5 karakteristiske egenskaber på psykopati hos børn
I denne artikel, vil vi gerne tale om nogle af de tidlige advarselstegn på psykopati hos børn, hvilket indebærer forskellige attituder og væremåder.
Hovedfølgerne opstår i, hvordan barnet opfører sig i henhold til sit miljø. Barnet er også, på sin vis, svært at håndtere.
Psykopati defineres som adfærdsmæssige skift, forårsaget af personlige eller psykologiske problemer.
I bund og grund, betyder det, at personen, der lider af psykopati, i dette tilfælde et barn, har fulde mentale og psykiske færdigheder, men har ikke tiltrækkeligt tilpasset sig sit miljø, på grund af fejl i hjernen.
Selvom ordet “psykopat” lyder chokerende, og er sammenkoblet med voksne, kan disse karaktertræk også forekomme hos spædbørn. Faktisk, har de fleste voksne med psykopati, vist symptomer siden barndommen.
Det er dog nødvendigt at notere sig, at en psykopat ikke altid er sindssyg, voldelig og kriminel, som man ofte ser det i film.
Det kan simpelt være en person med mangel på empati eller sensitivitet, som vi vil beskrive nedenfor.
Psykopati hos børn påvirker ikke barnet kognitive evner, men vil have en negativ effekt på dets emotionelle færdigheder.
5 karakteristika af psykopati hos børn
Hvordan kan du genkende et barn med psykopatiske træk? Børn, som lider af en af formerne for psykopati, viser som regel en eller flere af disse adfærdsmæssige problemer:
- De er selvcentrerede, ude af stand til at dele, og meget krævende og ufleksible med deres forældre.
- De har en tendens til ikke at adlyde. Hvis de viser opmærksomhed, er det som regel under trusler, og de vil også forsøge at komme afsted med det.
- De udtrykker nærmest ikke følelser. Hos børn, er følelser meget indlysende. Hvis et barn næsten aldrig eksternaliserer sin respons til sit miljø, kan det være et tegn på psykopati.
- De føler meget lidt empati. De har det svært med at identificere og tolke følelserne hos andre. Ydermere, vil det også være svært for dem at blive involveret i et følelsesmæssigt forhold med en anden person.
- De er ikke sensitive. De føler ikke skyld eller samvittighedsanger. De undskylder heller ikke for deres dårlige opførsel, som ofte bruges til at være dominerende, enten i form af fysisk eller verbal aggression.
På den anden side, hos unge, er tilbøjeligheden til at være rebel og bryde reglerne ofte indikatorer på psykopati.
Der kan også være indtagelse af skadelige substanser, såsom alkohol, tobak eller stoffer.
Dog, kan denne adfærd og disse handlinger også opstå uden at noget at gøre med psykopatiske træk.
Diagnosticering af psykopati hos børn
Som vi tidligere har udpeget, kan nogle af disse former for adfærd opstå som karakteristika af barnets personlighed. Dog, vil psykopatiske træk karakteriseres kontinuerligt over tid.
Der opstår typisk omkring 5-års-alderen, når barnet begynder at udvide sin sociale cirkel.
Hos et barn, der ikke er psykopatisk, vil disse dårlige væremåder og attituder forsvinde, når de har lært normerne og værdierne, der hersker i det sociale liv.
Afstraffelse, i følge specialister, er ikke den ideelle måde til at opnå dette.
Psykopater har fulde mentale og fysiske færdigheder, men deres tilpasning til miljøet er ikke tilstrækkelig.
Hos børn med psykopati, sker dette dog ikke. Hovedårsagen er, at de ikke føler sig skyldige over, hvad de gør.
Deres indre aggressivitet gør det umuligt for dem at føle en anden persons smerte, eller at have medfølelse med dem – selv for deres tætteste venner eller familie.
Husk: voldelig adfærd behøver ikke nødvendigvis at være fysisk. Psykologisk og verbal vold og misbrug eksisterer også.
Moderne teknologiske fordele gør det muligt for os at måle hjernens respons på visse stimuli, og kan derfor hjælpe os med at identificere psykopatiske træk gennem positronemissionstomografi.
Hvad er årsagen til psykopati hos børn?
Som med alle andre mentale lidelser, har psykopati ikke en unik og speciel årsag. I stedet, bør vi tale om en kombination af faktorer.
Der er hovedsageligt tre typer af årsager for disse psykopatiske træk:
- Genetiske faktorer: børn, hvis forældre eller bedsteforældre, eller andre tætte relative, har haft psykopatiske træk, er mere tilbøjelige til at have dem. Det samme sker ved tvillinger.
- Biologiske faktorer: hjerneskade eller dysfunktion kan determinere erhvervelsen af psykopati. En dårlig forbindelse mellem amygdala (ansvarlig for at regulere følelser) og det præfrontale cotex kan være en anden årsag for denne lidelse.
- Psykologiske faktorer: eksistensen af psykisk sårbarhed, aktiveret af specifikke miljømæssige omstændigheder, såsom vold og misbrug, kan føre til psykopatisk adfærd.
Råd til at behandle det
Psykologisk terapi er et meget komplekst alternativ for disse sager, der, i følge psykologer på University College London, opstår hos 1 ud af 100 børn.
Dette skyldes, at patienterne selv er ude af stand til at have en oprigtig og åben kommunikation med andre, særligt med folk de ikke kender, såsom en terapeut.
Dog, kan det virke, at planlægge en intens, længerevarende psykologisk behandling på en institution, der har de passende menneskelige ressourcer og tværfaglige team.
Det sidste er vigtigt, da det, at overlade ansvaret til én person af en person med psykopati, kan være ekstremt drænende for deres mentale helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Halty, L., & Prieto-Ursúa, M. (2015). Psicopatía infanto-juvenil: Evaluación y tratamiento. Papeles del Psicólogo, 36(2), 117-124. https://www.redalyc.org/pdf/778/77839628005.pdf
- Vinet, E. V. (2010). Psicopatía infanto-juvenil: avances en conceptualización, evaluación e intervención. Terapia psicológica, 28(1), 109-118. https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?pid=S0718-48082010000100010&script=sci_arttext
- Romero, E. (2001). El constructo psicopatía en la infancia y la adolescencia: del trastorno de conducta a la personalidad antisocial. Anuario de psicología/The UB Journal of psychology, 32(3), 25-49. https://www.raco.cat/index.php/AnuarioPsicologia/article/download/61585/88446
- Aberastury, A., Dornbusch, A., Goldstein, N., Knobel, M., Rosenthal, G., & Salas, E. (1987). Adolescencia y psicopatía. La adolescencia normal. Un enfoque psicoanalítico, 110-126.
- López-Romero, L., Romero, E., & ángeles Luengo, M. (2011). La personalidad psicopática como indicador distintivo de severidad y persistencia en los problemas de conducta infanto-juveniles. Psicothema, 23(4), 660-665. https://www.unioviedo.net/reunido/index.php/PST/article/view/9141