Brug af belønning og straf ved karakterer
Effektiviteten af belønning og straf i uddannelsesverden er en igangværende debat blandt forældre. Det skyldes, at begge taktikker giver børn forskellig slags motivation, hvilket ikke altid er effektivt. I denne artikel, vil vi analysere, om det er godt eller dårligt at bruge belønning og straf ved karakterer i skolen.
Generelt, ved vi, at belønning og straf kan ændre et individs adfærd. Dog, kommer brugen af belønning og straf med den fare, at karakterfokuseret læring går i mod den grundlæggende mening med læring.
Formålet med at lære bliver at opnå gode karakterer og belønninger, ikke at mestre materialet. Som et resultat, søger man ikke innovative og opfindsomme løsninger på svære problemer.
Priser og straffe bliver brugt som incitamenter til at hjælpe børn med at nå deres mål. På den anden side, er belønninger en positiv måde at forme deres adfærd. Hvis nogen gør noget godt, roser vi ham eller hende for det.
På den anden side, er straffe det modsatte af priser, og de bliver benyttet, når nogen ikke møder de passende mål.
Hvis et barn får en dårlig karakter i skolen, foruden ikke at have nogen fordel, modtager barnet en straf. For eksempel, får han måske færre timer udenfor eller er nødt til at studere i løbet af sommeren.
Belønning for karakterer
Mange forældre ønsker at holde deres børn motiverede. Derfor, bruger de belønninger til at opmuntre små børn til at få gode karakterer. Priser kan tilbydes på adskillige måder, enten som en gave eller ekstra legetid.
I de fleste tilfælde, er begge parter nødt til at være enige om belønningerne. Målet er at opmuntre barnet til at nå visse mål.
Mens det er sandt, at belønning motiverer studerende til at få gode karakterer, er der en risiko for, at belønningerne bliver den eneste motivation.
Derfor, hvis du vælger at bruge belønninger til karaktererne i skolen, skal du sikre dig, at de ikke er overdrevne. Desuden, skal dit barn forstå, at den sande succes er at opnå viden.
I henhold til belønningerne, skal du tage i betragtning, at det er bedre at give immaterielle belønninger, som børn værdsætter. Det er mere realistisk i henhold til, hvad de ville få i den virkelige verden. For eksempel, at få lov til at gøre noget i bytte for et godt stykke arbejde eller en positiv attitude.
“Brugen af belønning og straf kommer med den fare, at karakterfokuseret læring går i mod den grundlæggende mening med læring.
Straf
Forældre benytter sig af straffe, når børn ikke følger de afstemte regler. Det betyder, at forældre opsætter retningslinjer i begyndelsen af året. Dernæst, oplister de straffene, hvis barnet ikke følger reglerne eller opnår visse mål.
Straffe eller konsekvenser indebærer, som regel, at fratage noget, som den studerende nyder. Det har til formål at tale barnet fra at gentage den dårlige adfærd.
Derfor, får frygten for afstraffelse børn til at følge de klart artikulerede regler. Ved at nævne disse straffe, får man dem til at opføre sig korrekt. Dog, i nogle tilfælde, kan frygt forårsage, at den studerende kun arbejder for at overleve. Vedkommende vil ikke arbejde for at nå sit fulde potentiale.
Overvej det faktum, at afstraffelse for dårlig adfærd altid skal være realistisk, logisk og effektivt for hver aldersgruppe.
Slutteligt, skal du ikke glemme, at belønninger og straffe bør ende, når børn har opnået selvkontrol. Det er ikke nemt, og det sker heller ikke natten over. Dog, ideelt, skal det reduceres, når barnet bliver ældre.
Vores råd er altid at tale med dit barn. Forklar, hvorfor du benytter dig af belønning eller straf i henhold til karaktererne. Når alt kommer til alt, er læring den mest værdifulde ting, du kan tilbyde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Roth, C. (2011). The Entrepreneur Equation: Evaluating the Realities, Risks, and Rewards of Having Your Own Business. BenBella Books.
- Navas, L., Maicas, G. S., & Germán, M. A. S. (2003). Predicción de las calificaciones de los estudiantes: la capacidad explicativa de la inteligencia general y de la motivación. Revista de psicología general y aplicada: Revista de la Federación Española de Asociaciones de Psicología, 56(2), 225-237. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=760681