Mit barn er perfektionist: Hvordan kan jeg hjælpe?
Bliver dit barn vredt, fordi de andre børn ikke leger pænt? Laver de om på deres tegninger igen og igen, fordi de ikke bliver, som de gerne vil have dem? Tager det for lang tid at udføre noget simpelt? Det er nogle af de adfærdsmønstre, der kan være tegn på, at dit barn er perfektionist.
Når vi tænker på perfektionisme, formår vi næsten altid at værdsætte den positive side af det opnåede resultat. Der er ikke noget galt i at ville gøre tingene på et niveau, vi er tilfredse med, og det fungerer faktisk som en motivator.
Men når resultaterne ikke er, som vi ønsker, føles det som et frustrerende slag. Så hvordan påvirker perfektionisme børn? Hvordan kan vi hjælpe dem? Lad os tage et kig på svarene på disse spørgsmål i denne artikel.
Hvordan ved jeg, om mit barn er perfektionist?
Derfor kan nogle handlinger hos dine børn være forvirrende, og adfærd som ukontrolleret gråd kan betyde alt fra sult til vrede.
- Dit barn føler en enorm vrede og frustration, når det ikke kan nå sine mål. For eksempel kan det få et stort raserianfald, når blyantstregen lige akkurat ikke rammer den form, det var meningen, barnet skulle tegne.
- De kan ikke lide at blive gjort til grin. Selvom de ikke opfatter det på den måde, får det dem til at føle sig udstillede og usikre.
- Der er ikke noget argument for at retfærdiggøre deres “fiasko”, hvis de ikke vinder, eller hvis de ikke gør det godt. Det er ikke bare en leg, men noget, der påvirker dem og giver dem et intenst ubehag.
Flere tegn på, at et barn er perfektionist
- De har rigide måder at opføre sig på. De opfatter, at de kender vejen og har kontrol over situationen.
- De prøver ikke nye eller ukendte ting. De ved, at hvis de gør det, kan de blive udsat for fejl eller fiasko, da tingene ikke nødvendigvis bliver gjort rigtigt første gang.
- De er følsomme over for kritik. Hvis de får det, opgiver de aktiviteten.
- De er interesserede i anerkendelse fra folk, de anser for vigtige. For eksempel vil de gerne have, at deres lærer lykønsker dem eller anerkender deres arbejde.
- De kan blive vrede, når andre menneskers præstationer anerkendes. For eksempel kan dit barn blive vred, hvis du roser dets søskende for god opførsel, når det kommer tilbage fra en gåtur.
Hvordan kan jeg hjælpe, hvis mit barn er perfektionist?
Her er nogle strategier, du kan overveje.
Analyser det budskab, du sender
Tværtimod er det vigtigt at tage hensyn til barnets mening, lade børn være hovedpersoner i deres eget liv og opmuntre deres selvstændighed.
Vær forsigtig med, hvad du anerkender
Det kan opmuntre dem til at blive besatte af at opnå et bestemt resultat, da de tolker, at de er værdige eller elskede baseret på dette aspekt.
Lær dem at værdsætte processen og deres fejl
Både når de når deres mål, og især når de ikke gør, er det meget nyttigt at hjælpe dem med at fokusere på processen. Vi bør stille spørgsmål om, hvordan de oplevede det. Vi bør understrege, hvor vigtig indsatsen og rejsen er, uanset hvad resultatet bliver.
Det er vigtigt at opmuntre dit barn til at tænke i små skridt. På den måde bevæger du dig væk fra alt eller intet. Det er den yderlighed, perfektionister har en tendens til at falde i.
Hjælp dem med at udtrykke deres følelser
Når et perfektionistisk barn ikke opnår det, det gerne vil, er det første, det har brug for, at blive bekræftet i sine følelser i stedet for at få en trøst som “Bare rolig, næste gang bliver det bedre”. Det vil sige, at du skal skabe betingelserne for, at de kan udtrykke, hvad de føler. Derefter skal du hjælpe dem med at håndtere disse følelser.
Hvorfor perfektionisme kan være begrænsende
- Den begrænser kreativitet, fleksibilitet og spontanitet.
- Det påvirker selvværdet.
- Større slid og slæb, når man står over for en opgave.
- Barnet oplever stor frustration.
- Perfektionister forsøger at trænge sig på, fordi de mener, at den måde, de gør tingene på, er den eneste rigtige.
- Perfektionisme skaber stress, angst og andre lidelser.
- Det er umuligt at nyde mange aktiviteter.
Afsluttende anbefalinger
Det handler ikke om at fortælle et barn, at det skal nøjes, men om at hjælpe det med at se den reelle værdi af indsats, læringsprocessen og selv mislykkede forsøg.
Det er også meget vigtigt at være forsigtig med spørgsmålet om “etiketter” i barndommen. Sætningen “de er lidt perfektionistiske” kan præge den måde, børn tænker og opfører sig på. I visse aldre er de stadig ikke helt klar over, at folk med tiden kan ændre sig, lære og aflære.
Da der er en bogstavelighed i det, der bliver sagt, må vi forhindre, at denne etiket bliver forankret og forårsager følelsen af, at der ikke kan gøres noget ved den adfærd, der får dem til at lide. Dette bør ikke kun tænkes om børn, men også om deres forældre.
Afslutningsvis bør voksne i et samfund, der opfordrer til overdreven konkurrence, være det kompas, der guider børn til at flygte fra overdrevne krav.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilar Durán, Leonardo Andrés, & Castellanos López, Marilyn Yisneida. (2016). PERFECCIONISMO INFANTIL: UNA REVISIÓN DE LA LITERATURA. Ajayu Órgano de Difusión Científica del Departamento de Psicología UCBSP, 14(2), 162-226. Recuperado en 14 de junio de 2021, de http://www.scielo.org.bo/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S2077-21612016000200001&lng=es&tlng=es.
- José Manuel García-Fernández, Cándido J. Inglés, María Vicent, Carolina Gonzálvez, María Isabel Gómez-Núñez, Patricia Poveda-Serra, Perfeccionismo durante la infancia y la adolescencia. Análisis bibliométrico y temático (2004-2014), Revista Iberoamericana de Psicología y Salud, Volume 7, Issue 2, 2016, Pages 79-88,
ISSN 2171-2069, https://doi.org/10.1016/j.rips.2016.02.001.(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2171206916000028) - Oros, Laura B., & Vargas-Rubilar, Jael. (2016). Children’s perfectionism: a normalization of an argentinian scale for its measure. Acción Psicológica, 13(2), 117-126. https://dx.doi.org/10.5944/ap.13.2.17822