Bør jeg tjekke mine børns sociale medier?

Sociale medier udgør en afgørende del af børns liv i dag. Mange forældre er dog nødt til at gøre deres del for at sikre, at deres børn bruger dem fornuftigt. 
Bør jeg tjekke mine børns sociale medier?
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Elena Castro

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det er normalt, at forældre har lyst til at tjekke deres børns sociale medier og sikre sig, at de bruger dem sikkert og fornuftigt.

Sociale medier spiller en kæmpe rolle i vores børns liv, og de er særligt vigtige for teenagereDet faktum, at deres brug af sociale medier finder sted i det digitale rige, undtager dem dog ikke for risikoen for farer. 

Dine børn vil tillade dig at deltage i deres oplevelser med sociale medier, så længe de føler, at du ikke forsøger at kontrollere dem. 

Ligesom at skrive breve, noter, dagbøger og tekstbeskeder giver sociale medier folk mulighed for at udtrykke dem selv. Dine børn vil se det som et sted med privatliv. Derfor er kommunikation en afgørende del i at afgøre, hvordan dine børn opfatter forældrekontrol af sociale medier. 

På hvilken måde skal du forsøge at tjekke og kontrollere dine børns sociale medier?

Dette vil variere afhængigt af den viden, du har om sociale medier. Ligeledes vil det afhænge af, hvorvidt dine børn tillader dig at deltage i deres oplevelser og relaterede tvivl eller ej.

Hvis dine børn føler, at du respekterer deres privatliv på de sociale medier, så vil de være mere tilbøjelige til at opretholde en åben kommunikation omkring, hvad de laver online. Med denne form for samarbejde vil du kunne opretholde en vis kontrol over de følgende aspekter:

Brugere

I de indledende stadier af brugen af sociale medier har folk en tendens til at tale og dele ting med deres venner og bekendte. Denne cirkel har dog en tendens til at vokse sig større og større, inklusiv venner og familie, andre brugere med mange følgere og endda helt fremmede.

Ydermere er der nogle teenagere, der begår fejlen med at forsøge at konkurrere om at have det største antal af kontakter. Dine børn er dog nødt til at forstå, at de bør praktisere de samme forbehold online, som de ville i det virkelige liv.

De ville ikke lade en tilfældig fremmed, der vinker til dem på gaden, komme ind i deres liv, så de bør ikke acceptere nogen venneanmodninger fra komplet fremmede, der ønsker at være en del af deres kreds på sociale medier.

ung kvinde med sin mobil

Indhold

Personlig information, videoer, interesser og lokaliteter er blot en del af det indhold, der spredes på sociale medier. Et simpelt klik på “like” kan igangsætte en eksplosiv reaktion, der har meget større eftervirkninger, end børn ofte forventer.

Mind dine børn om, at hvis en af deres følgere deler deres kontakt, så vil denne persons kontakter kunne se den osv. Derfor skal dine børn begrænse deres privatindstillinger. På den måde kan de begrænse synligheden af deres indhold til deres egne venner og følgere. 

Attituder

Teenagere bruger sociale medier til at slappe af og have det sjovt med deres venner. Ligesom i samtaler, der forgår ansigt til ansigt, taler de måske med vidunderlige folk, såvel som meget giftige individer. Dine børn er nødt til at vide, hvordan de skal reagere.

En god løsning er, hvis du lærer dine børn at genkende giftige eller offensive situationer og online chikane. Hvis de oplever det, skal du opmuntre dem til at fortælle dig det og anmelde det, hvis det er nødvendigt. 

Brug

Du skal huske, at sociale medier er et redskab, dine børn bruger til at udtrykke dem selv. Der er aspekter, du kan og bør tjekke og kontrollere, såsom respekt og dine børns tidsforbrug på de sociale medier. Du skal dog også sikre dig, at de sociale medier forbliver et simpelt supplement til deres virkelige sociale interaktioner.

For at afholde dine børn fra at blive for afhængige af sociale medier bør du opmuntre dem til at have andre interesser. De kan for eksempel engagere sig i sport, kunstneriske aktiviteter eller andre fritidsaktiviteter. Det kan hjælpe med at forebygge isolation og dovenskab. 

Risici relateret til sociale medier

Artiklen From ICT to ICRT bekræfter, at der er en kløft mellem voksne og unge i henhold til brugen af informations- og kommunikationsteknologi, såsom sociale medier. Det er den første risiko, vi er nødt til at have i tankerne.

Generelt har de yngre generationer bedre styr på brugen af teknologi. Derfor ligger problemet i, hvordan vi kan kontrollere noget, vi ikke helt forstår. Vi kan kun gøre op for vores mangel på viden med klar og præcis information, der bringer begge parter sammen. 

I denne tid og alder er det nemt at finde hold og workshops for forældre og teenagere til at hjælpe dem med at lære at bruge sociale medier. Disse kurser skaber også opmærksomhed på de risici, der er involveret i sociale medier. Det kan eksempelvis være afhængighed og digital mobning.

notifikationer fra sociale medier

Ansvarligt brug af sociale medier

Hvis du uddanner dine børn i ansvarlig brug af sociale medier, informerer dem om risiciene og snakker åbent om den online verden, de bevæger sig i, vil det hjælpe med at gøre sociale medier til en positiv oplevelse, uden de føler du forsøger at tjekke eller kontrollere dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Garrido-Lora, M., Busquet Duran, J., & Munté Ramos, R.-À. (2016). De las TIC a las TRIC. Estudio sobre el uso de las TIC y la brecha digital entre adultos y adolescentes en España. Anàlisi: Quaderns de Comunicació i Cultura, (54), 44–57. http://doi.org/10.7238/a.v0i54.2953
  • Martínez-Ferrer, B., & Moreno Ruiz, D. (2017). Dependencia De Las Redes Sociales Virtuales Y Violencia Escolar En Adolescentes. International Journal of Developmental and Educational Psychology. Revista INFAD de Psicología., 2(1), 105. https://www.analisi.cat/index.php/analisi/article/view/n54-garrido-busquet-munte

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.