Hængende øjenlåg: Årsager og behandling

Det kan ske på et eller begge øjne, og det kan være resultatet af medfødte og andre faktorer. I denne artikel, vil vi fortælle dig det, du har brug for at vide, om hængende øjenlåg. 

Hvad er årsagerne til hængende øjenlåg?

Der er en variation af årsager, der kan relateres til hængende øjenlåg. Nogle af de primære inkluderer:

• Medfødt: når den opløftende muskel i øjenlåget ikke udvikles helt under graviditeten med babyen.
• Fødsel: babyens muskel i øjenlåget kan påvirkes af ved brug af en forløsningstang. Det er et instrument, der bruges til at hjælpe babyen til verden.
• Øjenbevægelsesforstyrrelser: disse er relateret til problemer med de muskler, der påvirker øjenbevægelserne.
• Problemer med hjernen og nervesystemet: nogle gange, kan ptose være et resultat på grund af cerebral anomali eller en neuromuskulær lidelse, der påvirker øjnene.
• Inflammation: der er også faktorer, som ikke er relateret til en utilstrækkelighed i musklerne, der kontrollerer øjenlågene. Disse inkluderer væksten af tumorer i øjenlågene, allergier, trauma og konjunktivitis.

De mest almindelige symptomer

Hængende øjenlåg bliver, som regel, opdaget omkring 6-måneders-alderen, på grund af det faktum, at babyen har flere vågne timer og kan være mere udstryksfuld i sit ansigt.

Hvis barnet lider af ptose, så er de følgende symptomer, som regel, til stede:

• Læner hovedet tilbage for at se: når det opstår, kan den lille også lide af kronisk torticollis.
• Hæver øjenbrynet: for at løfte det hængende øjenlåg.
• Overdreven mængde af tårer: overdreven produktion af tårer.
• Tab af syn: delvis eller total blindhed.

Konsekvenser ved hængende øjenlåg hos babyer og børn

Ptose er ikke en alvorlig tilstand. Dog, hvis øjenlågene kommer til at dække pupillerne, enten delvist eller helt, kan det kompromittere barnets syn og skabe nogle af de følgende problemer:

• Amblyopi eller dovent øje: dette formindsker synet på et eller begge barnets øjne.
• Strabismus eller skelen: det er en tilstand, hvor øjnene ikke kigger i samme retning. I tilfældet med skelen, krydser øjnene, fordi barnet ikke har tilstrækkelig kontrol over sine øjenmuskler.

Behandling

Generelt sagt, er den eneste behandling, til at behandle hængende øjenlåg, en kirurgisk intervention. Der er ingen øvelser eller medikamenter, der kan styrke de muskler, der kontrollerer bevægelsen af øjenlågene.

Dog, ifølge Institute of Ocular Microsurgery, bør et barn med medfødt ptose have periodiske tjek fra fødslen. En øjenlæge bør evaluere tilstanden og vurdere, hvilken procedure, der skal tages i brug.

• Periodiske tjek: disse er nødvendige i tilfælde af medfødt ptose for at kunne sikre en tidlig opsporing af enhver resulterende lidelse.
• Okklusion af det sunde øje: i tilfælde af, at tilstanden kræver optisk korrektion med linser på grund af amblyopi (reduceret syn), vil læger begynde at dække det sunde øje til for at tvinge det påvirkede øje til at kompensere.
• Kirurgisk intervention: specialister foreslår, at dette bør vente indtil barnet er 3, 4, eller endda 5 år gammelt, fordi det betyder, at han eller hun vil være i stand til at samarbejde mere. Dog, i tilfælde af synstab, skal det gøres straks, uanset alder.

Anbefalinger

Når børn har hængende øjenlåg, er den første ting at gøre, at tage dem til en børnelæge. Ifølge American Academy of Ophthalmology, er det afgørende at forældre adresserer problemet med det samme. Det er den bedste måde, hvorpå man kan undgå komplikationer, der kan føre til permanent synstab på et eller begge øjne.

Lægen vil dernæst referere dem til en specialist, der vil udføre de relevante tests og fremsætte en diagnose for at kunne afgøre den passende behandling. Forældre er nødt til at følge specialistens anbefalinger for at få optimale resultater. 

Det er bedst, hvis den korrigerende behandling finder sted i den tidlige barndom, endda før barnet begynder i skole. På den måde, kan man forebygge at tilstanden påvirker barnets akademiske præstation, såvel som hans eller hendes sociale udvikling.

Når forældre bemærker enhver anomali hos deres barn, er det afgørende, at de konsulterer med en lokal specialist. Dette forbehold er en fundamental del af at forebygge vedvarende skade på barnets helbred.