her.

Mulige karrieremuligheder:

  • Underviser
  • Psykolog
  • Manager
  • Salgsperson
  • Public relations

Intrapersonel intelligens

Ligeledes er intrapersonel intelligens evnen til at forstå sig selv, at have en effektiv arbejdsmodel, inklusiv sine egne ønsker, frygte og evner, og til at bruge denne information effektivt til at regulere sit eget liv. 

På samme tid har folk med intrapersonel intelligens evnen til at genkende og forstå deres eget humør, ønsker, motivation og intentioner. At have denne form for intelligens kan hjælpe folk med at forstå, hvilke livsmål, der er vigtige, og hvordan de kan opnå dem. Aristoteles og Maya Angelou var for eksempel i besiddelse af denne form for intelligens.

Mulige karrieremuligheder:

  • Terapeut
  • Psykolog
  • Entrepreneur

Den sidste af de mange intelligenser: Naturalistisk intelligens

Slutteligt indebærer naturalistisk intelligens erfaring med genkendelse og klassificering af mange arter – flora og fauna – i deres miljø. Med andre ord har folk med naturalistisk intelligens evnen til at identificere og skelne mellem forskellige typer af planter, dyr og vejrformationer, som findes i den naturlige verden. Vi kan for eksempel kigge på Charles Darwin og Jane Goodall.

Mulige karrieremuligheder:

  • Botanist
  • Biolog
  • Anstronom
  • Meterolog
  • Geolog

Nu da du kender til de otte intelligenser, der udgør Garders teori om de mange intelligenser, har du måske identificeret dig med én eller flere af dem. Ydermere kan du måske genkende nogle af dem hos dine børn. I ethvert tilfælde er det, der betyder noget, at du altid følger dine læringsinstinkter for at udvikle dit fulde potentiale.

Det kan interessere dig ...
Forbedr den emotionelle intelligens hos unge
Børnenes VerdenLæs den på Børnenes Verden
Forbedr den emotionelle intelligens hos unge

Vigtigheden af den emotionelle intelligens hos unge er længe blevet anerkendt. Det indebærer blandt andet evnen til at forstå ens egne og andres fø...



  • Gardner, H. (2019)  Inteligencias múltiples: La teoría en la práctica. Editorial: Paidós Educación