Hvordan ved jeg om mit barn får nok søvn?

Det kan være bekymrende for en forælder hvis de ikke er sikre på om deres barn får nok søvn.
Hvordan ved jeg om mit barn får nok søvn?
Nelton Ramos

Skrevet og kontrolleret af læge Nelton Ramos.

Sidste ændring: 22 juni, 2019

I løbet af de første to uger af din babys liv vil han vågne ofte. Dette er fordi hans mave er så lille af han har brug for mad hver 2. eller 3. time. Naturligvis så kan forældre der ikke ved dette undre sig over om han får nok søvn.

Den gode nyhed er at efterhånden som tiden går og babyer vokser så vil deres søvnlængde blive længere og længere. Vi har dog alle vores rolle. Og vi skal sørge for at skabe et behageligt miljø for at vores baby kan få nok søvn.

At have en behagelig vugge eller seng, et værelse med svag belysning og en behagelig temperatur er nøglerne til at hjælpe børn til at sove godt ved sengetid. Det er også en god ide at sørge for at huset er roligt lige inden de skal i seng, og at undgå lege der kan overstimulere dem.

Anbefalede søvntimer efter alder

Det er vigtigt at vide om vores børn sover det rigtige antal timer for deres alder. Det behøver ikke at være alt sammen på en gang. Babyen eller barnet kan nemlig godt sove flere gange om dagen.

  • Nyfødte: mindst 16 timer i døgnet.
  • Fra 3 til 12 måneder: 15 timer.
  • Fra 1 til 2 år gammel: omkring 14 timer.
  • Fra 2 til 5 år gammel: 13 timer.
  • Fra 5 til 9 år gammel: 10 timer.
  • Fra 14 til 18 år gammel: mindst 9 timer.

Omkring 6 månedersalderen begynder babyer at sove mindre om dagen, og deres nattesøvn bliver længere. Godt nyt for forældrene!

Men, vi må huske på at alle børn er forskellige, og det er deres søvnbehov også. Nogle vil sove mere, og andre vil sove mindre.

Hvis du stadig tror at dit barn ikke får nok søvn, så skal du prøve at finde ud af hvad grunden muligvis kan være. Og find en løsning så hurtigt som muligt.

Familie der har mangel på søvn

Hold øje med tegnene på at dit barn ikke får nok søvn

Du skal altid være opmærksom på de træthedstegn som babyer kan udvise. Hvis de er trætte begynder de at gnide deres øjne, blive lidt røde omkring deres øjenbryn, sutte tommelfinger og gabe. Så, så snart du ser disse tegn, så prøv at få din baby i seng så hurtigt som muligt.

En ting du skal gøre er at undgå at tage him i dine arme for at få ham til at falde i søvn. Selvom dette helt sikkert gøres med de bedste hensigter, så vil det faktisk gøre det sværere for din baby at falde i søvn igen selv når han vågner. Han vil blive afhængig af at mor kommer og tager ham op.

“Hvis du tror dit barn ikke får sovet nok, så prøv at finde årsagen og en løsning så hurtigt som muligt”

Hvad skal jeg gøre hvis min baby vågner ofte?

Måske har du lagt mærke til at din baby vågner meget under lure, eller er urolig når han sover og græder meget. Det kan betyde at han har svært ved at gå fra den ene søvncyklus til den næste. Dog uden at han faktisk vågner helt.

Det du skal gøre i dette tilfælde er at prøve på ikke at vække ham ved at tage ham ud af sengen, og lad være med at give noget at spise. Bare gå stille ind i hans værelse og tjek at alt er okay, og rør ham måske med din hånd for at berolige ham.

Ved at gøre dette kan du undgå helt at vække ham. Hvis du vækker ham, så bliver det meget svært for ham at falde i søvn igen. Hvis du ikke følger disse retningslinjer, så kan barnet begynde at opleve alvorlige søvnproblemer.

Søvnløs pige

Gode vaner til at sørge for at børn får nok søvn

At lægge børn til at sove, få dem op på det samme tidspunkt hver dag og at tilskynde dem til at falde i søvn selv vil hjælpe dem med at have mere selvtillid. Det er også et rigtig godt første skridt imod ikke at lide af søvnproblemer senere hen.

Vi er nødt til at forstå at børn fødes som en åben bog og at vi tildels er ansvarlige for at udfylde deres sider, alt efter den opførsel og de oplevelser som vi giver dem.

Når en mor bemærker at der er noget galt og at hendes barn ikke får nok søvn, så skal hun analysere de rutiner hun har lært sin baby, om de er tilstrækkelige, og om de er blevet udført korrekt.

Forældre er ansvarlige for deres barns fysiske og psykiske velbehag. Det er derfor de skal være påpasselige med alt der kan påvirke deres barns udvikling. At have en god søvnrutine er ikke kun en fordel for barnets helbred, men også for forældrenes.

Hvis vi bemærker, efter alt vores hårde arbejde, at vores barn stadig ikke får nok søvn, så bør vi altid søge til en specialist der kan anbefale den bedste behandling. Husk altid på at søvn er en fundamental del af et barns vækst og udvikling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.