Opkast hos babyer: Hvornår skal man være bekymret?
Forældre er ofte oprørte, når deres børn kaster op, og selvom det er en meget almindelig foreteelse hos babyer, er det vigtigt at vide, hvorfor det sker. Ligeledes skal forældre være i stand til at genkende de alarmsignaler, der kræver hyppig konsultation med en børnelæge. Find ud af mere om opkast hos babyer i denne artikel.
Hvad er opkast hos babyer?
Opkast er en kompleks reflekshandling, hvorved maven frigiver sit indhold i spiserøret og derefter ud gennem munden.
I modsætning til det, der sker ved gylp eller gastroøsofageal refluks, indebærer opkastning en koordineret indsats mellem følgende organer:
- Fordøjelseskanalen: Mave, spiserør, mund.
- Muskler i thorax og mave: Mellemgulvet, bugvæggen, interkostalmusklerne, bl.a.
- Lukkemusklerne: Det er de porte, der adskiller fordøjelseshulrummene, og som skal åbnes samtidig.
Denne reaktion i kroppen opstår af forskellige årsager, men i alle tilfælde aktiveres det nervecenter, der koordinerer denne mekanisme, med det formål at fjerne maveindholdet.
Årsager til opkast hos babyer
Opkastning er et meget almindeligt symptom i barndommen, og årsagerne er ikke altid relateret til fordøjelsen. I nogle sygdomme er det det dominerende symptom, mens det i andre er en sekundær manifestation.
Her er de mest almindelige årsager til opkast hos babyer.
Infektioner kan føre til opkast hos babyer
Dette er den mest almindelige årsag til opkastninger i barndommen og kan være af viral, bakteriel, parasitær eller svamperelateret oprindelse.
Nogle infektioner forekommer direkte i fordøjelseskanalen, f.eks. gastroenteritis eller hepatitis., og opkastning er et fremherskende symptom.
Andre infektioner, som f.eks. ørebetændelse eller urinvejsinfektioner, kan vise sig gennem dette symptom. Jo mindre barnet er, jo mere sandsynligt er det, at opkastninger er en del af det kliniske billede. Tværtimod er denne regel omvendt i tilfælde af meningitis, og opkastninger optræder normalt som en manifestation hos større børn.
Der findes en anden type af mere alvorlige og generaliserede infektioner (sepsis), som er karakteriseret ved mere intense og varierende symptomer, der forekommer hos børn i almentilstand. Inden for spektret af mulige manifestationer er opkastninger.
Forgiftninger
Efter infektioner er forgiftninger den mest almindelige årsag, og inden for disse er forgiftninger forårsaget af fødevarer. De opstår som følge af utilstrækkelig hygiejne under håndtering, tilberedning eller konservering af fødevarer. Selv om de er hyppigere om sommeren, kan de forekomme hele året.
Et eksempel på disse er mejeriprodukter, der har nået at blive varmet op på et tidspunkt. Selv om der ofte advares om ændringer i smagen, sker disse ikke altid.
Ud over mad kan forgiftning fra visse lægemidler (f.eks. aspirin) eller miljøgifte (f.eks. bly eller kviksølv) manifestere sig ved opkastninger.
Allergier
Når et lille barn kaster op, er det vigtigt at overveje en mulig allergi over for komælksprotein. Selv om der ikke findes en enkelt præsentationsform for denne tilstand, er opkastninger normalt et hyppigt symptom, og det er vigtigt, at lægen overvejer det blandt differentialdiagnoserne. Især når barnet kaster op hyppigt.
Hæmmet fordøjelse
Fordøjelsessystemet består af flere rørformede strukturer, som går fra munden til anus.
Når fødepassagen hindres på et hvilket som helst niveau, bliver området før hindringen overbelastet. Dette får maden til at vende tilbage til munden og blive elimineret gennem opkastning.
Nogle af de tilstande, der medfører denne tilstand, er følgende:
- Mekonium-ileus.
- Pylorusstenose.
- Fremmedlegemer eller bezoarer.
- Brok, invaginationer eller tarmslyng.
Andre årsager
Mindre ofte kan opkastninger hos spædbørn skyldes andre årsager. Blandt dem er metaboliske sygdomme (såsom medfødt binyrebarkhypoplasi), neurologiske sygdomme (såsom cerebralt ødem), nyre-, hjerte- eller leversygdomme.
Hvad er risikoen ved opkast hos babyer?
Ved opkast hos en lille baby skal vi tænke på, hvad der sker med deres krop, og hvad der får barnet til at kaste op.
På dette tidspunkt er det vigtigt at skelne opkast fra gylp (ufrivillig og ubesværet udskillelse) eller refluks (mere progressiv og kronisk).
Opkastninger indebærer i sig selv et tab af kropsvæsker. Hvis dette symptom varer ved hele dagen og ledsages af manglende evne til at erstatte dem gennem munden (oral intolerance), ender barnet med at blive dehydreret.
Hvornår dehydrering går fra mild til alvorlig afhænger i høj grad af barnets alder og størrelse. Så jo yngre barnet er, jo større er risikoen for dehydrering.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn i tilfælde af opkast?
Det vigtigste at kontrollere hos et barn med opkastninger er hydreringstilstanden, og i den forbindelse skal du tage følgende råd i betragtning:
1. Hold en ernæringspause efter opkast
Det er vigtigt at stoppe med at made barnet efter opkast, så kroppen kan komme sig. I den forbindelse er det vigtigt at give barnet visse komfortforanstaltninger, såsom at desinficere dem, holde dem oprejst og berolige dem.
I et stykke tid er det bedst ikke at tilbyde væske, så barnet kan overvinde sin kvalme og sit ubehag.
2. Når tiden er inde, skal du tilbyde fraktioneret væske
Når barnet er kommet sig og accepterer det, skal du tilbyde væske i små mængder.
Husk, at barnets mave stadig er følsom og ikke kan tåle store mængder på én gang. Derfor er det bedst, at give den sædvanlige mængde, men fordelt på et større antal mindre indtag.
- Hvis barnet ammer, skal du tilbyde brystet som sædvanligt og observere barnets signaler. Babyer, der ammer, har en tendens til selv at selvregulere og fordele indtaget selv.
- Hvis barnet får modermælkserstatning, skal du tilbyde mindre mængder, flere gange. Det kan være med en flaske, ske eller sprøjte.
- Hvis barnet er ældre end 6 måneder, kan man tilbyde frisk, klar væske i små mængder: Vand eller orale rehydreringsserum.
Det anbefales ikke at bruge sukkerholdige drikkevarer, frugtjuice eller sportsdrikke til dette formål.
3. Tjek bleer
Som reaktion på dehydrering har babyer en tendens til at tisse mindre. Når dette sker, er det vigtigt at styrke hydreringsforanstaltningerne, da tabet har oversteget indtaget.
Når dehydreringen er overstået, er det til gengæld almindeligt at sikre sig, at barnet vender tilbage til at tisse bleer i den sædvanlige mængde.
4. Genstart den sædvanlige kost
Hvis barnet allerede spiser, kan han eller hun, efterhånden som tilstanden bliver bedre, tilbydes de sædvanlige fødevarer i kosten. Generelt tolereres kornprodukter, kylling, kalkun, frugt og grøntsager godt.
Hvornår skal jeg tage på skadestuen i tilfælde af opkast hos babyer?
Ifølge anbefalingerne fra patienthåndbogen bør du søge akut lægehjælp, når barnet med opkastninger opfylder nogle af følgende kriterier:
- Barnets mavesmerter tager til.
- Barnet har feber.
- Barnet virker mere og mere slapt.
- Barnet ikke tisser.
- Mange opkastninger og diarré i mere end 1-2 døgn.
Desuden kan det være vigtigt at søge læge ved følgende symptomer:
- Barnet er yngre end 3 måneder og allerede har kastet to eller flere madrationer op.
- Barnets opkastninger er hyppige og voldsomme.
- Manglende evne til at holde væske nede i mere end 15 minutter.
- Opkast, der er grønt, blodigt eller ligner kaffegrums.
- Barnet føler sig nedtrykt, er meget tørstig, øjnene er mere nedsunkne, barnet græder uden tårer eller tisser mindre end normalt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pellicer Martinez A, Moreno Sanz-Gadea B. Vómitos en el neonato y lactante. Pediatr Integral 2019; XXIII (3): 138 – 146.
- Ortega Paez E. Temas de Salud: Vómitos. En Familia. Asociación Española de Pediatría. Publicado en 2012, revisado en 2019. Disponible en: https://enfamilia.aeped.es/temas-salud/vomitos. Downloaded May 2021.
- Sreedharan R, Liacouras C. Major Symptoms and Signs of Digestive Tract Disorders. Chapter 306. En: Kliegman R et al. Nelson Textbook of Pediatrics. 20th Edition. Elsevier. Philadelphia. 2016.
- Diaz JJ, et al. Manejo del Niño Vomitador. Capitulo 20. En: Acuña Quiroz MD, et al. Protocolos diagnóstico-terapéuticos de Gastroenterología, Hepatología y Nutrición Pediátrica SEGHNP-AEP. Editorial Ergón. Madrid. Año 2010.
- Sociedad Española de Urgencias de Pediatría. Hojas Informativas para padres: Vómitos. Disponible en: https://seup.org/pdf_public/pub/hojas_padres/vomitos.pdf. Downloaded May 2021.
