Brystmælk - ved du hvad, det består af?
Naturen er meget vis. Brystmælk har præcis de komponenter, som en baby har behov for til at udvikle sig. Ifølge verdens sundhedsorganisation, WHO, får børn god næring fra brystmælk helt op til 3-års-alderen. Dette gælder så længe andre fødevarer også er inkorporeret.
Amning skaber også et bånd af vidunderlige muligheder mellem moren og barnet – et kærligt forhold og en kanal af dialog mellem dem. Dette kendes som tilknytning.
“Brystmælk giver emotionel sikkerhed i begyndelsen af livet, som alle mennesker har brug for.” – Anonym
Hvordan er brystmælk produceret?
For det første, producerer moren råmælk. Det er en vandet og gullig substans rig på mineraler og vitamin A, E, K og B12. Det er meget nemt at fordøje, og skaber en laxativ reaktion, som hjælper med at udstøde den fæces, som blev produceret i barnets tarm gennem graviditeten.
Råmælken består af leukocytter og antistoffer, som har til opgave at beskytte babyen mod potentielle intestinale og respiratoriske infektioner, indtil hans immunsystem udvikler sig.
Få dage efter fødslen, forekommer der en øgning i selve mælken. En substans lav på protein, men høj på fedt og kulhydrat.
I begyndelsen er mælken meget let, men i slutningen bliver den meget cremet. Det er denne ændring i tekstur, der gør det muligt for den nyfødte først at slukke tørsten og dernæst appetitten.
Hvad består brystmælk af?
Vand
Vand er den største komponent i brystmælk. Det medvirker til, at den nyfødte kan regulere sin kropstemperatur.
Det er bevist, at nyfødtes behov fuldt ud kan dækkes af vandet i brystmælk.
Proteiner
Mange af de egenskaber brystmælk har, kan spores tilbage til dens unikke proteiner.
Brystmælk er karakteriseret ved en overvægt af valleprotein fremfor kasein. Fra er ernæringsmæssigt perspektiv, udfylder kasein ikke blot funktionerne som protein, men dele af det tager også del i bifidus faktorer. Andre har immunmodulerende funktioner.
Lactoferrin er et andet betydningsfuldt serumprotein. Det hjælper med at beskytte den nyfødte mod mikroorganismer.
Dette protein binder sig til jern, og sikrer at mikrober ikke kan replikere sig.
Kulhydrater
Det primære kulhydrat i mælk er laktose. Det er syntetiseret i brystkirtlerne.
Dets primære funktion er at tilføre energi. Det virker dog som om, at det er specifikt for den nyfødtes vækst, da det har følgende fordelagtige egenskaber:
- Det faciliterer absorptionen af kalcium
- Det er en kilde til galaktose, som er essentiel for produktionen af galactolipider, som er uundværlige for udviklingen af centralnervesystemet.
- Det har indflydelse på kontrollen af massefylden i mælken ved at regulere transporten af vand.
- Det er en del af bifidus faktoren
Mængden af laktose er næsten konstant i morens mælk gennem dagen. Selv ved mødre i dårlig ernæringstilstand, varierer mængden af laktose ikke.
Olier
Fedtstoffer og olier er vigtige kilder til energi, og er essentielle for udviklingen af nervesystemet.
Fedt er den mest variable komponent i mælk. Mængden øges gennem dagen og gennem amning, med lave mængder i starten og høje mængder i slutningen.
Ved indtag over tid, vil den vandede fase af mælken blive erstattet med fedtglobuliner i øgende proportioner.
Human mælk tilfører fedtsyrer, der er relateret til synet. Det er vist, at børn, der får modermælkserstatning, har lavere visuelt skarpsyn end dem, der får brystmælk.
Mineralsalte
Et barn, der får brystmælk, kan bedre håndtere vand. Eksempelvis ved at kontrollere temperaturen gennem sved.
- Natrium og kalium: kaliumniveauet er meget højere en natrium, tilsvarende proportionen fundet i cellerne. Lave niveauer af natrium og høje niveauer af kalium i brystmælk har en gavnlig effekt.
- Jern: mængden af jernabsorption fra brystmælk når 50 % af tilgængeligt jern. Børn, der udelukkende får brystmælk de første 6 måneder, har meget mindre tendes til at få jernmangel. Dette er også kendt som anæmi.
- Kalcium: niveauet af kalcium og fosfor er lave i human mælk, men nemt absorberet.
- Zink: brystmælk består af biologisk tilgængeligt zink. Acrodermatitis enteropathica, en medfødt ændring i zinkmetabolismen, forekommer ikke hos nyfødte, der får brystmælk.
Vitaminer
De vandopløselige vitaminer er fordøjet i proportioner tilpasset til den nyfødte.
- Vitamin A. Vitamin A er, som alle andre fedtopløselige vitaminer (A, E, D og K), transporteret i mælkefedt. Mængden er endda højere i råmælk og i mælken hos mødre med for tidligt fødte babyer.
- Vitamin D. Den primære kilde til vitamin D er ved soleksponering, og ikke ved indtag gennem kost. Der ses ingen mangel hos børn, der får brystmælk.
- Vitamin E. Brystmælk tilfører mere end nok mængder af vitamin E. Råmælk tilfører omkring 3 gange så meget vitamin E som moden mælk. Dette er vigtigt, fordi nyfødte har lave reserver og har behov for en tilstrækkelig mængde de første dage i livet.
- Vitamin K. Koncentrationen af vitamin K er højere i råmælk og i overgangsmælk.
Lidt ekstra til de nysgerrige…
- Brystmælk er en vandholdig suspension af næringsstoffer, celler, hormoner, vækstfaktorer og immunoglobuliner, som anvender et komplekst indbyrdes forhold mellem moren og hendes baby.
- Mælken varierer med tiden på dagen, over tid gennem mælkeproduktionen og også inden for den samme periode, hvor mælken indtages.
- Alle variationer er funktionelle. Human mælk kan adaptere til de individuelle behov, som hver nyfødt har.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ares, S., Arena, J., & Díaz, M. (2016). La importancia de la nutrición materna durante la lactancia, ¿necesitan las madres lactantes suplementos nutricionales? Anales de Pediatría. 84 (6): 347.e1-347.e7. Recuperado de: https://analesdepediatria.org/es-la-importancia-nutricion-materna-durante-articulo-resumen-S1695403315003057
- Australian Breastfeeding Association. Breastmilk composition. (2022). The research. Recuperado de: https://www.breastfeeding.asn.au/resources/breastmilk-composition-research
- Ballard, O., & Morrow, A. L. (2013). Human milk composition: nutrients and bioactive factors. Pediatric Clinics of North America, 60 (1): 49–74. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3586783/
- Dror, D. K., & Allen, L.H. (2018). Overview of nutrients in human milk. Advances in Nutrition. 9 (Suppl 1): 278S-294S. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6008960/
- Kim, S-Y., & Yi, D-Y. (2020). Components of human breast milk: from macronutrients to microbiome and microRNA. Clinical and Experimental Pediatrics. 63 (8): 301-309. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7402982/
- Martin, C. R., Ling, P-R., & Blackburn, J. L. (2016). Review of infant feeding: key features of breast milk and infant formula. Nutrients. 8 (5): 279. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4882692/
- NHI News in Health. (2022). Biology of breast milk. National Institutes of Health. U. S. Department of Health and Human Services. Recuperado de: https://newsinhealth.nih.gov/2022/08/biology-breast-milk
- Organización Mundial de la Salud (OMS). Lactancia materna. Recuperado de: https://www.who.int/es/health-topics/breastfeeding#tab=tab_1
- Shah, R., Shabir, S., & Alhawaj, A. F. Physiology, breast, milk. [Updated 2022 Sept 19]. In: StatePearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatePearls Publishing. 2023. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539790/
- Wicinski, M., Sawicka, E., Gebalski, J., Kubiak, K., & Malinowski, B. (2020). Human milk oligosaccharides: health benefits, potential applications in infant formulas, and pharmacology. Nutrients. 12 (1): 266. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7019891/
- WIK Breastfeeding Support. The phases of breastmilk. U. S. Department of Agriculture. Recuperado de: https://wicbreastfeeding.fns.usda.gov/phases-breast-milk