Mor, Dette Er Hvad Jeg Så, Da Du Troede, Jeg Ikke Kiggede
Min smukke mor, jeg er nødt til at takke dig så meget. Det er først og fremmest de små, ægte detaljer, der siger noget om din person. For hver daglige og naturlige handling viser, du er nobel og ren essens. Det, er hvad, jeg så, da du troede, jeg ikke kiggede.
Ja mor, jeg stirrede på dig. Jeg beundrede dig dybt med en stolthed, som invaderede mit hjerte. For da du troede, jeg ikke bemærkede det, kunne jeg se din ægte sjæl, med al det kunstige fjernet igennem de handlinger.
Hvad jeg lærte, da du troede, jeg ikke kiggede
En dag, da jeg var meget lille, var vi nødt til at tage på hospitalet. Du skulle besøge en syg ven, som du var meget bekymret for. Da forstod jeg, at man skal tage sig af hinanden uden at forvente noget i retur. Kærlighed forener dem nemlig.
Ved en anden lejlighed så jeg, at du gav penge til en mor med sit barn, som spurgte efter penge i toget. Jeg så dig samarbejde på flere fællesskabsprojekter. Jeg så dig være engageret og involveret i projekter, der virkede fremmede. Du nægtede aldrig at hjælpe dem, som havde brug for det.
På den måde kunne jeg også forstå, at hvis du har tid og/eller penge, så er det muligt at tage sig af andres velfærd. Dette vidste du selvfølgelig godt: “Velforstået solidaritet starter derhjemme.” Du ved, hvordan du skulle krydse de grænser. Du lærte mig om værdien af solidaritet og generøsitet.
Empati, social samvittighed og venlighed var lærdomme, som rakte dybt ind i min sjæl. Du var et medfølende væsen, som altid kæmpede for andres glæde, for ligestilling og for inklusion. Jeg så på alt dette med forbavselse, selvom du fejlagtigt troede, at jeg ikke kiggede på dig, mor.
Jeg husker også, at du fodrede en hjemløs kattekilling. Den græd ubeskyttet på gaden. Du tøvede ikke med at hente noget mad til den, når du gik ud for at trøste den. Jeg kunne nu forstå, at man skal behandle dyr med kærlighed og respekt.
Jeg ved, at du så glad ud både nat og dag, uanset om du var træt eller stresset. Men jeg kunne også se smerten i dine øjne. Nogle gange kunne du ikke holde tårerne tilbage. Den dag forstod jeg, at livets krydderi er sorg og smerte.
Disse to følelser bliver fejlagtigt anset for at være negative. Men de er nødvendige. De viser os glædens lys, som vi oplever. Med de følelsesmæssige nedbrud viste du mig, mor, at det er normalt at græde. Det er nogle gange nødvendigt, uanset hvad køn man er.
Hvad du gav mig, mens du troede, jeg ikke kiggede, mor
Jeg så mange interessante ting, da du troede, jeg ikke kiggede på dig. Ting, som efterlod spor i mit hjerte. De var gode for mig, de fyldte mig op og beroligede mig. For sandheden er, at der er så meget, du gav mig.
Jeg kunne for eksempel se, hvor meget du værdsatte mine malerier med et stort smil på dit ansigt. Den dag hængte du min tegning op på køleskabet med en magnet. Så jeg tøvede ikke et øjeblik, og jeg glædede mig til at lave en til. Jeg satte også pris på, at du samlede på alle mine tusindvis af små kort.
Hver frokost og hver middag virkede som a la carte. Du forsøgte at tilberede mine livretter på de sundeste måder. Du bidrog altid til min sundhed, og du ønskede, at jeg skulle føle mig tilpas og forkælet. Du bagte min yndlingskage tusindvis af gange – kun til mig. De små detaljer betød meget, mor!
Du stoppede aldrig med at tage dig af mig, og heller ikke vores hjem. Vores smukke lille hjem, som var bygget på dine kræfter og ofringer. Du er en mester i tålmodighed og dedikation. Du lægger mærke til alle detaljer hos alle familiemedlemmerne. Og nu forstår jeg virkelig, at vi er nødt til at passe på, hvad vi har, og hvad vi ønsker.
Og det betød aldrig noget, uanset hvor dårligt du havde det. Du var der altid, selv hvis der var noget, der havde ødelagt din dag. Du var der altid, og du holdt, hvad du lovede. Da forstod jeg, hvad ansvar virkelig betyder.
Tak for alt, hvad jeg har set, mens du troede, jeg ikke kiggede. Du var et verbum, ikke et simpelt navneord. Du blev en model, og siden da har jeg forsøgt at blive lige som dig, så du kunne være stolt af mig. Jeg elsker dig, mor!
