Hvad er en molagraviditet?

Molagraviditet er anormaliteter i graviditeten, der ikke når enden af cyklussen.

I tekniske termer, bliver trofoblaster, som er celler, der bliver formet i moderkagen, reproduceret ukontrollabelt og former det, der kaldes mola.

Disse atypiske graviditeter kan være komplette eller delvise:

• Den er komplet, hvis massen ikke inkluderer formation af et foster. 
• Den er delvis, når et foster findes i forlængelse af massen af cyster.
• Tvillinger kan også være forekommende, som deler pladsen med cysterne. 

Denne type af graviditet opstår som regel på grund af genetiske fejl. I tilfælde af en komplet molagraviditet, befrugter en eller to sædceller et tomt æg. Det genetiske bidrag kommer altså kun fra faren.

I tilfælde af en delvis mola, er der genetisk materiale fra moren, men farens genetiske materiale er dobbelt. Det endelige resultat er et foster med 69 kromosomer, i stedet for det, der anses for normalt – nemlig 46.

Hvor ofte opstår disse situationer? Omkring 0,5-1 tilfælde pr. 1000 graviditeter.

Risikofaktorer for molagraviditet

De følgende ting anses for risikofaktorer:

• Graviditet hos kvinder efter 40-års-alderen. Graviditet i denne aldersgruppe har vist en højere forekomst af molagraviditet.
• At have haft en molagraviditet tidligere.
• Gravide kvinder, der har lidt af spontan abort. 
• Ernæringsmæssige mangler, såsom for lidt protein i kosten, og en en mangel på karotin (A-vitamin)
• Fertilitetsbehandling. 

Hvordan opdages molagraviditet og dennes symptomer?

Generelt, vi den gravide kvinde føle typiske tegn på graviditet, såsom udebleven menstruation, kvalme og en voksende mave.

Symptomer, der ikke stemmer overens med en sund graviditet, begynder som regel at opstå og afsløre behovet for kontrol og diagnose.

Nogle af disse symptomer er:

• Blodtab gennem skeden, eller væv i form af klynger
• Kvalme eller opkast
• Højt blodtryk
• Hævelser i de nedre ekstremiteter
• Anæmi
• Cyster på æggestokkene
• En meget stor eller meget lille livmoder
• Mangel på fosteraktivitet, såsom bevægelser i livmodersækken eller hjerteslag

Lige gyldigt, vil en specialist have muligheden for at lave en analytisk undersøgelse af niveauet af graviditetshormonet hCG.

Ved at udføre analyser af bækkenet og ultralyd, kan de opdage den unormale størrelse på livmoderen, og formationen af klynger og foster.

Hvordan behandles molagraviditet?

Molagraviditet fører ofte til spontan abort. For at undgå dette, skal de fjernes kirurgisk, ved udskrabning eller gennem medicin. 

I ethvert tilfælde, er dette graviditeter, der enten ikke har et foster, eller, hvis de har, har fosteret ingen chance for at overleve.

Efter at have fjernet molavævet, er det muligt, at nogle af trådene kan forblive tilbage, og dermed skabe en risiko for, at de vil reproducere igen. Denne hastige vækst af unormalt væv giver vedholdende gestationel trofoblastisk neoplasi. 

Denne situation opstår hos 15-20 % af den komplette molagraviditeter, og ved 5 % af de delvise.

Mulige komplikationer ved molagraviditet

Situationer, forårsaget af molagraviditet, kan blive kompliceret.

• I tilfælde af mulige komplikationer i disse atypiske graviditeter, vil en opportun diagnose gøre det muligt for kvinden at bevare hendes reproduktive helbred, og øge muligheden for en normal, fremtidig graviditet.
• På den anden side, er en mola i stand til at gennemtrænge livmodervævet dybt, hvilket forårsager smerter og blødning gennem skeden. I en molagraviditet vokser fosteret ikke.

• På den anden side, når gestationel trofoblastisk neoplasi opstår, er der en stor risiko for at udvikle choriocarcinoa destruens, en type af kræft. Dette angribes med kemoterapi, og afhængigt af alvorsgraden, kan det være nødvendigt at udføre en hysterektomi.
• Præeklampsi er en anden risiko, hvis blodtrykket begynder at stige, på grund af molaet.
• En anden sjælden komplikation påvirker skjoldbruskkirtlen. 

Hvad skal man gøre efter en molagraviditet?

En kvinde, der har oplevet denne mislykkede graviditet, er i stand til at blive genbefrugtet, hvis diagnosen og behandlingen er rettidig, og altid under medicinsk supervision.

Som regel, vil en obstetriker anbefale at vente et år, gennem hvilken tid, du bør tjekke, at der ikke er nogen rester fra molaet, så du sikrer dig, at du bevarer sundheden i dit reproduktive system.