Farvel – Gå Aldrig Hjemmefra Uden at Sige Farvel

· 3. juli 2018

Gå aldrig hjemmefra uden at sige farvel til dit barn. Gå aldrig ud af døren i den tro, at det er bedst for dit barn.

Der er ingen tvivl om, at det er et af de hårdeste øjeblikke, som mange forældre oplever i løbet af dagen, når de forlader hjemmet. Det er lige meget, hvad formålet er: shopping, fitnesscenter, skole eller arbejde Det øjeblik, hvor du er nødt til at løsrive dig fra dit barn og sige farvel, kan skabe megen smerte.

Men én af de fejl, som forældre laver, er, at de lader være med at sige farvel.

Dette kan også efterlade et langvarigt mærke på dit barn, og skabe et følelsesmæssigt sår, som er dybere, end du måske kan forestille dig. 

Giv dig tid, find styrken og en løsning, som er bedst for jer begge, hver gang du går hjemmefra. Sig farvel til dit barn, uanset hvor svært det er.

Ja, det kan godt være, at dit barn begynder at græde, men de vil stadig lide på samme måde eller mere, hvis du tager afsted uden at sige farvel.

børn venter på mor

Vigtigheden af at sige farvel til dit barn

Desværre forhindrer du ingen former for smerte, hvis du tager afsted hjemmefra uden at sige farvel til dit barn. Du stopper blot med at se, hvad der sker med dem, samtidig med at du  intensiverer din egen smerte. Som du allerede kan se, er dette ikke den bedste fremgangsmåde.

Du bør overveje en anden vigtig detalje: Når dit barn ved, at du skal afsted, vil de muligvis græde, fordi de er kede af det.

Men når barnet ikke forstår, hvad der er sket med den person, han elsker mest, så græder de i fuldstændig fortvivlelse. Det er tydeligvis to forskellige situationer.

En anden grund til at det er godt for dig at sige farvel til dine børn, har noget at gøre med at opnå deres tillid. Du genererer mistillid, hvis du pludselig forsvinder uden grund. Barnet vil muligvis opfatte dig som én, man ikke kan stole på.

Glem distraktionsteknikken og andre magitricks du bruger, når du forlader hjemmet. Specialister insisterer på, at de er kontraproduktive. Disse teknikker gør kun barnet forvirret. De vil blot begynde at stille en million spørgsmål om, hvor vidt deres mor kommer tilbage eller ej.

Husk, at det ikke er et mindre problem for et barn, når de bliver separeret fra deres mor. Du er deres verden, deres yndlingsperson, deres et og alt. Vend ikke deres verden på hovedet, for alt du gør, er at såre dem.

mor forsøger at sige farvel

Hvordan siger man ordentligt farvel til sit barn?

Gå hen til dit barn og modtag dem med et kys og et kram. Oprethold et ubekymret smil hele tiden.

Forklar dem, at mor vil være væk i et stykke tid, og forstærk din sikkerhed ved at forklare dem, at du vender tilbage.

Sandheden er, at barnet muligvis stadig vil græde, da det er normalt, og det er forventet, at børn viser deres følelser.

Dette afskedsritual bør være fredfyldt, og det behøver ikke at tage lang tid. Fortæl dem, at de vil have en sjov dag. Du bør undgå sætninger såsom “jeg vil savne dig” – disse udtryk skaber kun mere tristhed, som vil vanskeliggøre situationen.

Lad være med at gå tilbage, hvis dit barn begynder at græde intenst. Hver gang du forsøger at gå, vil de græde endnu mere intenst. Du skal blot formidle roen til dem og fortælle dem, at du vil ringe til dem.

Hold hvad du lover

Du må selvfølgelig ikke for alt i verden bryde dit løfte, hvis du har lovet at ringe. Ring til dem, når du har tid, og fortæl dem, hvor meget du elsker dem.

På denne måde forhindrer du ikke dit barn i at savne dig, men de vil føle sig mere sikre, hver gang du forlader hjemmet. Med dette simple afskedsritual vil dit barn begynde at forstå, at det kun er midlertidigt, når du forlader hjemmet.

De vil begynde at forstå, at du vil komme tilbage. Det er vigtigt, at sige farvel til dit barn, da det hjælper dem med at assimilere processen af at være adskilt fa dig.

Sig farvel på den måde, du synes er bedst. Reducer dit barns lidelse og reducer din egen bekymring ved at gøre det ordentligt. Du vil begynde at forlade hjemmet med mere ro i sindet, så snart du stopper med at bruge strategier, som forsøger at narre dem.