Almindelige tegn på dyskalkuli hos børn

Dyskalkuli er en indlæringsvanskelighed, der påvirker et barns evne til at udføre matematiske beregninger og forstå matematiske koncepter.  
Almindelige tegn på dyskalkuli hos børn
Ana Couñago

Skrevet og kontrolleret af psykolog Ana Couñago.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det er vigtigt for både forældre og lærere at have en grundlæggende forståelse for denne lidelse, så de er i stand til at opdage den. Derfor fortæller vi mere om de primære tegn på dyskalkuli hos børn, så man ved, hvad man skal holde øje med.

Børn med dyskalkuli er børn, der har et specifikt behov for støtte i undervisningen. Derfor bør skoler tilbyde dem en specialiseret form for støtte og opmærksomhed.

Denne specifikke indlæringsvanskelighed påvirker et stort antal børn. Børn med dyskalkuli har svært ved at erhverve matematisk kompetence, hvilket er en grundlæggende kompetence, når det kommer til akademisk præstation.

Hvordan opnår man matematisk kompetence?

Erhvervelsen af matematisk kompetence er noget, der sker gradvist. Derfor begynder børn langsomt at lære nye koncepter vedrørende:

  • Tal
  • Talrækker
  • Beregning
  • Matematisk problemløsning 
  • Udførelsen af logiske øvelser
En elev har fået en lav karakter for en matematikopgave

Der er en bred vifte af kognitive processer involveret i læringen af matematik. De tankeprocesser, der derfor skal udvikles for at opnå matematisk kompetence, er de følgende:

  • Kendskab til tal og at tælle
  • Logiske operationer
  • Kendskab til det numeriske system
  • Artimetiske operationer
  • Matematisk problemløsning 

Vi skal huske på, at ifølge Gelman og Gallistel involverer udviklingen af nummerering og tælling assimileringen af fem principper:

1. Det første er at lære en-til-en forbindelsen, der er etableret mellem tælling af ord og genstande.

2. Det andet princip består af at recitere tal i en stabil rækkefølge (et, to, tre mv.).

3. Nummer tre handler om kardinalitet. Hvad er kardinalitet? Det er forståelsen af, at det sidst nævnte tal, når man tæller, repræsenterer mængden i et sæt. 

4. Det fjerde princip er princippet om abstraktion, hvilket giver mulighed for tælling af hvad som helst. 

5. Det femte princip er rækkefølgens irrelevans. Dette betyder, at man er i stand til at tælle ved hjælp af hvilke som helst sekvenser, uden at resultatet ændres. 

Tegn på dyskalkuli hos børn

Dyskalkuli er en specifik type for indlæringsvanskelighed. Det påvirker en persons evne til at erhverve sig viden om matematik og udregninger.

Denne vanskelighed betyder ikke tilstedeværelsen af nedsat intellektuel evne. Det er heller ikke resultatet af akademisk berøvelse eller dårlige læringsmetoder. Når et barn laver hyppige fejl med numeriske data, kan det med andre ord være et muligt tegn på dyskalkuli. 

Symptomerne, du kan observere hos et barn med dyskalkuli, kan derfor være de følgende:

  • Barnet bruger hyppigt fingrene til at tælle for at løse simple udregninger. 
  • Barnet har besvær med at forstå betydningen af tal.
  • Barnet har svært ved at fortolke mængder.
  • Barnet har det vanskeligt med at skrive og læse tal.
  • Barnet har problemer med at huske/automatisere taltabeller. 

Når du observerer disse advarselstegn, skal du også huske på:

  • Barnets alder
  • Barnets udviklingsniveau

Hvad skal man gøre, hvis man mistænker, at et barn muligvis har dyskalkuli? Til at starte med skal du kontakte barnets skole. Derved kan du dele dine bekymringer med barnets lærer. Skolen bør være i stand til at udføre en grundig evaluering. 

Der er en bred vifte af tests, som professionelle kan bruge til at diagnosticere dyskalkuli hos børn. Disse tests evaluerer barnets beregningsevner, matematikfærdigheder og mentale beregning.

Bruge lege i hverdagen til at lære matematik

Sådan hjælper man børn med dyskalkuli

For at hjælpe børn med dyskalkuli derhjemme, skal du gøre det sjovt. Undgå at presse barnet eller skabe stress. Nedenfor giver vi dig nogle idéer til at forbedre den matematiske kompetence derhjemme:

  • Udfør hobbier og daglige opgaver, der involverer tal
  • Lær udregninger ved at demonstrere dem og lave modeller
  • Spil et spil eller leg en leg, der kræver, at man udfører aritmetik
  • Lav praktiske udregningsøvelser. Med andre ord skal I bruge matematik i hverdagen.

Desuden skal du sørge for, at dit barns skole tager de nødvendige foranstaltninger for at imødekomme dit barns individuelle læringsbehov. På denne måde kan både du og dit barns skole hjælpe barnet med særligt materiale, der fokuserer på at forstærke erhvervelsen af matematiske kompetencer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • García-Orza, J. (2012). Dislexia y discalculia.¿ Extraños compañeros de viaje? Conferencia para el XXVIII Congreso de Aelfa. Revista de Logopedia, Foniatría y Audiología, pp. 142-151.
  • Mastropieri, M. A., Scruggs, T. E. y Shiah, S. (1991). Mathematics instruction for learning disabled students: A review of research. Learning Disabilities Research and Practice, 9, 49-58.
  • Miller, S. P. y Mercer, C. D. (1997). Educational aspects of mathematics disabilities. Journal of learning disabilities30(1), 47-56.
  • Miranda, A., Fortes, F. y Gil, M.D. (2000). Dificultades del aprendizaje de las matemáticas: un enfoque evolutivo. Málaga: Ediciones Aljibe.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.