Sådan lærer du dit barn at leve en sund livsstil
Vores børn lærer mere fra de eksempler, vi giver dem, end noget andet. Derfor er det så afgørende for os at have gode daglige vaner, så vi også kan lære vores børn at leve en sund livsstil.
At opretholde en sund livsstil handler om meget mere end blot god ernæring. Det indebærer også sameksistens i familien, arbejde og personlig pleje.
Når vi bliver forældre, har vi til formål at opfylde vores nye roller, så godt vi kan. Men på grund af vores generelle uerfarenhed er vi mere tilbøjelige til at begå fejl.
Det er altid vigtigt at søge støtte. Du vil også lære det meste med tiden. Udover at tale med en specialist, vil du også kunne finde en masse information på nettet, der kan hjælpe dig.
Mængden af den tid, vi bruger sammen med vores børn, er yderst vigtig. Men det, der er endnu vigtigere, er, hvad vi laver sammen med dem. Når vi tilbringer tid med vores børn, skal vi huske på, at vores mission er at opdrage dem, og det gør vi blandt andet ved at være et godt eksempel.
Opdrag med kærlighed og kvalitet
Hvis vi lærer vores børn at leve en sund livsstil, kan vi regne med en fremtid, hvor mænd og kvinder respekterer deres kroppe, undgår stofmisbrug og lever i harmoni med deres omgivelser.
Derudover vil disse børn inspirere andre til at have sunde vaner, som deres forældre har opdraget dem med.
Succesen af et barns opdragelse er til dels baseret på forældrenes forståelse af, at alle børn er forskellige; derfor skal vi acceptere deres forskelle, evner og fejltagelser.
På denne måde kan vi kende omfanget af deres evner, og vi vil ikke tvinge dem til at gøre ting, de ikke kan lide eller ikke kan finde ud af. Vi undgår derfor at skabe en aversion mod visse aktiviteter.
Sådan lærer du dit barn at leve en sund livsstil
Husk, at når vi taler om at lære børn at leve en sund livsstil, hentyder vi ikke kun til deres spisevaner, men også deres forhold til familiemedlemmer, de aktiviteter, de udfører, og hvordan de beskytter sig selv følelsesmæssigt.
Med andre ord taler vi om det fysiske, følelsesmæssige og spirituelle helbred.
Her er nogle tips, som vil guide dit barn mod en bedre og sundere livsstil:
1. Mad
Væn dem til at spise sund mad fra en tidlig alder. Husk, at den mad de kender til, er den mad, du har givet dem. Når du begynder på overgangsmad, skal du blandt andet inkludere grøntsager og kornprodukter.
Tilbered nok til både dig selv og din baby, så I kan nyde et lækkert og sundt måltid sammen.
Sigt efter en livsstil, der respekterer kroppen helt. Undgå at misbruge den, så du kan leve i harmoni.
2. Dyrk motion
Det er vigtigt, at du opfordrer dine børn til at dyrke sport i en tidlig alder. Det kan godt være, at I skal prøve flere forskellige aktiviteter, før I finder den, som barnet godt kan lide.
Det vigtige er at finde en aktivitet, som hjælper dem med at opbygge karakter, udover at den selvfølgelig forbedrer deres fysiske form. Lad være med at stille krav til dit barn, som du ikke selv vil kunne opfylde.
3. Brug tid i naturen for en sund livsstil
Opfordr altid dit barn til at være i kontakt med naturen. De vil elske at spise morgenmad i parken eller holde picnic om eftermiddagen.
Disse aktiviteter vil lære dem at respektere miljøet og passe på det, så fremtidige generationer også kan få gavn af det.
Når I er udenfor, kan du tale med dem om, hvor vigtigt det er at passe på planeten og alle levende væsener. Forvandl en almindelig gåtur i parken til en fantastisk og lærerig mulighed.
4. Sørg for, at de er sociale
Giv dine børn mulighed for at få nye venner. Det vil øge deres sociale evner, hvilket vil hjælpe dem med at forstå vigtigheden af at respektere og hjælpe andre.
At lære dine børn at leve en sund livsstil ved hjælp at kærlighed, integritet og venlighed er den bedste gave, du kan give dem resten af deres liv.
Når du opdrager dine børn på en måde, der er baseret på en sund livsstil, vil det hjælpe dem med at vokse op og blive gode borgere i samfundet. Når de har lært at værdsætte fordelene ved denne livsstil, vil de også inspirere og opmuntre andre til at leve på samme måde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lipnowski, S. et al. Healthy active living: Physical activity guidelines for children and adolescents. Paediatrics and Child Health (2012). doi:10.1093/pch/17.4.209
- Lipnowski, S. et al. Healthy active living: Physical activity guidelines for children and adolescents. Paediatrics and Child Health (2012). doi:10.1093/pch/17.4.209