Hvornår skal man skifte ble på babyer?

Det er ganske normalt, at forældre spørger sig selv om, hvornår man skal skifte ble på babyen. Det er især tilfældet, hvis de er førstegangsforældre. Det korrekte svar afhænger af mange forskellige ting, som vi vil se nærmere på i denne artikel.
Hvornår skal man skifte ble på babyer?

Sidste ændring: 30 januar, 2020

Ideelt set skal babyer føle sig tilpas og have en tør ble på hele tiden. Det er vigtigt, at forældre ved, hvornår man skal skifte ble på babyer.

Det er et interessant emne, da nyfødte urinerer omtrent 20 gange om dagen. Du skal sikre dig, at din baby ikke har en våd ble på i for lang tid af gangen. Men du skal ligeledes undgå, at du skifter ble for ofte.

Hvornår er det tid til at skifte ble på babyer?

Vi ved alle, at bleen skal skiftes med det samme, når babyen har lavet afføring. Små babyer kan endda finde på at lave afføring igen, lige efter man har skiftet ble, hvilket betyder, at du er nødt til at skifte ble endnu engang. Dette opstår især efter amning.

Men det kan være mere vanskeligt at udregne, hvor ofte man skal skifte ble, når babyen urinerer. Hvert barn har sin egen rytme. Babyer har det med at urinere meget – især mens de bliver ammet.

Det bedste vil være at etablere et skema over bleskift, hvilket for eksempel kan være før og efter amning. 

Du skal også altid give din baby en ren ble på, før han eller hun skal sove. Dette hjælper med at undgå akkumuleringen af for meget væske, mens babyen sover.

Hvis I forlader hjemmet, skal du huske at tage rigeligt med rene bleer med dig, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at skifte ble, før I kommer hjem igen.

Hvis din baby har det med at gylpe, efter han har spist, skal du skifte ble på ham inden da. Hvis du skifter ble på din baby, efter han har spist, kan du fremprovokere gylp.

Bleskift i henhold til din babys alder

Hvis du har en nyfødt, skal du skifte ble rigtig tit. Det er fordi, at nyfødte skal spise mellem hver anden og hver tredje time, og de har det med at lave meget afføring.

Kvinde skifter ble på baby

De urinerer også ofte. Det skyldes deres indtag af væske, modermælk eller modermælkserstatning. De er også meget overfølsomme over for temperaturer, og hvis de fryser, har de det med at urinere endnu mere.

Mængden af urin stiger i takt med, at babyen vokser, og samtidig falder hyppigheden.

En våd ble kan virkelig gøre din baby utilpas og få dem til at græde. Derfor skal du være opmærksom på babyens signaler og skifte ble, når det er nødvendigt.

Hvis din babys ble forbliver tør i længere tid, skal du kontakte din læge. Dette kan være et tegn på noget unormalt eller dehydrering.

Hvorfor er det vigtigt at skifte ble i tide?

Babyer er sårbare over for irriterende midler i bleområdet. Derfor kan det forårsage udslæt og eksem, hvis bleen ikke bliver skiftet i tide

Urin og afføring kan føre til ophobning af bakterier og svamp. Det kan forårsage irritation og infektioner, hvis der ikke gøres noget ved det. Det er værd at nævne, at nogle babyer er mere udsatte end andre.

Husk også på, at bleer kun kan absorbere en vis mængde væske. Hvis din baby urinerer for meget, kan han tisse igennem, hvilket betyder, at andre områder på barnets krop kan blive våde. Hvis dit barn sover, vil sengen også blive våd.

Du skal altid give din baby en ren ble på før sengetid. Dette hjælper med at undgå akkumuleringen af for meget væske, mens babyen sover.

Skal man skifte ble på babyen, mens den sover?

Hvis din baby sover om natten, er det bedst at lade være med at skifte bleen. Ellers kan du ende med at forstyrre dit barns søvnrytme

Men hvis du ammer din baby om natten, kan du udnytte dette tidspunkt til at skifte bleen.

Hvis din baby sover midt på dagen, og du bemærker, at der er behov for et bleskift, så er det okay at vække barnet. Du kan vække barnet med musik og din blide stemme, så din baby kan tilpasse sig dagslyset.

Hvad skal man gøre under bleskift?

Mor og baby griner sammen under bleskift

Når det er tid til at skifte ble, kan du udnytte øjeblikket til at stimulere din babys sanser. Det vil sige, at du skal gøre det til et sjovt øjeblik, hvor du synger, taler, spiller musik mv. Alle dette hjælper med barnets vækst.

Opbevar altid alting, du skal bruge til bleskift, på et specifikt område, der er inden for rækkevidde. Dette inkluderer rene bleer, vådservietter, salver og cremerPå den måde bliver du ikke stresset, når du er nødt til at lede efter tingene hver gang. Ligeledes skal du sørge for, at du tager disse ting med dig, når I forlader hjemmet.

Det er også vigtigt, at du anvender de korrekte bleer i henhold til din babys alder og størrelse. Bleer må ikke være for store eller for små. Dette vil hjælpe med at sikre komfort og undgå irritation, hvis bleen er for stram.

Bleer, der er for store, kan til gengæld skabe lækager. Bleen kan også falde ned, hvis den er for stor.

Det er ikke altid nemt at afgøre, hvornår det er tid til at skifte ble; men med denne simple vejledning vil du være i stand til at give din baby den rette pleje og opretholde hygiejnen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sugimura T, Tananari Y, Ozaki Y, Maeno Y, Tanaka S, Ito S, Kawano K, Masunaga K. Association between the frequency of disposable diaper changing and urinary tract infection in infants. Clin Pediatr (Phila). 2009 Jan;48(1):18-20.
  • Wesner E, Vassantachart JM, Jacob SE. Art of prevention: The importance of proper diapering practices. Int J Womens Dermatol. 2019 Mar 3;5(4):233-234.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.