Er det lovligt at straffe børn ved at forbyde frikvarter?

Frikvarter er en fundamental del af udviklingen hos børn. Det er en vigtig komponent i den sociale interaktion, som børn skal have i skolen.

Når børn bliver afstraffet ved at forbyde dem at holde frikvarter i skolen, bliver de frataget de rettigheder, de har, i tidsperioden uden aktiviteter. Hvordan er denne type afstraffelse reguleret eller begrænset?

På mange skoler, men ikke dem alle, er det en almindelig praksis at afstraffe børn ved at forbyde frikvarter eller reducere dets varighed. Hvad er grunden til dette? Dårlig opførsel, ikke at have færdiggjort lektierne, ikke kende til lektionen, tale i timerne eller glemme en notesbog derhjemme.

Der er undervisere, der endda tager frikvarteret fra studerende, der er nødt til at gå på toilettet i løbet af timen. Frikvarter er en ret, alle børn har, og det er også en nødvendighed, når man tager deres fysiske og emotionelle helbred i betragtning. Stadig, er forbud mod at holde frikvarter en tilbagevendende praksis.

Hernæst, vil vi gennemgå nogle fakta til at forstå, hvorfor børn ikke bør forbydes at holde frikvarter.

Frikvarter: et barns ret

Artikel 24 i Verdenserklæringen for Menneskerettighederne erklærer at: “Alle har ret til at hvile og tage periodiske ferier”. Dette inkluderer, selvfølgelig, børn, der også er berettiget til hvile og fornuftig begrænsning af deres studietid. 

For børn mellem 3 og 12 år, varer skoletiden omkring 5 timer. Der er endda nogle, der spiser i skolen eller bliver længere tid på grund af fritidsaktiviteter, så deres skoletid kan vare op til 9 timer. Uden tvivl, er det en travl dag…

I løbet af denne dag, er der blevet etableret en pause på 30 minutter om formiddagen, kendt som frikvarter. Denne periode med fritid og leg er en ret, som børn har. 

Denne ret er reflekteret i artikel 31 i Erklæringen om Børns Rettigheder. Den erklærer at: “Deltagerstaterne anerkender, at hvert et barn har ret til hvile og fritid, til at engagere sig i leg og fritidsaktiviteter, der er passende til barnets alder.”

At afstraffe børn ved at forbyde frikvarter er et misbrug af magt hos underviseren eller virksomheden. Frikvarter i skolen er ikke undervisernes ejendom, det er børnenes ret. Der er intet internt, godkendt regime i nogen uddannelsesinstitutioner, der er over grundloven eller internationale erklæringer.

Fordele ved frikvarter for børn

Frikvarter tilbyder børn mange mentale, fysiske, emotionelle og sociale fordele. Denne periode med fri leg og fritidsaktiviteter er essentiel for børns udvikling og helbred. Et lille øjeblik med fritid gør det muligt for dem at udvikle deres sociale færdigheder, lære at dele, kommunikere og løse problemer. Det er også en tid, hvor de kan forløse spændinger.

Fra et strengt akademisk synspunkt, er frikvarter også meget vigtigt. For at lære bedre, har børn brug for en pause til at bearbejde informationen efter en periode med læring. Det er lige så nødvendigt som en time med matematik eller sprog.

Frikvarter er også afgørende for at genoplade energi og til at børn kan tage del i fysisk aktivitet. Det bidrager positivt til at forbedre præstationen i skolen og børns adfærd. Ydermere, er denne fritid og frakobling særligt brugbar for børn, der har adfærdsmæssige problemer eller læringsprobler, såsom dem, der lider af Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD).

Hvorfor er det forkert at forbyde frikvarter?

Frikvarter er en fundamental del af udviklingen hos børn. Det er en vigtig komponent i den sociale interaktion, som børn skal have i skolen. Det er en mulighed for at få en pause fra akademiske krav og et sted til fritidsaktiviteter, kreativ udvikling, deltagelse og fysisk aktivitet.

For børn, er leg en essentiel aktivitet, der ikke kan forbydes eller fratages. Skoler bør ikke bruge frikvarteret som en form for afstraffelse. De er nødt til at finde andre metoder til at forbedre adfærden hos de studerende.

Forældre bør kræve, at deres børns rettigheder bliver opfyldt og bede skolen om ikke at afstraffe dem ved at forbyde frikvarter. Skolen skal bruge uddannelsesmæssige og ikke-tvingende metoder til at rette op på mulige adfærdsproblemer hos børn. Det er nødvendigt at finde på andre løsninger, der ikke inkluderer at fratage dem deres rettighed til at holde en pause. 

Ved at forbyde frikvarter, lærer børn også, at de skal indordne sig under uretfærdige situationer uden at være i stand til at kunne tilkendegive deres mening omkring dem. De lærer, at deres behov ikke har betydning, og at de ikke kan ændre på noget, de anser for at være uretfærdigt.