Børn, der stiller mange krav til sig selv: Hvordan kan man hjælpe dem?

Børn, der stiller mange krav til sig selv, lærer at være sådan. Derfor er det godt at se på, hvilket budskab vi som forældre og som samfund giver dem.

“Han er som en lille leder”, sagde en mor under en konsultation om sin søn. Det, hun prøvede at sige, var, at hendes søn stiller mange krav til sig selv og bærer et overdrevet stort ansvar. Alt dette giver ham naturligvis også frustrationer, ubehag og endda slagsmål i skolen, når han skal arbejde sammen med sine klassekammerater.

“Det er meget svært at lege med hende. Næsten alt ender i vrede og skuffelse. Hun kan ikke engang nyde det,” sagde en anden mor. Hun forsøgte at forklare, at hendes datter ikke kan tåle at tabe.

Dette er nogle situationer, som er beskrevet af familiemedlemmer og lærere til børn, der stiller mange krav til sig selv. I disse tilfælde er der en fællesnævner: Lav tolerance over for frustration. Lad os se, hvad det er, og hvordan du kan hjælpe disse børn med at leve et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv.

Karakteristika ved drenge og piger, der stiller mange krav til sig selv

Disse børn har et grundlæggende træk til fælles. Nemlig at de lever deres liv fokuseret på at nå deres mål. De accepterer ikke andre resultater end det bedste.

Som psykologen Alvaro Bilbao påpeger, skal der skelnes mellem at stille mange krav til sig selv og at gå efter perfektionisme. Førstnævnte indebærer ikke nødvendigvis et ønske om, at noget skal være perfekt.

Det henviser til, at personen kræver mere af sig selv, end vedkommendes muligheder og ressourcer tillader. Han/hun presser sig selv til en grænse, som ikke er god for ham/hende. Perfektionisme går derimod hånd i hånd med orden og lægger stor vægt på at være omhyggelig og detaljeret.

Nogle af de tegn, der kan hjælpe dig med at identificere børn, der stiller mange krav til sig selv, er følgende:

• De bliver vrede, når noget går galt.
• De er meget kritiske over for sig selv.
• De bryder sig ikke om fejl i nogen opgave. Det er ligegyldigt, om det er noget, de lige har lært, om det er en simpel opgave eller en enormt kompleks opgave: Hvis de ikke gør det rigtigt, bliver de skuffede.
• I mange tilfælde holder de op med at prøve nye ting af frygt for ikke at få det resultat, de ønsker.
• De har ingen tolerance over for frustration.

Børn, der stiller mange krav til sig selv, sætter sig ikke sunde mål. De sætter snarere mål, der overstiger deres reelle muligheder for at opfylde dem.

Hvordan hjælper man drenge og piger, der stiller mange krav til sig selv?

Nedenstående giver vi dig nogle nøgler til at støtte drenge og piger, der stiller mange krav til sig selv. Tag dem til efterretning og sæt dem i praksis!

Validér deres følelser

Det sker ved at lytte og udvise empati over for dem. For et perfektionistisk barn er det nogle gange ikke nok at sige “bare rolig, næste gang skal det nok gå bedre”. I stedet er det en god idé at lade dem udtrykke sig og fortælle, hvordan de har det.

Du kan også fortælle dem om dine egne erfaringer, og hvordan du har løst dem. På den måde vil frustrationen blive noget, der er mere bekendt eller håndgribeligt, fordi det sker for alle mennesker.

Hjælp børn, der stiller mange krav til sig selv, med at regulere

Drenge og piger, der stiller mange krav til sig selv, er stædige og vil ikke stoppe, før de får, hvad de vil have. Det bliver for det meste en kilde til stress. Da de stadig ikke ved, hvordan de skal håndtere det, er det vigtigt, at du hjælper dem ved at foreslå små pauser for at fremme hvile, fritid og spisning.

Når du gør det, er det også vigtigt, at du påpeger disse pauser, så de kan identificere dem som en vigtig del af processen og internalisere dem i deres rutine.

Sæt grænser over for børn, der stiller mange krav til sig selv

Dette punkt er tæt forbundet med det foregående, da grænser hjælper børnene til at være realistiske med deres mål og med de ressourcer, der er til rådighed for dem. Generelt er det netop her, at disse børn fejler.

Det er godt at opmuntre de små til at forbedre sig selv. Men man skal også gøre dem opmærksom på sammenhængen mellem de reelle muligheder og det ideal, de har i tankerne.

Vis dem, at der er nuancer

Når man taler med børn om en oplevelse, er det vigtigt at påpege, at livet ikke er et spørgsmål om polære yderpunkter. I den virkelige verden er der meget midt imellem, hvor der også er gode og dårlige ting, som vi kan lære af og nyde.

Naturalisér fejltagelser

Det er også nødvendigt at vise sine egne ufuldkommenheder, nedtone de mål, der ikke blev nået, og tale med en smule humor om sine fejl og mangler.

Lær dem at tale positivt om sig selv

Nogle børn omtaler sig selv som “værdiløse” eller “dumme”, når de føler, at de fejler i noget. Det er ikke godt eller sundt for nogen, og det er bedst for dem at lægge den vane til side.

Det er også vigtigt at styrke deres selvværd, påpege, at de er elsket for andet end deres præstationer, og frem for alt, at de ikke skal stræbe efter at behage nogen.

Selvmedfølelse er afgørende, når det gælder om at opbygge et stærkt selvværd. Og vi skal indgyde det i børnene ved at være det rigtige eksempel.

Vær et godt eksempel

Forældrenes handlinger taler mere end deres ord. Så vi er også nødt til at analysere, hvordan vi behandler os selv, og hvilket billede vi giver vores børn. Nogle gange opdager vi, at vi er de vigtigste fortalere for overdrevne krav og ansvar.

At stille krav til sig selv og aldrig give op er budskaber, som samfundet sender os

Det er sandt, at det at stille mange krav til sig selv  er en indlært adfærd hos børn. Hvis de ikke er påvirket af deres forældre, kan de modtage nogle lignende budskaber i de forskellige miljøer, de færdes i.

Uanset om det er i klubben, i skolen eller på de sociale medier, bliver der hele tiden proklameret en succesmodel. En model, der lover, at de børn, der ikke giver op, og som presser sig selv til det yderste, vil få store belønninger, blive anerkendt og værdsat.

Og hvem fristes ikke til at “give alt og mere til”, hvis præmien er andres beundring og anerkendelse? Dette har utvivlsomt en betydelig indvirkning på drenge og piger. For alt i deres udvikling drejer sig om at opnå anerkendelse fra deres rollemodeller.

Af alle disse grunde ser vi i dag, hvordan angst, depression, psykosomatiske sygdomme og stress manifesterer sig hos yngre og yngre børn.

Dette scenarie bør tjene som en advarsel om at revidere det, vi overfører til børn. Vi bør begynde at indarbejde andre erfaringer i deres dagligdag, f.eks. frustration. Kort sagt bør vi tilbyde vores børn en uddannelse i følelsesmæssig intelligens.