Kan et barn lide af skjult underernæring?

Skjult underernæring skyldes mangel på mikronæringsstoffer og har indflydelse på helbred, skolepræstationer og fremtidig produktivitet.
Kan et barn lide af skjult underernæring?

Sidste ændring: 31 juli, 2023

Ikke alt, hvad vi ser, er, hvad det ser ud til, for vi ville aldrig mistænke, at en person med normalvægt, overvægt eller fedme kunne lide af skjult underernæring på samme tid. Utilstrækkeligt indtag af mikronæringsstoffer over en længere periode kan føre til betydelige mangler i kroppen.

Så kan et barn lide af skjult underernæring? Det og andre spørgsmål besvarer vi i denne artikel.

Hvad er skjult underernæring?

En gennemgang udført af Alba Redón i 2021 opsummerer begrebet skjult underernæring eller skjult sult som en tilstand af underernæring, hvor der er et mangelfuldt indtag af mikronæringsstoffer, som opretholdes over tid.

Statistikkerne er ikke opmuntrende, for ifølge FAO lider mere end 2 milliarder mennesker i verden af skjult underernæring, hvilket er dobbelt så mange som dem, der ikke får nok kalorier.

Selvom en større andel af skjult underernæring observeres i udviklingslandene, er mangel på mikronæringsstoffer, især jern og jod, også et problem i de udviklede lande.

Hvor er problemet?

Årsagerne til skjult underernæring er noget komplekse. For eksempel er der i udviklingslandene et skift fra en traditionel kost baseret på minimalt forarbejdede fødevarer til et højt forbrug af stærkt forarbejdede fødevarer. Problemet er, at disse fødevarer er rige på energi, men fattige på mikronæringsstoffer, så de er kendt som en kilde til tomme kalorier.

Faktisk forklarer Pinstrup-Andersen, at mange udviklingslande står over for et fænomen, der er kendt som den “tredobbelte byrde” af fejlernæring. Dette refererer til underernæring, skjult ernæring og fedme.

Overvægtig pige sidder på en bænk
Skjult underernæring kan eksistere sammen med overvægt og fedme, når makronæringsstoffer som fedt og kulhydrater indtages i overskud.

Andre årsager

Denne ændring i spiseadfærd og overdrevent forbrug af forarbejdede fødevarer og måltider er forbundet med andre årsager:

  • Dårlige kostvaner. Kost baseret på basisfødevarer som majs, hvede, ris og kassava giver et højt energiniveau, men har et lavt indhold af vitaminer og mineraler.
  • Fødevarepræferencer bestemmes af kultur, gruppepres og geografiske, miljømæssige og sæsonmæssige faktorer.
  • Mangel på uddannelse om vigtigheden af at spise en afbalanceret og nærende kost.
  • Økonomiske årsager. Familien har måske ikke råd til eller adgang til en bred vifte af næringsrige fødevarer, såsom animalske proteiner, frugt eller grøntsager, især i udviklingslande.

Som vi kan se, er baggrunden for skjult underernæring kompleks og multikausal, men det hele udmønter sig i et utilstrækkeligt indtag af varierede og nærende fødevarer.

Vær opmærksom på, om et barn lider af skjult underernæring

Skjult underernæring kan ramme alle, men der er en periode i livet, hvor konsekvenserne er mere alvorlige. For eksempel offentliggjorde American Journal of Human Biology i 2017, at perioden fra undfangelsen til de første 2 år er kritisk for barnets udvikling. Derfor er ernæringsstatus mellem mor og barn afgørende for korrekt vækst og udvikling.

Hvis der er mangel på mikronæringsstoffer hos moderen, vil det påvirke barnets fremtid. Først og fremmest vil det have indflydelse på indlæring og præstationer i voksenlivet.

De vigtigste mikronæringsstoffer, der påvirkes

I tidsskriftet PlosOne offentliggjorde Muthayyas team resultaterne af kort og indekser for skjult underernæring i forskellige regioner i verden. De største mangler på mikronæringsstoffer viste sig at være jern, zink, A-vitamin og jod. Der forekommer dog også mangel på B12 og andre B-vitaminer.

Konsekvenser

Skjult underernæring er kendetegnet ved, at dens virkninger ikke er umiddelbare, men på lang sigt har en dybtgående indvirkning på barnets helbred.

Især på præstation og indlæring, lavere modstandsdygtighed over for sygdomme og endda øget risiko under fødslen. International Journal of Unani and Integrative Medicine nævner konsekvenserne af skjult underernæring i henhold til manglen på det pågældende mikronæringsstof:

  • Jern: Moderat og alvorlig jernmangelanæmi påvirker kroppens forsvarssystem til at bekæmpe infektioner. Børn er langsommere til at udvikle sprog, har nedsat opmærksomhed og klarer sig dårligt i skolen. Derudover er den reproduktive sundhed også påvirket. For eksempel kan anæmi forårsage for tidlige fødsler, lav fødselsvægt og perinatal dødelighed.
  • Jod: Struma er en lidelse forårsaget af jodmangel. Denne tilstand kan føre til permanent hjerneskade, nedsat mental udvikling og nedsat spædbarnsoverlevelse.
  • A-vitamin: Forårsager natteblindhed, især hos gravide kvinder, sårdannelse og afløsning af hornhinden og total blindhed. Det kan også forårsage væksthæmning, lav modstandsdygtighed over for infektioner og endda død.
  • Zink: Dette er essentielt for vækst og udvikling. Zinktilskud hjælper med lineær vækst og reducerer samtidig diarré, luftvejsinfektioner og spædbarnsdødelighed.
Pige gør sin aftensmad klae
At spise en varieret og komplet kost er den bedste måde at forebygge skjult underernæring på. Derfor er det vigtigt at uddanne børn i ernæring.

Sådan stopper man skjult underernæring hos børn

Forebyggelse af skjult underernæring sigter mod at opnå en bedre livskvalitet hos børn og i deres fremtid som voksne. Det er det bedste værktøj til at stoppe det, da diagnosen underernæring stilles sent og har alvorlige konsekvenser. Men hvad kan vi gøre?

  • Fremme en varieret og komplet kost fra graviditeten eller tidligere, herunder fødevarer som frugt og grøntsager, der er rige på mikronæringsstoffer.
  • Have adgang til fødevarer beriget med vitaminer og mineraler til at tilberede børnenes mad. For eksempel har berigelsespolitikken, der anvendes med iodiseret salt, været en succes.
  • Fremme biofortificering. Det består i at tilsætte mikronæringsstoffer til kornafgrøder, der har et lavt indhold af visse mineraler.
  • Supplere med poly-vitaminer og mineraler. Dette bør anbefales af en børnelæge.

Derudover foreslår WHO en kost, der indeholder følgende:

  • Mejeriprodukter og mælkeprodukter: Disse indeholder vitamin A og D samt calcium.
  • Kød, bælgfrugter og æg: De indeholder proteiner og nogle vitaminer.
  • Mel og korn: De er en kilde til energi og B-kompleks vitaminer.
  • Frugt og grøntsager: De giver vitaminer og fibre.
  • Fedtstoffer, olie og sukker: Disse giver energi.

Undervisning i mad og ernæring

Skjult underernæring hos børn kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Det skyldes, at konsekvenserne af mangel på mikronæringsstoffer har stor indflydelse på helbred, skolepræstationer og fremtidig produktivitet i voksenalderen.

Et vigtigt punkt i forebyggelsen af disse mangler er at uddanne familier i mad og ernæring. Derfor bør man opmuntre til gode spisevaner og ændre adfærd i retning af at vælge sunde fødevarer. I denne forbindelse bør forarbejdede produkter, der giver tomme kalorier, udelades.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Andersson, M., Karumbunathan, V., & Zimmermann, M. B. (2012). Global iodine status in 2011 and trends over the past decade. The Journal of nutrition142(4), 744–750. https://doi.org/10.3945/jn.111.149393
  • FAO, WFP, IFAD.  The state of food  insecurity in the world: Economic growth is necessary but not sufficient to  accelerate  reduction  of  hunger  and  malnutrition. 2014
  • Gani, Gousia & Gulzar, Beenish & Bashir, Omar & Bhat, Tashooq & Naseer, Bazila & Qadri, Tahiya & Jan, Nusrat. (2018). Hidden hunger and its prevention by food processing: A review.
  • Martorell R. (2017). Improved nutrition in the first 1000 days and adult human capital and health. American journal of human biology : the official journal of the Human Biology Council29(2), 10.1002/ajhb.22952. https://doi.org/10.1002/ajhb.22952
  • Muthayya, S., Rah, J. H., Sugimoto, J. D., Roos, F. F., Kraemer, K., & Black, R. E. (2013). The global hidden hunger indices and maps: an advocacy tool for action. PloS one8(6), e67860. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0067860
  • Pinstrup-Andersen P.  Agricultural research and  policy  for better health and nutrition in developing countries: A  food  systems  approach.  Agriculture  Economics. 2007.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.