Computationel tankegang i den tidlige barndom

Udviklingen af færdigheder i forbindelse med problemløsning er tæt forbundet med en type tænkning, der kaldes computationel tankegang.

Skrevet og kontrolleret af pædagog María Matilde.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Udviklingen af computationel tankegang i den tidlige barndom indebærer, at der skabes gunstige læringsmiljøer og aktiviteter, der giver børn i deres tidlige udviklingsstadier mulighed for at gøre fremskridt med hensyn til computerfærdigheder.

Hvad er computationel tankegang?

Udtrykket “computationel tankegang” blev første gang brugt i 1996 af Seymour Papert. Udtrykket henviser til en metode eller tilgang til at formulere og løse problemer ved at tage hensyn til integrationen af digitale teknologier med menneskelige idéer.

Det er altså tænkning, der involverer en mental proces, der er i stand til at formulere problemer, som en computer kan finde løsninger på.

Udviklingen af computationel tankegang giver således mennesker mulighed for gennem computerfærdigheder at løse problemer af forskellig art. De færdigheder, vi henviser til, deltager i forskellige typer tænkning, f.eks:

• Kritisk tænkning.
• Lateral tænkning.
• Logisk tænkning.
• Analytisk tænkning.
• Algoritmisk tænkning.
• Divergent tænkning.
• Abstrakt tænkning.

• Formulering af problemer, der kan nedbrydes og løses ved hjælp af computere.
• Logisk organisering af data med henblik på analyse.
• Brug af simuleringer og andre dataabstraktionsmodeller til at repræsentere data.
• Automatisering af løsninger ved hjælp af algoritmisk tænkning, der består af en række organiserede trin.
• Analyse af gennemførelses- og løsningstrinene med henblik på at forbedre effektiviteten, produktiviteten og ressourcerne.
• Generalisering og overførsel af denne problemløsningsproces til andre og til andre situationer.

Computationel tankegang hos børn

Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke bør sætte tidlig indføring af færdigheder i computationel tankegang direkte i forbindelse med programmeringsmål.

I samme retning argumenterer Jeannette Wing, tidligere vicepræsident for Microsoft Research, som i høj grad har udviklet idéen om computationel tankegang, for, at dette er en tankegang, som ikke kun er for programmører. Faktisk hævder hun, at disse færdigheder er nyttige for alle, ikke kun for dataloger.

Så undervisning i færdigheder, der indgår i computationel tankegang, hjælper børn – fra en ung alder – til bedre at strukturere al den øvrige viden i skolefagene. Samtidig tilskynder det til at øve STEM-færdigheder og fremmer innovation og skabelse.

Og da erhvervstænkning involverer abstrakte og komplekse mentale processer, er det bedst, hvis det opmuntres fra de tidligste stadier af børns udvikling. Ligesom det er tilfældet på andre områder som dans, musik, sport eller kunst.

Legens betydning for udviklingen af denne tankegang hos børn

Nu tænker du måske, at udviklingen af computationel tankegang hos børn synes at indebære en vis kompleksitet. Flere undersøgelser viser imidlertid, at det er muligt og tilgængeligt for børn at udvikle denne type tænkning på en legende måde gennem spil. Det vil sige gennem sjove, frie og frivillige aktiviteter, der motiverer deres læring.

En måde at gribe undervisningen af børn i programmeringskompetencer an på er således gennem skabelse af robotter. Robotteknologi er en teknologi, der gør det muligt at forstå sekvenser af instruktioner, der følger efter hinanden. Alt dette har til formål at nå et slutmål, hvilket er typisk for algoritmisk og beregningsmæssig tænkning.

I dag findes der flere computerplatforme, f.eks. Scratch, hvor børn kan skabe spil og aktiviteter og generere beregningsmæssig tænkning.

Scratch er et visuelt programmeringssprog for børn fra 6 år og derover. Det er udviklet af “Lifelong Kindergarten group” på MIT Media Lab (Massachusetts Institute of Technology). Det er gratis og gælder for Windows-, Mac- og Linux-platforme.

Om udvikling af computationel tankegang i børnehavealderen

Afslutningsvis er det vigtigt at inddrage indhold relateret til programmeringssprog i den tidlige undervisning. Desuden bør det tilpasses børnenes lærings- og udviklingsniveau. Som vi har set, er det gavnligt for børn at lære dette indhold, fordi det forbedrer deres opmærksomhedsspændvidde, koncentration, selvstændighed og kreativitet.

Derfor er det at integrere robotteknologi i undervisningen i den tidlige undervisning en god måde for børn at begynde at blive fortrolige med computationel tankegang på. I betragtning af modenhed og indlæringsniveauet hos børn i denne alder vil pædagogens uddannelse og indgriben sandsynligvis være afgørende.