Sådan kan du lære børn at være selvmotiverede

Det er afgørende at lære børn at være selvmotiverede, så de kan holde ud og klare opgaver, der er svære eller ubehagelige for dem.
Sådan kan du lære børn at være selvmotiverede
Elena Sanz Martín

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz Martín.

Sidste ændring: 15 juni, 2023

Børn har opgaver, som de måske ikke nyder eller har lyst til at udføre på det tidspunkt. Det kan f.eks. være at rydde op, rede sengen, gå i bad, lave lektier eller studere. Manglende motivation kan føre til, at de ikke gør det eller brokker sig, og der opstår en negativ atmosfære i hjemmet. Hvad nu, hvis nøglen ligger i at lære børn at være selvmotiverede?

Husk på, at voksne ikke altid er til stede. Børn skal lære at styre deres adfærd på egen hånd. For at få dit barn til at lave lektier har du måske tyet til insisteren, trusler eller belønninger.

Ikke alene er det ikke positivt. Men i det lange løb efterlader det barnet uden redskaber til at styre sin egen motivation. Så hvad kan du gøre for at hjælpe børn med at lære at være selvmotiverede? Læs videre for at finde ud af det.

Hvad er motivation?

Det første skridt er at forstå, hvad motivation er. Vi kan definere det som den psykologiske eller følelsesmæssige proces, der driver en handling. Det gør den på to måder: Ved at give handlingen retning og ved at tilføre den intensitet, styrke og udholdenhed.

Tænk på dit barn, der spiller sit yndlingsspil. Han/hun tøver ikke. Barnet ved, hvad han/hun vil, og sætter alle sine ressourcer ind på at opnå det. Og barnet gør det helt naturligt, uden at nogen behøver at insistere, bare ud fra sin egen overbevisning.

Det ville være fantastisk, hvis denne grad af motivation var til stede i alle daglige opgaver, men det er ikke tilfældet. Lad os derfor dissekere motivation for at se, hvad den består af.

Mor og datter giver high five
Når et barn er motiveret, retter det sin adfærd mod et mål og gør det med styrke og beslutsomhed.

Hvad afhænger motivation af?

Vi kan forstå, at den motivation, et barn føler over for en opgave, er bestemt af to komponenter:

  1. Den opfattede værdi af opgaven: Dette refererer til, på hvilken måde og i hvilken grad barnet anser aktiviteten for at være nyttig. Det kan simpelthen være, fordi barnet synes, det er sjovt, fordi det vil spare ham/hende for arbejde senere, eller fordi det vil få ham/hende til at føle sig godt tilpas eller se godt ud foran andre. Kort sagt opfatter barnet opgaven som havende en vis værdi, funktion eller nytteværdi.
  2. Selvopfattelse: Dette er det selvbillede, barnet har af sig selv med hensyn til opgaven, eller i hvilken grad det tror, det vil være i stand til at udføre den. Jo mere positiv barnets selvopfattelse er i denne henseende, jo større er hans/hendes motivation for at præstere.

Når der opstår demotivation

Når et af disse to parametre (eller begge) svigter, bliver manglen på motivation tydelig. Det er i de øjeblikke, hvor barnet ikke har lyst til at deltage i aktiviteten, men der kan være forskellige situationer og grunde:

  • Hvis barnet ved, at han/hun er god til en opgave, men ikke oplever interesse eller værdi i den, vil han/hun reagere ved at brokke sig over at skulle gøre det.
  • Hvis en aktivitet derimod opfattes som meget nyttig og nødvendig, men barnet ikke har tillid til sin evne til at udføre den, vil han/hun føle sig ængstelig over den.
  • Hvis opgaven opfattes som værende af ringe værdi, og barnet har en lav selvopfattelse, vil resultatet være total apati.

Kort sagt er det først, når barnet identificerer værdien af aktiviteten og føler sig i stand til at gennemføre den, at motivationen opstår. Af samme grund er det denne tilstand, vi skal hjælpe med at fremme for at lære børn at være selvmotiverede.

Sådan kan du lære børn at være selvmotiverede

For at lære børn at være selvmotiverede, skal vi fokusere på de to foregående faktorer. Her er, hvad du kan gøre ved det.

Man kan lære børn at være selvmotiverede ved at hjælpe dem med at opfatte værdien af opgaven

Hvis den opfattede værdi af opgaven mangler, kan du hjælpe barnet med at øge den på følgende måder:

  • Forsøg at gøre opgaven til en leg. Hvis barnet for eksempel er lille og mangler motivation til at rydde op på sit værelse, kan du finde på en sang, som barnet kan synge, mens processen står på. Hvis barnet er lidt ældre, kan du bruge et stopur og lave en lille konkurrence mellem søskende om, hvem der rydder op på kortest tid.
  • Hjælp dem med at se nytteværdien af opgaven. Det er svært for børn at visualisere langsigtede konsekvenser. De har en tendens til at fokusere på umiddelbarhed og øjeblikkelig tilfredsstillelse. Så du kan f.eks. hjælpe dem med at se, at hvis de reder deres seng om morgenen, kan de have den klar til sengetid, og at det vil være mere behageligt og rart, end hvis den er rodet.
  • Tilskynd dem til at forudse fremtidige følelser. Du kan hjælpe dem med at projicere ind i fremtiden og se, hvad de kan komme til at føle. For eksempel har de måske ikke lyst til at læse lektier nu. Men hvis de får gode karakterer, vil de føle sig succesfulde, tilfredse og stolte af sig selv.
Mor rydder op med datter som eksempel på at lære børn at være selvmotiverede
At lave lektier som en leg og forklare børnene værdien af at lave dem vil hjælpe dem med at blive selvmotiverede.

Opbyg en god selvopfattelse sammen med børnene for at lære børn at være selvmotiverede

Hvis det, der forhindrer børn i at blive selvmotiverede, er deres lave selvopfattelse, kan vi hjælpe dem med at forbedre den. Men husk, at dette ikke er unikt og kan variere afhængigt af aktiviteten.

Derfor kan dit barn føle sig meget selvsikker i matematik, men ikke særlig dygtig i musik. Så husk at analysere hver enkelt situation fra sag til sag. På trods af dette er der flere punkter, der kan hjælpe med at forbedre børns selvopfattelse:

  • Brug kommunikation til at formidle positive budskaber til dit barn om dets evner. “Jeg kan virkelig godt lide din tegning, du er meget kreativ”, “du bliver bedre til at læse hver dag”, eller “du har gjort et godt stykke arbejde med at organisere dit legetøj”. Alle disse sætninger er en opmuntring til deres selvtillid og former deres egen interne dialog.
  • Prøv at udvikle en væksttankegang hos dem. Det vil sige, indprente dem, at resultatet ikke er så vigtigt som indsatsen, at fejl er en del af rejsen, og at udholdenhed fører til forbedring. Så når de begår en fejl, eller aktiviteten ikke fungerer første gang, så hjælp dem med at forstå det som noget naturligt og som en mulighed for at forbedre sig.
  • Giv dem mulighed for at opleve præstationer. Hvis dit barn har svært ved en bestemt aktivitet, så hjælp ham/hende med at øve sig på relativt enkle opgaver, som er inden for barnets rækkevidde. Giv forklaringer og opfordringer, og opmuntr dit barn til at prøve, indtil han/hun opnår præstationen. Det er disse små fremskridt, der virkelig vil opbygge en god selvopfattelse. For de vil være baseret på succeser, som barnet faktisk har opnået med sine egne midler.

Man kan lære børn at være selvmotiverede ved at være et eksempel

Som du kan se, involverer alle ovenstående retningslinjer hjælp fra en voksen til at skabe motivation i starten. Men lidt efter lidt vil barnet være i stand til at gøre disse værktøjer til sine egne og vil lære selvmotivation. Gennem øvelse og gentagelse vil barnet lære at forudse langsigtede konsekvenser og ikke fokusere på det umiddelbare.

Barnet vil kunne finde sine egne måder at gøre en aktivitet mere underholdende på. Han/hun vil kunne vejlede sig selv, når en opgave ikke fungerer første gang.

Selvom det kræver øvelse og tålmodighed, er det ekstremt værdifulde strategier, da de hjælper børn med at blive mere selvstændige. Et barn, der ved, hvordan man regulerer sine følelser og procedurer for at øge selvmotivationen, er forberedt på at møde udfordringer af enhver slags.

I sidste ende er det det, vi søger med opdragelse: Selvstændighed, så barnet kan navigere i verden uden at have brug for, at vi er sammen med ham/hende hele tiden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.