Påvirker fødselsrækkefølgen din personlighed?
Søskende påtager sig forskellige roller, afhængigt af, om de er ældre eller yngre. Faktisk, er det et fænomen, der sker i alle familier. I denne artikel, vil vi tale om, hvordan fødselsrækkefølgen blandt søskende påvirker din personlighed.
Fødselsrækkefølgen kan have en stor effekt på børns personlighed og adfærd. Det er sandt, uanset om du er enebarn, den ældste, midterste eller yngste. Uden tvivl, er fødselsrækkefølgen et emne, der fortjener speciel opmærksomhed.
Ligeledes, ved vi, at det prænatale miljø hos moren ændrer sig ved hver graviditet. Efter fødslen, har den førstefødte det med at få mere opmærksomhed og investering fra sine forældre.
Med ankomsten af en ny bror eller søster, tager et hierarki form. Børnene vælger visse roller eller nicher, inden for familien, for at differentiere dem selv.
Faktisk, har et nyligt studie estimeret, at de førstefødte børn får omkring 3000 flere timer sammen med deres forældre, når de er mellem 4 og 13 år, end deres yngre søskende i løbet af den samme tidsperiode.
Mange tror, at opmærksomhed gør dem ansvarlige, med et større pres for at få succes og gøre tingene rigtigt. Desuden, har forældre det også med at slappe mere af med senere børn.
Hvordan påvirker fødselsrækkefølgen din personlighed?
Det er bevist, at fødselsrækkefølgen påvirker personligheden hos ethvert individ. Selvom de deler den samme far og mor, reagerer alle børn ikke på samme måde.
Det er fascinerende, at fødselsrækkefølgen har en direkte påvirkning på, hvordan børns personligheder udvikler sig. Selvfølgelig, er det svært at generalisere, men du kan identificere almindelige karakteristika og drage visse konklusioner.
Det første barn
I de fleste husstande, er det første barn en form for eksperiment for nye forældre. I denne situation, bruger de fleste forældre en blanding af instinkt og forsøg-fejl-metoden.
Som et resultat heraf, er forældre ekstremt opmærksomme omsorgspersoner med meget strikse regler. Derved, forårsager det, at det første barn bliver perfektionistisk og altid forsøger at behage forældrene.
Det andet barn i fødselsrækkefølgen
Med ankomsten af det andet barn, har forældre det med at blive mere eftergivende. Det skyldes deres erfaringer med det første barn.
Det er muligt, at det andet barn, der er vant til at dele opmærksomhed med det første barn, bliver meget mere selvstændigt. Dette barn har heller ikke brug for at bede om hjælp så mange gange som den ældre søskende.
Yngre søskende har ofte ikke så meget ansvar og mere frihed. De forsøger ofte at gøre tingene på deres egen måde.
Børn i midten
Børn, der er født i midten, har det med at være mindre definerede i deres personlighed end deres yngre eller ældre søskende. Faktisk, kan de tilegne sig adfærden hos de ældre eller yngre søskende, eller de kan finde en form for kombination af de to.
Ydermere, har de, som regel, evnen til at se tingene fra andre folks perspektiv. Det er fordi, de altid opretholder udfordringen med at være forbundet og navigere i begivenhederne hos de folk, der er omkring dem.
“Med ankomsten af en ny bror eller søster, tager et hierarki form. Børnene vælger visse roller eller nicher, inden for familien, for at differentiere dem selv.”
Enebørn
Enebørn er ikke nødt til at konkurrere med andre søskende. Det får dem til at monopolisere al opmærksomheden og ressourcerne hos forældrene.
De gør ikke kun dette i en kort tidsperiode, men nærmere for evigt. Uden tvivl, skaber det børn, der er så priviligeret at have al støtten fra deres forældre, hele tiden.
I henhold til fødselsrækkefølgen, har enebørn mange karakteristika fra ældre voksne, men med mindre intensitet. De bliver ikke skubbet til side ved ankomsten af en ny søskende. De er ikke underlagt et pres for at miste deres priviligerede position.
Foruden fødselsrækkefølgen, er det vigtigt at tage det faktum i betragtning, at forældre behandler deres børn forskelligt. Dette faktum former, selvfølgelig, deres børns attituder og adfærd.
Virkeligheden er, at fødselsrækkefølgen næppe forsegler børns skæbne. Børns personligheder er stadig en tilfældig blanding af deres egen genetik og de oplevelser, de møder i barndommen.
Derfor, hvis fødselsrækkefølgen skubber dem i en bestemt retning, er det kun en lille del af et omstændigt puslespil. Forældre vil, selvfølgelig, være de afgørende spillere i hele denne proces.