Angst: Producerer Du Det i Dit Barn?
Producerer du angst i dit barn? Ofte, og uden at vide det, kan forældre fremme bestemte usikkerheder, der senere hen reflekteres i deres barns psyko-følelsesmæssige udvikling.
Derfor er det vigtigt at forstå og tyde symptomerne, som dit barn udvikler i forbindelse med stress og angst.
Hvad er årsagerne til angst hos børn?
Børn er generelt positive og i godt humør. De er altid fulde af energi og på udkig efter nye eventyr.
Men når et barns adfærd begynder at vise langvarige ændringer, tilsyneladende uden grund, så er det på tide at tage affære. Det er vigtigt at give sig tid og analysere hvem, eller hvad, der er årsagen til denne ændring.
Det første skridt er for forældre at kigge indad og spørge sig selv: Er min adfærd og mine handlinger årsagen til mit barns angst?
Du bør også kigge på andre venner og familiemedlemmer, der har konstant kontakt med dit barn.
Nogle gange kan forældre, uden at vide det, fremme usikkerhed i deres børn. Denne samme usikkerhed producerer følelsen af stress og angst.
Selvom det ikke er din intention, kan du muligvis producere angst i dine børn igennem overdrevne, autoritære attituder. Det modsatte – ekstrem, overdreven eftergivenhed – kan også få et barn til at lide af angst.
Her er nogle eksempler på specifikke former for adfærd, som er i stand til at producere angst i børn:
- Overbeskyttende forældre
- Du fratager dit barns ret til at udvikle sin egen personlighed
- Du giver ikke dit barn lov til at træffe sine egne beslutninger
- Konstant kritik
Tegn og symptomer på angst i børn
Børn, som lider af angst og stress, udvikler meget klare symptomer, som enhver forældre kan identificere. Men det er vigtigt for forældre at have viden om symptomerne, så de er i stand til at genkende dem. Forældre skal være opmærksomme på enhver adfærdsændring, som deres barn udviser.
Symptomerne på stress og angst har en tendens til at dukke op samtidig i to veldefinerede områder i barnets liv. Den første er følelsesmæssig, og den anden er fysisk. Disse to går generelt set hånd i hånd. Symptomerne kan være adskilt, eller du kan observere flere på én gang.
Følelsesmæssige symptomer
Det mest tydelige symptom på angst er uden tvivl manglen på empati. Apati er et andet ligeså dominerende symptom.
Denne apati kan være rettet imod skole og lektier, legetøj, venner og andre aktiviteter, som dit barn plejede at nyde.
Andre tegn inkluderer tristhed, mangel på appetit, irritabilitet, aggressiv adfærd, frygt, usikkerhed og mangel på koncentration.
Negative tanker er også konstant til stede i børn, som lider af angst.
Når et barns adfærd begynder at vise langvarige ændringer uden en tilsyneladende årsag, så er det på tide at tage affære.
Fysiske symptomer
Når stress og angst når høje niveauer, begynder fysiske symptomer også at dukke op. Disse symptomer kan være så stærke, at de også bliver forvirret med andre sygdomme. Derfor er det vigtigt, at du også er opmærksom på følelsesmæssige symptomer.
Angst kan frembringe en lang række af fysiske symptomer. Dit barn kan udvise alt fra overdreven sved eller takykardi til stærke hovedpiner eller mavesmerter.
Andre fysiske tegn inkluderer stammen, at tisse i sengen, muskelsmerte, skælven, at besvime, immobilitet, hyppige forkølelser eller overdreven gråd.
Sådan håndterer man stress hos børn
Den bedste måde at håndtere den angst, som dit barn lider af, er ved at identificere og håndtere årsagen. Derfor er det vigtigt, at du kigger indad.
Det næste skridt er at evaluere, om dit barns angst er noget, der er opstået for nyligt, eller om dit barn har lidt af det i et stykke tid. Du kan konsultere en specialist, som kan hjælpe dit barn med at håndtere disse negative følelser.
Det er vigtigt at bevare konstant, åben og respektfuld kommunikation for at opbygge dit barns selvtillid. På samme tid kan forældre skabe små ændringer, der hjælper deres børn med at reducere deres stressniveauer.
Det er meget vigtigt, at du undgår at være overbeskyttende overfor dine børn. Du skal også være forsigtig med de ting, du siger, så du ikke kritiserer dem eller irettesætter dem konstant.
Giv dine børn frihed til at træffe nogle af deres egne beslutninger, i stedet for altid at gøre det for dem. Dette hjælper med at beskytte dit barns mentale og følelsesmæssige udvikling.
Hvis dit barns angstniveauer ikke falder, selvom du følger rådene ovenfor, så er du nødt til at søge professionel hjælp. En specialist kan anbefale psykologisk hjælp, medicin og/eller familieterapi.
Den bedste måde at håndtere angsten, som dit barn lider af, er ved at finde og håndtere årsagen. Derfor er det vigtigt, at du kigger indad.
Producerer du angst i dit barn? Dette er heldigvis et problem, der nemt kan løses.
Det vigtigste er, at du genkender symptomerne og adfærdsændringerne i dit barn, så du kan hjælpe ham eller hende med at komme sig over denne følelsesmæssige tilstand. Dit barn vil igen blive glad, entusiastisk og fuld af energi med en smule tålmodighed og masser af kærlighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bragado, C., Bersabé, R., & Carrasco, I. (1999). Factores de riesgo para los trastornos conductuales, de ansiedad, depresivos y de eliminación en niños y adolescentes. Psicothema, 11(4). https://www.redalyc.org/html/727/72711415/
- Cárdenas, E. M., Feria, M., Palacios, L., & de la Peña, F. (2010). Guía clínica para los trastornos de ansiedad en niños y adolescentes. México: Instituto Nacional de Psiquiatria Ramón de la Fuente Muñiz.
- Fernandez, L. E. (2009). Ansiedad infantil e implicación de los padres: una revisión. Behavioral Psychology/Psicologia Conductual, 17(1), 67-88. https://go.galegroup.com/ps/anonymous?id=GALE%7CA226571530&sid=googleScholar&v=2.1&it=r&linkaccess=abs&issn=11329483&p=AONE&sw=w
- Reynolds, C. R., & Richmond, B. O. (1997). Escala de ansiedad manifiesta en niños (revisada). El Manual Moderno.
