7 strategier til at forbedre læseforståelsen hos børn
“Selvom børn begynder at tilegne sig viden om læsning i daginstitutioner, lærer børn først rigtigt om det, når de begynder i skole. Enhver studerende vil have mere eller mindre udviklede færdigheder, rytmer og behov. Derfor er undervisere nødt til at lære at respondere på dem alle.” Hvis du undrer dig over, hvorfor dit barn har en dårlig præstation i skolen eller har problemer med visse emner, er det vigtigt at tjekke hans eller hendes læsefærdighed. Heldigvis kan man forstærke og forbedre læseforståelsen hos børn derhjemme med hjælp fra undervisere.
Med de rigtige strategier kan du lære at opbygge koncepter og navigere gennem de forskellige læseniveauer. Du kan for eksempel hjælpe dit barn med ordret, konkluderende og kritisk læsning.
Hvordan man kan forbedre læseforståelsen hos børn
1. Etabler forbindelser og relationer
Når du læser med dit barn, skal du vise ham eller hende, at koncepterne har en forbindelse til det virkelige liv. Et af de bedste tricks til at huske det, man læser, og gøre det værdifuldt, er faktisk at se, at det har en brugsfunktion.
Først og fremmest skal du bede dit barn om at identificere disse forhold verbalt. Dernæst kan dit barn gøre det stille eller på en mere sjov og selvstændig måde.
2. Stil spørgsmål for at forstå teksten
Hvis du stiller dit barn spørgsmål til informationen i teksten, lærer du ham eller hende at søge efter ledetråde. Motiver dit barn til at interagere med teksten og vælge information, der er relevant for ham eller hende.
En af karakteristikaene ved en god læser er evnen til at stille spørgsmål og finde svarene. Dit barn kan bruge en tekst eller eventuelt andre kilder.
3. Skab mentale billeder, der kan hjælpe med at forbedre læseforståelsen hos børn
Tekster er ikke blot papirer fyldt med bogstaver. Det er universer til at udforske og undersøge. Få dit barn til at forestille sig og genskabe historierne ved at bruge hans eller hendes fantasi, så han eller hun bedre kan huske det.
En god ressource til dette er at bede dit barn om at tegne konteksten og koncepterne, på den måde han eller hende ser dem. Dit barn vil ikke blot læse gennem sine øjne, men vil huske den med alle fem sanser.
4. Fremsæt hypoteser om, hvad der bliver læst, for at forbedre læseforståelsen hos børn
Det litterale niveau af teksten er den information, der er på siderne. Du kan undersøge det gennem eksakte spørgsmål og svar. Der er dog en anden grad af forståelse, der inviterer børn til at tænke over konsekvenserne af en situation.
På den anden side kan de tænke over årsagerne til et problem. Spørg for eksempel dit barn om, hvad han eller hun tror, der vil ske som det næste i den bog, han eller hun læser.
5. Identificer de primære idéer og elementer
Det er vigtigt for børn at være i stand til at identificere de primære idéer omkring, hvad de læser. Det vil sige, den fakta og de karakterer, der direkte påvirker historiens udvikling.
I den forbindelse er det godt at give dem forskellige genrer. Foruden faglitteratur så giv dit barn skønlitteratur og eventyr. På den måde lærer dit barn at identificere strukturelle markører, såsom titler, fede bogstaver, kursiv, billeder og konteksttabeller.
Andre tips til at forbedre læsefærdigheden hos børn
6. Genlæs dele, de ikke forstår
Man forstår måske ikke alt, den første gang, man læser noget. Ofte vil man være nødt til at læse den samme del et par gange for virkelig at forstå meningen.
Hver gang man læser, lærer man desuden flere detaljer, der hjælper med at forstå afsnittet. Faktisk er det nogle gange bedre at gøre det i stilhed, og andre gange er det bedre at læse højt.
7. Tjek for ukendte ord
Det er ikke muligt at forstå en tekst fuldstændigt, hvis der er mange ord, man ikke forstår. Ydermere kan det hjælpe med at forbedre børns ordforråd, hvis man slår definitioner op og bruger kontekstledetråde. Dedikerede læsere har også mulighed for at lege med definitioner i deres egen skrivning.
Slutteligt, som du kan se efter at have læst denne artikel, styrker strategier til at forbedre læsefærdighederne hos børn alle børns kommunikative og kognitive færdigheder. Du kan faktisk hjælpe børn med at blive mere succesfulde i skolen. Ydermere lærer de at udvikle kritisk tænkning, når de læser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Córdoba Rey, E. M., Cadavid Ruíz, N., & Quijano Martínez, M. C. (2015). Hábitos y expectativas lectoras de padres de niños con dificultad lectora. CES Psicología, 8(2), 31-46. http://www.scielo.org.co/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S2011-30802015000200003
- Cova, Y. (2004). La práctica de la lectura en voz alta en el hogar y en la escuela a favor de niños y niñas. Sapiens. Revista Universitaria de Investigación, 5(2), 53-66. https://www.redalyc.org/pdf/410/41050205.pdf
- Díaz, J. Q., & Domingo, B. G. (2008). Aproximación didáctica al tratamiento que recibe la lectura en el aula de Infantil y Primaria. In Educación, ciudadanía y convivencia. Diversidad y sentido social de la educación: comunicaciones del XIV Congreso Nacional y III Iberoamericano de Pedagogía (pp. 1095-1104). Sociedad Española de Pedagogía.
- Fonseca, L., Migliardo, G., Simian, M., Olmos, R., & León, J. A. (2019). Estrategias para mejorar la comprensión lectora: impacto de un programa de intervención en español. Educational Psychology, 25(2), 91-99. https://journals.copmadrid.org/psed/art/psed2019a1
- Monroy Romero, J. A., & Gómez López, B. E. (2009). Comprensión lectora. Revista Mexicana de Orientación Educativa, 6(16), 37-42. http://pepsic.bvsalud.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1665-75272009000100008
- Palomino, J. G. (2011). Comprensión lectora y rendimiento escolar: una ruta para mejorar la comunicación. COMUNI@ CCIÓN: Revista de Investigación en Comunicación y Desarrollo, 2(2), 27-36. https://www.redalyc.org/pdf/4498/449845038003.pdf
- Raynaudo, G. M. (2020). Educar en el mundo digital: Un estudio empírico con niños preescolares. https://ri.conicet.gov.ar/handle/11336/155689
- Sanz, M., & León, J. A. (2010). Estimular la comprensión lectora. Padres y Maestros/Journal of Parents and Teachers, (333), 25-29.
- Serrano-Puche, J. (2014). Hacia una “comunicación slow”: el hábito de la desconexión digital periódica como elemento de alfabetización mediática. Trípodos, (34), 201-214. http://www.tripodos.com/index.php/Facultat_Comunicacio_Blanquerna/article/view/172