Du voksede op ved blot et enkelt blink med øjet

For mig, mit barn, voksede du op ved blot et enkelt blink med øjet. I dag kigger jeg på dig med den samme kærlighed i mine øjne, som den første gang jeg så dig.

Bedømt og godkendt af psykolog Elena Sanz Martín.

Skrevet af Macarena Esperanza Marina

Sidste ændring: 21 december, 2022

Jeg spørger mig selv, hvordan alt gik så hurtigt, uden at jeg lagde mærke til det. Du voksede. Minderne, jeg har i mine tanker, er de smukkeste i mit liv.

Enhver anekdote slører mit syn en smule. Uanset, om det er gode eller dårlige minder, bringer ethvert øjeblik tårer i mine øjne.

Jeg ser på dig igen. Det virker som om, at den fremtid, jeg kæmpede så hårdt for, nu er kommet. Men, der er så meget mere i vente. Uden tvivl, er du vokset op. Du har ændret dig på alle tænkelige måder.

Vi vokser op, og vi lærer. Tilfredsstillelse og stolthed oplyser mit hjerte som tusind stjerneskud.

Alt, du efterlader bag dig, vokser op

“Nyd det. Tiden flyver, og børn vokser op så hurtigt.” Dette er, hvad alle fortalte mig, næsten på daglig basis, med smertefuld insisteren.

På trods af dette, kunne jeg ikke tro på det. Jeg nægtede at tro på det; Jeg tog det ikke seriøst. Men, uden tvivl, var ordene sande: du voksede op ved blot et enkelt blink med øjet.

Men, jeg har en god formue og tilfredsstillelse ved at have nydt til barndom fuldt ud. Som tiden er gået, har jeg holdt fast i din godhed og uskyld. Jeg blev fodret af magien i dine øjne, af din fantasi.

Og, sikke vi nød tiden sammen! Jeg samle dig op, hvorend jeg kunne. Jeg holdt dig i mine arme hele dagen, hver dag. Du var altid ved min side.

Jeg iagttog, fortryllet, mens jeg gav dig mad. Jeg dækkede dig med kram og kys. Du sov, fredeligt som en engel, mens jeg kiggede på dig.

Jeg følte, at minutterne varede evigt, som om tiden var fastfrosset for du og jeg. Hver dag virkede som om, de ville vare evigt.

Jeg følte, at tiden ikke ville flyve. Ikke med dig ved min side, på disse idylliske dage. I stedet, virkede tiden som om den stod stille, så det var nemmere at observere perfektionen af ren og ubetinget kærlighed.

Jeg overbeviste mig selv om, at tiden ikke ville gå så hurtigt. Jeg troede, at disse vidunderlige øjeblikke ville vare evigt, være udødelige og uudtømmelige. Det, jeg ikke overvejede var, i realiteten, at der ikke var nogen bedre refleksion af tiden end du, mit barn. 

Da jeg vågnede op, var min kærlighed vokset op!

Ja, jeg tog fejl. En dag vågnede jeg op efter en nats ustadig søvn, og alt omkring mig havde ændret sig. Du efterspurgte ikke længere kram, men i stedet frihed.

Din flaske var du vokset fra, og skiftet ud med de samme tallerkener og glas, som vi brugte. Du løb rundt, fyldt med energi. Du var stoppet med at pludre, og kunne allerede sige dine første ord.

Jeg åbnede mine øjne igen. Jeg så dig tage i skole for første gang. Allerede uden ble. Du passede perfekt ind med de nye venner omkring dig. Du kunne vælge dit eget tøj, og klæde dig på, uden min hjælp. Mit barn voksede op.

Faktum er, at ved et enkelt blink med øjet, blev du højere, og dit hjerte voksede også. Dagene blev ved med at suse forbi, hurtigere og hurtigere, og hurtigt blev det endnu tydeligere, hvad du var blevet til. Jeg iagttager dig stadig, og ser, at du er flot, stærk, modig og nobel.

Du vil altid være barnet, jeg opfostrede i mine arme, med al min kærlighed. Du er du sikker på dig selv, uafhængig. Vigtigst af alt, er du glad. Du er fuldt udvokset nu; en voksen.

Du voksede så stærkt. Så, et godt råd til dig, mit barn

Hvis jeg skulle fortælle dig én ting lige nu, mit barn, ville jeg blot fortælle dig, at du skal nyde tiden her og nu. Vær til stede i alle øjeblikke, som var det dit sidste. Tiden går virkelige hurtigt, tro mig.

Jeg ser på dig, med din kone, klar til at byde jeres egen, nye baby velkommen. Jeg ønsker med hele mit hjerte, at I vil leve hvert sekund af denne unikke oplevelse så intenst som muligt.

Tag dit barn i dine arme. Han vokser også op hurtigt. Han vil være stor, før du ved at det. Sov tæt sammen, for en dag, meget snart, vil han gerne sove alene.

Kys ham, når end du kan. Og, slutteligt, er der ikke nogen større kærlighedserklæring, end at lade ham gå, når årene er gået. Det er ironisk, men sandt.

Før eller senere, når dit barn vokser op og har sit eget liv, vil du være nødt til at lade ham flyve fra reden. Stol på dit hjerte, og de vise ord, der kommer fra bunden af det.