Singleforældre: Sådan reducerer man stress

At være singleforælder kan være særdeles overvældende. Singleforældre kan undgå stress ved at leve en sundere livsstil og adoptere afslappede familierutiner. VI fortæller dig mere i denne artikel.
Singleforældre: Sådan reducerer man stress
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

De fleste af os står over for situationer hver eneste dag, der tester vores grænser, og som forårsager angst. Stress blandt singleforældre er dog mere udbredt i forhold til andre. Dette skyldes ofte økonomiske vanskeligheder, irregulære rutiner og manglen på et ordentligt støttesystem.

“Når forældre skal stå for børneopdragelsen alene, hvad enten de er mænd eller kvinder, vil de muligvis føle ensomhed og inkompetence. Derfor er det så vigtigt at have et støttesystem i form af familie eller venner.”
-Silvia Lema-

Hvad kan singleforældre så gøre for at reducere deres stressniveau? I denne artikel skal vi se nærmere på nogle mulige løsninger på dette problem, da det er et problem, der har så stor en effekt på vores fysiske og mentale helbred. Det er også et problem, der påvirker vores familie.

Husk på, at livsstilsændringer er fundamentale for at håndtere situationer, der får dit stressniveau til at stige. 

Singleforældre oplever ofte mere stress

Tips til at reducere stress blandt singleforældre

Hvis du følger vores tips, vil du allerede være på rette vej.

Hold øje med din økonomi

Penge er en kilde til bekymring for de fleste singleforældre. Det kan være en stor udfordring at give børn alt, hvad de har brug, når man kun har én indkomst. Men hvis du administrerer din økonomi ordentligt, og du justerer dit budget, kan du holde dine udgifter organiseret og under kontrol. 

Start din egen virksomhed, tilbyd tjenester i dit lokalsamfund, eller arbejd hjemmefra for at generere en ekstra indtægt og variere din rutine. Hold godt øje med mindre udgifter, der opstår i løbet af måneden, så du altid kan spore dit forbrug korrekt.

Oprethold en afbalanceret rutine

Hvis du føler, at der ikke er orden i din dagligdag, er det tid til at etablere en rutine for dig og din familie. Planlæg huslige pligter, spisetider, sengetider samt tider til fritidsaktiviteter og afslapning. Derved vil du ikke føle dig så overvældet, og du og dine børn vil vide, hvornår det er tid til at lave forskellige ting.

Singleforældre skal undgå at forsøge at være superforældre

En af de mest hyppige årsager til stress hos singleforældre er, når de forsøger at gøre alt på egen hånd. Dette fylder ikke bare deres liv med mindre frustrationer, men det udgør også en fare for deres helbred.

Husk på, at der findes ikke nogen perfekte forældre. Vi begår alle sammen fejl, og det er ikke noget, vi skal straffe os selv for. Det er vigtigt at være realistisk og lære, hvordan man håndterer fejl og uperfekte oplevelser.

Værdsæt værdien af de små ting

Samfundet i dag lærer børn at ville have flere og flere materielle ting, før end de kan være glade. Derfor er det vigtigt at lære børn den sande værdi af hverdagssituationer og gaver.

Giv dine børn, hvad de har brug for, i stedet for at fylde deres liv med materielle genstande. Derved vil du og dine børn være meget gladere.

I mellemtiden behøver du ikke at bekymre dig om at købe det dyreste tøj, den nyeste mobiltelefon eller det fedeste legetøj.

Hvad kan singleforældre ellers gøre?

Her får du nogle ekstra tips:

Etabler en støttegruppe

For at reducere stressniveauet blandt singleforældre er det vigtigt at vide, at du kan regne med andre. Din familie, venner og naboer kan hjælpe dig, give dig råd og få dig til at føle dig som en del af en gruppe.

Dette vil også sætte et godt eksempel for dine børn, når det gælder om at opbygge sunde relationer. Selvom du har travlt, skal du prioritere kvalitetstid for at styrke venskaber og familiebånd.

Mor er stresset, mens børn slås

Investér tid til dig selv

Dette er måske det mest vanskelige skridt at tage, men det er også det vigtigste. Der er tidspunkter, hvor du skal behandle dig selv som en prioritet. Det er kun dig selv, der er ansvarlig for dit overordnede helbred, og du skal ikke have det dårligt med at give dig tid til dig selv.

Slap af, lyt til dine yndlingssange, dyrk motion, tilbered lækre retter i køkkenet eller læs en bog, du godt kan lide.

Balancen mellem at være en forælder og et individ ligger i at anerkende begge roller og give dig selv mulighed for at nyde dem. Hvis du er sund og afslappet, vil dette smitte af på dine børn, og de vil lære nogle værdifulde lektier, hvad angår selvpleje.

Hvad plejer du som regel at gøre, når du oplever stressende perioder i dit liv? Har du oplevet fysiske konsekvenser som et resultat af dine bekymringer? Nu kender du til nogle simple løsninger, der kan have en stor effekt på dit liv.

Du må endelig ikke lade stress fjerne din glæde over at være forælder. Selvom det kommer med nogle vanskeligheder at være singleforælder, så er det noget, du kan overkomme med tålmodighed, støtte og gode beslutninger.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.