At sige farvel til din baby, før du tager hjemmefra

At sige farvel til din baby, før du tager hjemmefra
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Husk altid at sige farvel til din baby, inden du tager hjemmefra. Hvis du glemmer at sige farvel til din baby, vil han føle sig forvirret. Han vil ikke kunne forstå, hvordan hans mor lige har været der, men nu på magisk vis er væk. Dette gør dit barn forvirret.

Han begynder at kalde efter sin mor, uden at vide om hun kommer tilbage. Han forstår heller ikke, hvor længe mor vil være væk, eller hvorfor hun er taget afsted uden at sige farvel.

Din grund til at tage afsted uden at sige farvel til din baby, er muligvis fordi, du vil undgå, at dit barn ser dig tage afsted og så begynder at græde. Nogle gange beder vi endda et familiemedlem om at underholde vores babyer, så de ikke bemærker, at vi tager afsted. Men vi begår en kæmpe fejl.

Det bedste vi kan gøre, er at sige farvel til vores børn, før vi tager hjemmefra.

Det er svært for små børn at være væk fra deres forældre i løbet af deres første par år i livet. Senere hen vil de begynde at forstå, at det kun er midlertidigt, når du tager hjemmefra. Snart vender du tilbage med flere kys og kram.

husk at sige farvel til din baby

Det er nødvendigt at sige farvel til din baby

Din baby vil højst sandsynligt ikke bryde sig om idéen om, at du tager hjemmefra. Og han vil sandsynligvis begynde at græde. Men denne reaktion er ikke bare normal – den er også sund. Dit barn viser blot sine følelser.

Lad være med at gå i stykker, når dit barn begynder at græde! Du skal i hvert fald forsøge at lade være. Du kan forsøge dig frem med forskellige taktikker, indtil du finder en, der virker. Du er nødt til at finde en måde, hvorpå du kan fortælle din baby, at du skal afsted, men du snart kommer tilbage.

Når du etablerer en farvelrutine med dit barn, vil hun begynde at forstå, at det kun er midlertidigt, at du er væk. Dette vil afholde hende fra at blive angst og begynde at græde, når du er væk. Det er vigtigt at sige farvel, så du kan hjælpe din baby med bedre at assimilere separationsprocessen.

Der er generelt set børn, der græder desperat, når de bliver separeret fra deres mødre. Du vil måske føle dig skyldig, hvis dit barn græder, hver gang du efterlader ham med en anden. Du beslutter dig måske endda for at lade være med at efterlade dit barn. Men dette vil kun gøre ting værre.

Det er vigtigt at finde en måde, der kan hjælpe dit barn med at vænne sig til at være væk fra dig. Dette er en gradvis proces og det kan kræve en del tålmodighed. Men tro det eller ej, det kan endda blive nemmere for dig at sige farvel til din baby. Du vil endelig være i stand til at tage hjemmefra velvidende om, at du ikke behøver at snyde dit barn.

mor kysser sin baby

Det er en rutine af sige farvel

Undgå at blive ked af det, når du ser dit barn “lide.” Forstå, at det er en normal del af udviklingen, når han græder. Det er noget, de fleste babyer gennemgår.

Lad være med at miste håbet; tingene vil ikke altid være sådan. En dag vil dit barn pludselig komme ud af sin skal og nyde at møde andre mennesker. Dit mål skal være at lade dette ske naturligt, uden at det er traumatisk for den lille.

Det er også en god idé at lade dit barn bruge lidt tid sammen med andre mennesker hver dag. Dette kan være hendes bedsteforældre, tanter, onkler eller tætte venner. Du bør være der til at starte med, så det ikke skaber en drastisk forandring. Men når din baby føler sig komfortabel og nyder at være i andres selskab, vil det være lettere for dig at tage afsted.

Hun vil huske alle de gode stunder, hun har haft sammen med dem, og så vil hun være mere villig til at lade dig tage afsted. Din baby bør ikke bare vænne sig til at være sammen med andre, men også at være alene. For at dette kan ske, skal du holde dig ude af syne.

Med et smil på læben

Lad dit barn lege på gulvet eller i sin vugge med noget legetøj. Forlad lokalet i et kort øjeblik. Du skal selvfølgelig ikke gå for langt væk, hvis nu han begynder at græde, eller der sker ham noget. Dit barn græder måske til at starte med, men når han ser sit legetøj, vil du blive overrasket over, hvor hurtigt han begynder at lege.

Sørg for, at sige farvel med et smil på læben. Lad ikke dit barn se, at du er ked af det eller bekymret, fordi han græder.

Du må heller ikke vende om! Du skal stadig tage afsted, selvom du hører dit barn græde. Lad være med at trække tiden ud. Stol på, at du har efterladt dit barn i trygge hænder, og at der ikke vil ske ham noget.

Forsøg at sætte grænser og hjælp dit barn med at forstå, at der er tidspunkter, hvor du er nødt til at gå. Det kan for eksempel være, hvis du skal på toilettet, eller hvis du laver mad.

baby får kys af sin mor

Sig farvel uanset hvad!

Du må først og fremmest ikke snige dig væk eller lyve for dit barn ved at sige, at du kommer tilbage om lidt, hvis det ikke passer. Dette vil kun skabe mistillid, og dit barn vil altid føle angst.

Mange mødre har for vane at snige sig ud af huset, når deres børn er distraheret. På denne måde skal du ikke se, at dit barn lider, når du tager afsted. Men det er slet ikke en hjælpsom attitude for din baby

Det vil være meget bedre at forklare din baby, at mor skal på arbejde, i skole, osv. Du er nødt til at sige farvel, uanset hvor lille din søn eller datter er.

Hvis du ikke gør dette, så skaber du en forvirrende situation for din baby. Babyer har ikke den mentale kapacitet til at forstå, at du er et andet sted henne, når de ikke kan se dig.

De kan måske tro, at du ikke længere eksisterer, når du forsvinder. Dette er selvfølgelig ødelæggende for at lille barn. Du skal hjælpe dem med at forstå, at dit fravær er midlertidigt, og at du kommer tilbage.

Undgå at skabe angst

Du skaber angst i din baby, når du tager afsted uden at sige farvel, for hun ved aldrig, hvornår du vil forsvinde. Du vil forhindre hende i at leve i konstant frygt, når du altid husker at sige farvel.

Vores babyer forstår ikke mange af de ting, vi siger til dem, men de forstår vores intentioner. Derfor er det vigtigt at vælge et roligt toneleje, når du forklarer, hvofor du skal afsted, og at du vender tilbage.

Dette vil hjælpe dit barn med at føle sig rolig, når du er nødt til at tage afsted. Lidt efter lidt vil dit barn begynde at forstå det, og separationen vil være meget mindre traumatisk. Så husk altid at sige farvel til din baby.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Guerra, V. (2007). Papel de la triadificación-terceridad en el proceso de separación durante el primer año de vida. Revista de la APPIA16.
  • Kimelman, M., & González, L. (2013). Psicopatología del bebé. Psiquiatría del Niño y del Adolescente2, 337-432.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.