Forholdet mellem amning og barnets immunsystem
Store sundhedsorganisationer anbefaler modermælk som den eneste mad til spædbørn op til 6 måneders alderen. En af grundene, ud over ernæring, er, at amning og barnets immunsystem skaber et forhold, der hjælper med at bekæmpe og forebygge infektionssygdomme.
Sammen med sine næringsstoffer og andre aktive komponenter udgør modermælk en beskyttende barriere for spædbørn. Det sker lige fra fødslen, når den første mælk, også kendt som råmælk, udskilles. Læs videre og find ud af, hvordan modermælk opbygger og styrker barnets immunforsvar, så det kan vokse sig sundere.
Hvad er immunforsvaret, og hvordan udvikler det sig hos barnet?
Som mor har du sikkert hørt, at dit barns forsvar mod sygdomme skal styrkes. Af den grund anbefaler børnelæger udelukkende amning og en vaccinationsplan. Men ved vi egentlig, hvad immunsystemet er, og hvordan det dannes hos spædbørn?
Immunsystemet er en naturlig forsvarsmekanisme, som kroppen har for at bekæmpe visse infektioner. Disse er som regel forårsaget af bakterier eller vira. Hos børn får de denne mekanisme fra moderen på to forskellige tidspunkter:
- Før fødslen: Hun overfører en del af sin immunitet til fosteret, mens det stadig udvikler sig i livmoderen. Derfor har barnet allerede et midlertidigt forsvar ved fødslen.
- Under amning: Inden for en time efter fødslen. Modermælk indeholder hundreder til tusinder af bioaktive molekyler, der beskytter og styrker immunforsvaret mod infektioner. Ifølge retningslinjerne for supplerende fodring af raske spædbørn bør amningen fortsætte i 2 år for at understøtte den supplerende fodring.
Amning og barnets immunsystem
En gennemgang fra 2022 i tidsskriftet Frontiers in Immunology forklarer, at funktionerne af de forskellige komponenter i modermælk langt fra er fuldt forstået. Men vi ved, at amning tilfører celler og næringsstoffer, som hjælper med at opbygge barnets immunsystem.
Bioaktive næringsstoffer
I en nylig artikel står der, at modermælk indeholder næringsstoffer med beskyttende virkning mod vira, bakterier og parasitter. Nogle proteiner forhindrer, at patogene bakterier får næring.
Det er tilfældet med laktoferrin – som fanger jern – samt vitamin B12 og folinsyrebindere. Der er også enzymer, såsom lysozym og laktoperoxidase, som ødelægger dem.
Derudover har mælk anti-infektionsfaktorer, såsom Bifido-faktoren, som stimulerer væksten af gavnlige bakterier, såsom Lactobacillus og Bifidobacterium. Disse udgør en del af barnets tarmmikrobiota og forhindrer væksten af skadelige tarmbakterier.
Andre anti-infektive faktorer i modermælk er de såkaldte oligosaccharider, gangliosider og stafylokok-resistensfaktor.
Amning og barnets immunsystem: Stamceller
Mødre videregiver deres immunitet til deres børn under graviditeten og efter fødslen. En nylig undersøgelse bekræftede, at modermælk indeholder stamceller, hvoraf immunceller udgør mindst 2 pr. 100 milliliter.
En baby indtager mellem 0,5 og 1,5 liter modermælk om dagen. Disse cellers passage ind i den nyfødtes tarm og derfra ind i barnets blod er dog stadig under udforskning.
Medfødte immunceller
Gennemgangen viser også, at modermælk ud over stamceller også indeholder andre immunceller. Disse giver aktiv immunitet hos den nyfødte på grund af deres evne til at producere bioaktive molekyler til forsvar. Disse omfatter følgende:
- Makrofager: Opdager patogene mikrober eller inficerede celler. De udgør 80% af råmælken og overgangsmælken. Derfor er det vigtigt at begynde at amme inden for en time efter fødslen og fortsætte med udelukkende at amme, indtil barnet er 6 måneder gammelt.
- Neutrofiler: Forebygger infektioner ved at blokere invaderende partikler og mikroorganismer. En undersøgelse i tidsskriftet PloS One i 2015 viste, at neutrofilniveauet stiger gradvist, indtil mælken modnes.
- Naturlige dræberceller: Virker direkte mod infektioner, men aktiverer også andre immunceller. En gennemgang offentliggjort i tidsskriftet Cellular & Molecular Biology Letters afslører, at de er til stede i optimale mængder i modermælk. De udgør 2 % af alle celler i moden mælk.
- Medfødte lymfoide celler (ILC’er): Tidsskriftet JAMA Pediatrics, 2018, viser en af de seneste opdagelser i sammensætningen af modermælk. ILC’er kan forme den nyfødtes medfødte immunitet, da de er vigtige spillere i tarmens mikrobiota og dens adaptive immunitet.
Adaptive immunceller
Blandt denne gruppe af celler finder vi følgende:
- T-lymfocytter: De er nøglespillere i adaptiv immunitet og repræsenterer 5 til 10% af alle leukocytter i modermælk.
- B-lymfocytter: Tilstedeværelsen af IgA-, IgG- og IgM-antistoffer i brystmælk produceres af disse lymfocytter. Antistofferne neutraliserer og eliminerer patogene vira og bakterier samt toksiner og stoffer, der produceres i inflammatoriske processer.
- Ekstracellulære mikrovesikler: En gennemgang offentliggjort i Frontiers in Immunology rapporterede om tilstedeværelsen af ekstracellulære vesikler i modermælk, som ser ud til at forme spædbarnets immunsystem og frem for alt dets tarmrespons.
Amning og barnets immunsystem: Cytokiner og kemokiner
Journal of Clinical Immunology har offentliggjort, at immunceller i modermælk kan producere små proteiner kaldet cytokiner og kemokiner, som former modningen og udviklingen af immunceller hos spædbørn.
Modermælkens mikrobiota
Modermælk indeholder et stort antal bakteriearter med antimikrobielle egenskaber og sundhedsmæssige fordele. Ifølge tidsskriftet Nutrients omfatter denne mikrobiota probiotika, som understøtter integriteten af tarmbarrieren.
Som rapporteret i tidsskriftet JAMA Pediatrics ser modermælk ud til at være den anden kilde til bakterier for barnet efter fødslen.
Derudover findes der mere end 100 arter, herunder Lactobacillus og Bifidobacterium. Disse bakterier er kendt som probiotika på grund af deres positive effekt på helbredet, og de er en del af tarmbarrieren, der bekæmper patogene mikroorganismer.
Beskytter amning barnets immunsystem?
Der er ingen tvivl om, at amning beskytter børn mod infektioner og andre sygdomme. I den forbindelse er denne fødevares anti-infektiøse og immunologiske egenskaber veldokumenterede.
Mødres opgave er at sikre, at babyer inden for en time efter fødslen får råmælk og al den modermælk, de behøver. Det er så effektivt, at det anbefales indtil mindst 2-årsalderen sammen med supplerende ernæring.
Glem ikke, at det er barnets læge, der overvåger dets udvikling. Derfor kan I sammen træffe beslutning om yderligere beskyttelsesforanstaltninger under barnets opvækst.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baban, B., Malik, A., Bhatia, J., & Yu, J. C. (2018). Presence and Profile of Innate Lymphoid Cells in Human Breast Milk. JAMA pediatrics, 172(6), 594–596. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2018.0148
- Ghosh A. (2020). Breast Milk Stem Cell Survival in Neonate’s Gut, Entery into Neonate Circulation and Adaption by the Body. Current stem cell research & therapy, 15(2), 98–101. https://doi.org/10.2174/1574888X14666191107095728
- Hawkes, J. S., Bryan, D. L., & Gibson, R. A. (2002). Cytokine production by human milk cells and peripheral blood mononuclear cells from the same mothers. Journal of clinical immunology, 22(6), 338–344. https://doi.org/10.1023/a:1020652215048
- Le Doare, K., Holder, B., Bassett, A., & Pannaraj, P. S. (2018). Mother’s Milk: A Purposeful Contribution to the Development of the Infant Microbiota and Immunity. Frontiers in immunology, 9, 361. https://doi.org/10.3389/fimmu.2018.00361
- Li, S., Zhang, L., Zhou, Q., Jiang, S., Yang, Y., & Cao, Y. (2019). Characterization of Stem Cells and Immune Cells in Preterm and Term Mother’s Milk. Journal of human lactation : official journal of International Lactation Consultant Association, 35(3), 528–534. https://doi.org/10.1177/0890334419838986
- Lokossou, G. A. G., Kouakanou, L., Schumacher, A., & Zenclussen, A. C. (2022). Human Breast Milk: From Food to Active Immune Response With Disease Protection in Infants and Mothers. Frontiers in immunology, 13, 849012. https://doi.org/10.3389/fimmu.2022.849012
- Lyons KE, Ryan CA, Dempsey EM, Ross RP, Stanton C. Breast Milk, a Source of Beneficial Microbes and Associated Benefits for Infant Health. Nutrients (2020) 12:1039. doi: 10.3390/nu12041039
- Pannaraj PS, Li F, Cerini C, Bender JM, Yang S, Rollie A, et al. Association Between Breast Milk Bacterial Communities and Establishment and Development of the Infant Gut Microbiome. JAMA Pediatr (2017) 171:647. doi: 10.1001/jamapediatrics.2017.0378
- Romero-Velarde, E., Villalpando-Carrión, S., Pérez-Lizaur, A. B., Iracheta-Gerez, M. L., Alonso-Rivera, C. G., López-Navarrete, G. E., García-Contreras, A., Ochoa-Ortiz, E., Zarate-Mondragón, F., López-Pérez, G. T., Chávez-Palencia, C., Guajardo-Jáquez, M., Vázquez-Ortiz, S., Pinzón-Navarro, B. A., Torres-Duarte, K. N., Vidal-Guzmán, J. D., Michel-Gómez, P. L., López-Contreras, I. N., Arroyo-Cruz, L. V., Almada-Velasco, P., … Pinacho-Velázquez, J. L. (2016). Consenso para las prácticas de alimentación complementaria en lactantes sanos [Guidelines for complementary feeding in healthy infants]. Boletin medico del Hospital Infantil de Mexico, 73(5), 338–356. https://doi.org/10.1016/j.bmhimx.2016.06.007
- Trend, S., de Jong, E., Lloyd, M. L., Kok, C. H., Richmond, P., Doherty, D. A., Simmer, K., Kakulas, F., Strunk, T., & Currie, A. (2015). Leukocyte Populations in Human Preterm and Term Breast Milk Identified by Multicolour Flow Cytometry. PloS one, 10(8), e0135580. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135580
- Ward, T. L., Hosid, S., Ioshikhes, I., & Altosaar, I. (2013). Human milk metagenome: a functional capacity analysis. BMC microbiology, 13, 116. https://doi.org/10.1186/1471-2180-13-116