Når din baby falder for første gang
Det er skræmmende, når din baby falder for første gang. Pludselig ligger han på gulvet, og du ville ønske, du kunne stoppe tiden, inden han lander. Det er som om, du ser en film, hvor du gerne vil sætte den på pause og spole tilbage en million gange, så du kan undgå at være vidne til det øjeblik, når din baby falder for første gang.
Men da det ikke er muligt, er du tvunget til at se, hvordan din babys lille krop rører gulvet, mens din verden bliver tåget.
Sådan forhindrer du et fald
Der er ingen måde, hvorpå du kan forhindre, at en etårig, der er i gang med at lære at gå, falder. Du kan heller ikke forhindre et fald, når dit barn løber, klatrer eller danser. Men der er tusindvis af måder, hvorpå du kan undgå at en baby, der knap kan bevæge sig udenfor sin mors arme, falder.
Vi skal blot huske på disse ting:
Efterlad aldrig din baby alene i sengen
Der er ingen, der ønsker at se deres barn falde ned på gulvet. Men størstedelen af fald er forårsaget af ulykker, der kunne være undgået.
Den største grund til, at babyer falder, er fordi, man har efterladt dem alene i sengen.
Mange mødre lægger deres babyer på sengen for at give dem tøj på, skifte ble, skifte sengetøj i vuggen, osv. I de øjeblikke har de ikke altid, hvad de skal bruge, i nærheden. Så de går væk fra babyen, der ligger på madrassen, i et øjeblik.
Da babyen endnu ikke ved, hvordan man ruller om på maven, eller hvis han knap kan bevæge sig, overvejer moren ikke muligheden for, at barnet kan falde ned på gulvet. Men babyen overrasker hende. Mens han leder efter sin mor, eller forsøger at se noget, der har fanget hans opmærksomhed, ruller han på magisk vis rundt. Og på et splitsekund falder han ned på gulvet.
Mor, hvis du ønsker at undgå, at din baby rammer gulvet, må du aldrig efterlade ham alene i sengen.
Sørg for, at dit badeværelse er sikkert
Når din baby falder for første gang, er det som regel ved badetid. Disse små sprællende kroppe, som er smurt ind i sæbe, mens de er i dine arme, er en stor fare.
Af denne grund skal badetiden gøres så sikker som muligt. Der er nemlig stor risiko for fald.
Før i tiden, da badeværelset ikke eksisterede, badede folk deres babyer over sengen. Men i vores veludviklede verden kan denne metode virke meget gammeldags. Det er dog en af de sikreste metoder.
Læg et nylonlagen på sengen for at forhindre den i at blive våd. Placer badekaret over nylonlagenet. På denne måde vil din baby ikke lande på gulvet, hvis han glider ud af hænderne på dig.
Fokuser på din baby, når han er i dine arme
Vi har en tendens til at udføre forskellige opgaver, mens vi holder vores babyer. Dette er ikke blot en tendens, det er også et behov.
Mødre er ikke længere husmødre, som de var før i tiden. Dagens 24 timer er ikke nok til at holde styr på det huslige arbejde, vores personlige behov, afslapning og vores baby.
Når du er nødt til at lave noget andet, mens du holder din baby, er det vigtigt, at du ikke bliver uopmærksom på ham. Der er intet mere vigtigt end det.
“Babyer vokser ikke baseret på den mængde mælk, de indtager. De vokser mest af alt grundet den følelsesmæssige kontakt med deres mødre.
-Laura Gutman-
Sådan reagerer du, når din baby falder for første gang (og alle andre gange)
Hvis din baby af den ene eller anden grund falder, skal du vide, hvordan du skal reagere. Vi tilbyder derfor de følgende råd:
- Undersøg din baby. Hvis han har skrammer og begynder at bløde, skal du rengøre såret, lægger pres på det og køre ham på skadestuen. Hvis der dannes et blåt mærke, skal du lægge is på det for at reducere hævelsen.
- Kys din baby, kram ham og syng for ham. Hvis du ikke har det godt, hvis du falder, eller hvis der er noget, der gør ondt, så får du det bedre, når der er nogen, der tager sig af dig. Det samme gælder dit barn.
- Tag ham op med det samme, men lad være med at ryste ham. Hvis han har skader, kan du forværre det ved at ryste ham.
- Observer. Når man er syg og tager til lægen, anbefaler han altid, at patienten observerer sine symptomer – og det er ikke for sjov. Hvis dit barn slår sit hoved, når hun falder, og får hjernerystelse, vil der kort efter opstå symptomer, der vil afsløre skaden: opkast, tab af bevidstheden, kramper, næseblod, osv. Du skal straks tage din baby til lægen, hvis der opstår nogle af disse symptomer.
Nu ved du, hvad du skal gøre, når din baby falder for første gang – og alle andre gange. Lad os endelig vide, hvis du selv har nogle gode råd, du vil dele med os.