Sådan handler du, når du og din partner er uenige om opdragelsen
Forældreskab er måske et af de mest omtalte og skrevne emner. “Sådan og sådan virker det for mig”, “Det skal du ikke gøre” og “Den metode bruges ikke længere”. Alle har deres egen mening, hvilket kan gøre det svært for par. Så hvordan kan du handle, når du og din partner er uenige om opdragelsen?
Det er et emne, der er fyldt med anbefalinger, mandater og forslag baseret på øjeblikkets teorier. Til alt dette skal vi tilføje vores egen vision af, hvad det vil sige at ledsage et barns opdragelse.
Derfor er forældrerollen ikke fri for forhindringer og vanskeligheder. Især ikke når den er resultatet af et fælles arbejde mellem to forskellige personer.
Lad os se på, hvordan man kan forlige de forskelle, der opstår mellem forældre, når de opdrager børn.
Forældre: I er et team!
Uanset hvordan parret er dannet, skal begge være i stand til at se sig selv som et team, der søger det samme mål: At opnå velfærd og en solid opdragelse af deres børn.
Det er vigtigt at undgå unødvendige diskussioner om, hvem der har ret eller har den bedste idé. I stedet handler forældreskab om at dele ansvaret, støtte hinanden i alt og sammen løse de udfordringer, der er forbundet med børns udvikling.
Opdragelsesstile henviser til den adfærd og de pædagogiske retningslinjer, som forældre følger for at lede deres børn mod de værdier, som de anser for passende.
Denne adfærd er ikke rigid, men fleksibel og anvendelig i forskellige situationer. Men det, vi skal sørge for, er vedvarenhed, da tvetydige og modstridende budskaber forvirrer børn. Derfor er dialog et grundlæggende redskab, når forældre er uenige om opdragelsen.
Nogle anbefalinger til at håndtere, når man er uenige om opdragelsen
Opdragelse er en mangesidet opgave, som konstant stiller os over for nye udfordringer i forbindelse med forskellige spørgsmål. Generelt er det ikke altid muligt at nå til enighed om dem alle. Derfor er her nogle anbefalinger til at håndtere forskelle, når forældre er uenige om opdragelsen af deres børn.
Snak, snak og snak
Folk bringer ikke kun deres unikke historie med sig ind i forholdet, men også deres families historie, traditioner, værdier og overbevisninger. Hvis I skal opdrage et barn sammen, er det vigtigt at kunne diskutere, hvad I ønsker, hvad I har tanker om, og hvad der er muligt.
Nogle emner vil være lettere at blive enige om end andre, men intet bør overses. Desuden vil I nogle gange være nødt til at forhandle. I andre tilfælde vil I være nødt til at leve efter “trial and error”.
Vær respektfulde over for hinanden
Ud over forskellene i den måde, I ønsker at opdrage jeres børn på, bør respekten for din partners synspunkt altid være fremherskende. Selvsikkerhed i det øjeblik, hvor man udtrykker uenighed i nogle idéer, er afgørende for at passe på parforholdet.
Desuden må vi ikke glemme, at børn observerer os hele tiden, selv når vi ikke er klar over det. Hvis vi ikke passer på den måde, vi behandler hinanden på, lægger de mærke til det. Det får os til at miste vores plads hos dem. Hvis samtalen eskalerer, er det bedst at fortsætte den på et andet tidspunkt, når roen er genoprettet.
Tal ikke nedladende om dig selv over for barnet
Hvis forældrene er uenige om opdragelsen eller ikke ved, hvad den anden forælder mener, er det vigtigt ikke at træffe beslutninger uden at tage hensyn til deres synspunkt. Og endnu mindre at modsige den anden forælder foran barnet.
Det er en slags autoritetsbrud, som ikke kun kan være personligt foruroligende, men som også kan få fremtidige konsekvenser for barnets adfærd.
Reflektér over jeres egen opdragelse for at håndtere, at I er uenige om opdragelsen af Jeres børn
Ingen er født med en manual under armen. Vi har dog visse referencer i forhold til vores egen opdragelse. Opdragelsen inviterer os til at reflektere over vores personlige erfaringer og til at tænke over de aspekter, som vi ønsker at bevare eller ændre.
Hold ikke noget skjult og giv ikke dit barn skylden, når I er uenige om opdragelsen
For det første er det vigtigt at undgå at lyve over for den anden forælder. For det andet er det vigtigt at kunne give udtryk for det over for sin partner, når en situation løber løbsk eller tager en uventet drejning. Det er ikke sundt at forblive vred, men spørg hellere, hvad der er sket, og vær ærlig.
Samtidig skal du ikke give barnet skylden for den beslutning, der er truffet, eller påstå, at han eller hun fik et raserianfald, og at det er derfor, han eller hun har overbevist dig. Tag altid ansvar og gå ud fra, at du er den voksne, der har ansvaret.
Familien er en rollemodel
Insisteren på respektfuld opdragelse og skabelsen af et godt familiemiljø ligger ikke kun i kvaliteten af hverdagen, men også i orienteringen mod fremtiden. Alt det, som børn oplever i hjemmet, lærer de og gentager de.
Det er der, i familiens kerne, at de tilegner sig værdier, idéer om, hvordan de skal opføre sig. Det er der, de får de følelsesmæssige ressourcer til at løse deres konflikter.
Afslutningsvis er det, selv om det er et spørgsmål om at fastlægge en bestemt uddannelsesmæssig tendens, lige så nødvendigt at tænke på, hvem man har foran sig, og hvad de har brug for: Ikke alle børn er ens. Det er vigtigt at være fleksibel i den pædagogiske tilgang til hvert enkelt af dem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cuervo Martinez, Ángela. (2010). Pautas de crianza y desarrollo socioafectivo en la infancia. Diversitas, 6(1), 111-121. https://doi.org/10.15332/s1794-9998.2010.0001.08
- Ramírez, María Aurelia. (2005). PADRES Y DESARROLLO DE LOS HIJOS: PRACTICAS DE CRIANZA. Estudios pedagógicos (Valdivia), 31(2), 167-177. https://dx.doi.org/10.4067/S0718-07052005000200011