Depression i barndommen: årsager og behandling
I den følgende artikel, vil vi diskutere det alvorlige problem med depression i barndommen. Vi vil gerne dele noget vigtigt information om årsagerne, symptomerne, forebyggelse og behandling.
Det virker måske umuligt at forestille sig, at børn – bragt i en verden af lege og eventyr – kan blive deprimerede. Dog, er realiteten desværre anderledes.
Depression i barndommen eksisterer, og sundhedsprofessionelle anser det for en sygdom. Selv nyfødte kan blive ofre for depression, som udløses af stærke følelser af ulykkelighed.
Det største problem med depression i barndommen er, at det kan gå ubemærket hen.
Ofte, forstår børn ikke, hvad der sker med dem. De oplever følelser, de ikke ved, hvordan de skal udtrykke, og kan overkomme meget mindre.
Selvom deres symptomer kan virke som et tegn på svaghed, er det faktisk tegn på en farlig, følelsesmæssig lidelse.
- Apati
- Aggression
- Nostalgi
- Mangel på motivation
- Lavt selvværd
- Humørsvingninger
Dette er nogle af de mest tydelige indikatorer på depression hos børn.
Dog, kan der være meget mere i det. Personlige konflikter, psykologiske ændringer og lidelser kan forblive skjult i noget tid.
Hvad forårsager depression i barndommen?
Kemi i hjernen, biologi, livserfaring, psykisk helbred… Depression kan involvere mange faktorer.
Men, når det kommer til børn, er der en faktor, der gør dem særligt sårbare: Deres umodenhed, når det kommer til at kontrollere deres følelser.
Associerede risikofaktorer:
- Miljø (social og familie).
- Genetisk prædisposition. Ifølge nogle kliniske studier, så har børn, der har forældre, der lider af depression, fire gange større sandsynlighed for at få samme diagnose.
Hvordan man afgør om et barn er deprimeret
Depression i barndommen kan blive bevist klinisk og emotionelt. Sorg er en indikation, men det er ikke den mest signifikante.
Depression refererer til tilstedeværelsen af en eller flere af følgende symptomer, i mere end 2 sammenhængende uger (uden effekt fra nogen som helst substanser):
- Følelser af skyld.
- Fjendtlighed, irritabilitet, vrede.
- Selvdestruktive idéer eller adfærd.
- Fysisk ubehag uden medicinsk forklaring.
- Ændringer i vægt, uden åbenlys årsag.
- Følelser af tomhed, håbløshed.
- Agitation eller forhindring af psykomotorisk aktivitet.
- Søvnproblemer, problemer med at koncentrere sig.
- Apati, ensomhed, negativitet, en tendens til at græde.
- Ude af stand til at nyde skolen eller fritidsaktiviteter.
- Fortvivlelse, mangel på energi, nægter af tale, dårlig akademisk præstation.
Babyer kan også lide af depression
En babys krop kommer forberedt med emotionelle, sensoriske og motoriske kompetencer, der hjælper ham med at bearbejde den information, han modtager.
Når babyer kommer til verden, hænger de fast på dem, der tilbyder dem beskyttelse og overlevelse. Jo mere tilfredsstillende og kærlige disse forbindelser er, des gladere vil babyerne være.
Hvis, på den anden side, at babyer møder afvisning, mangel på affektion (særligt fra moren), så er depression truende.
Hvad er manifestationerne af depression hos babyer? Apati, undertrykt gråd, mangel på grin, mangel på respons på stimuli, tilknytning til fremmede.
Hvis en 8-måneder-gammel baby foretrækker at være i armene hos en fremmed, fremfor armene på sine egne forældre, er der noget galt. Det samme gælder, hvis barnet er stille, ikke har lyst til at udforske verden omkring ham, eller værre, hvis barnet tager et sidespring i sin udvikling.
Hvis et 17-18-måneder gammelt barn ikke går, eller ved 2-års-alderen stadig ikke siger et eneste ord, kan det også være et tegn på depression. Disse faktorer er ofte et resultat af deprimerede forældre.
Hvordan man diagnosticerer og behandler depression i barndommen
Der er ingen specifik metode til at opdage depression hos børn. Samtaler og konsultationer med sundhedsprofessionelle, såvel som en evaluering at dit barns symptomer, vil hjælpe med et fremsætte en diagnose.
Strategien vil varierer afhængigt at barnets alder.
Et barn, der lider af depression, bør modtage individualiseret behandling, der tilpasses hans udviklingsstadie, adfærd, emotionelle modenhed og kognitive funktion.
Der er dynamiske og systematiske terapier til at identificere patologiske parametre af interaktion. Baseret på disse parametre, vil specialisten vælge behandlingsteknikker, som, i nogle tilfælde, kan inkludere meditation.
Det er vigtigt, at forældre er forstående og medfølende. Omsorg, respekt og opmuntring til sund, social interaktion er fundamentalt i børns liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Saklofske, D. H., Hildebrand, D. K., & Kaufmann, L. (1998). Depresión en los niños. Helping Children at home and school: handouts from your school psychologist, 237-240. http://www.infocop.es/pdf/Depresionniños2017.pdf
- Montenegro, H. (1993). Depresión en la infancia y adolescencia. Rev. chil. neuro-psiquiatr, 31(1), 13-23. http://bases.bireme.br/cgi-bin/wxislind.exe/iah/online/?IsisScript=iah/iah.xis&src=google&base=ADOLEC&lang=p&nextAction=lnk&exprSearch=135503&indexSearch=ID
- Del Barrio, V., Navarro, M. D. F., & Escrivá, M. V. M. (1994). Autoestima y depresión en niños. Revista de psicología general y aplicada: Revista de la Federación Española de Asociaciones de Psicología, 47(4), 471-476. https://dialnet.unirioja.es/descarga/articulo/2385363.pdf