Hvad er følelsesmæssig incest syndrom?

Følelsesmæssig incest syndrom har at gøre med manglende grænser og en ændring af rollerne mellem forældre og børn. Få mere at vide.

Mange gange lægges der pres på børnene for at opfylde deres forældres forventninger og opfylde deres utilfredsstillede behov. Det er det, som nogle eksperter kalder “følelsesmæssig incest syndrom”. Lad os se på, hvad det er, og hvorfor det er skadeligt.

Følelsesmæssig incest syndrom: Hvad er det?

Dette fænomen, som er blevet kaldt følelsesmæssig incest, har ifølge de fleste psykologiske teorier at gøre med forvirring af grænserne mellem familiemedlemmer og ændringer i roller og funktioner.

Derfor advarer mange specialister om, at ordet “incest” kan være uhensigtsmæssigt. Logisk set er den første tanke, der falder én ind, at der er tale om misbrug eller seksuelle relationer mellem familiemedlemmer. Men i dette tilfælde er det ikke relateret til nogen af disse situationer.

Det er dog vigtigt at bemærke, at magten bruges i et asymmetrisk bånd. Det involverede barn tvinges til at “tage parti”.

Nogle karakteristika ved følelsesmæssig incest syndrom

Forældrene sætter barnet i en ubehagelig situation, hvor han eller hun skal vælge mellem den ene eller den anden forælder.

Den fejl, som den ene – eller begge – forældre begår, har at gøre med at søge støtte fra deres børn på en uhensigtsmæssig måde, hvilket kan føre til forskellige situationer som f.eks:

• Der forventes medvirken fra børnene: Barnet skal vælge – om end indirekte – mellem den ene eller den anden forælder. Under dække af at være fortrolige eller bedste venner skjules børnenes rolle som ofre i virkeligheden.
• Man taler med dem om emner, der ikke er relevante: Der er visse situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at børn griber ind. Enten på grund af deres alder eller deres rolle. For eksempel afsløres der mange gange intime emner, som burde være begrænset til parrets sfære.
• Det er en form for manipulation af børnene: Det skyldes, at de bruges som budbringere eller talsmænd for en samtale, som i virkeligheden burde foregå i voksenverdenen. Det sker også, at børnene kun har én version af fakta. Måske får de en forkert eller fejlagtig opfattelse af den anden forælder.
• Børn bliver ofte instrumentaliseret: Det vil sige, at ansvaret lægges på dem for at opfylde den voksnes forventninger og behov. Det, der ser ud til at være et bånd bygget på interesse, omsorg og opmærksomhed, har i virkeligheden et andet formål.
• Børn lever mellem ambivalens og frustration over, at “intet er nok”: Dette sker, fordi de ikke opnår de forventede resultater.
• Børnene får en forælderrolle: De forventes at udøve visse roller og påtage sig visse ansvarsområder, som er uhensigtsmæssige for deres alder.

Mange gange kan følelsesmæssig incest syndrom fremmes af visse omstændigheder, f.eks:

• Helbredsproblemer hos en af ægtefællerne.
• Vanskeligheder i parforholdet, f.eks. utroskab eller kommunikationsfejl.
• Misbrug.
• Separation eller skilsmisse.

Konsekvenser af følelsesmæssig incest syndrom

Ethvert forhold, hvor der ikke er klare grænser, bringer de involverede personers trivsel i fare, og familiemiljøet er ingen undtagelse. Lad os se på nogle af dem:

Det påvirker børnenes evne til at sige nej

Dette går imod deres selvrespekt, da de bliver involveret i noget, de oplever som en fælde. Mange gange vil børn gerne sætte en bestemt grænse. Men de ved ikke, hvordan de skal gøre det. For den, der kræver hjælp, er en betydningsfuld person i deres liv.

De føler en masse skyldfølelse, og så vender de sig mod sig selv og overser deres egne ønsker og behov. Selv når det lykkes dem at gøre sig gældende, tager forælderen det som et forræderi og påpeger det. Det øger skyldfølelsen yderligere.

Når barnet ikke lever op til forældrenes forventninger, tager forælderen det som et forræderi og påpeger det, hvilket skaber en skyldfølelse hos barnet.

Vanskeligheder med at forstå og begrænse situationen

Mange gange har børn ikke den nødvendige modenhed og følelsesmæssige udvikling, ikke blot til at begrænse situationen, men også til at forstå den.

Problemer med at knytte bånd til andre mennesker

I fremtiden kan denne vanskelighed også føre til hindringer, når man knytter sig til andre mennesker. Samtidig har disse børn, efterhånden som de lærer, at deres behov træder i baggrunden, ofte en tendens til at opføre sig selvtilfredse.

Nogle gange er de så afskåret fra deres egne ønsker, at de ikke er i stand til at træffe beslutninger eller tænke selv. Det sker, fordi de altid har levet for en anden, så deres rolle er at gøre deres forælder glad.

Helheden, mere end summen af delene

Som det sidste skal vi ud over at fokusere på et bestemt forhold undgå at falde ind i et reduktionistisk perspektiv.

Ud over de personer, der er direkte involveret, er denne type forhold skadeligt for hele familien.

Hvis f.eks. et barn i dette præferentielle bånd får mere opmærksomhed end resten af sine søskende, vil det skabe konflikter mellem dem. Følgelig vil situationen give anledning til en lang række følelser, der bl.a. kan være jalousi, fjendtlighed eller beskadiget selvværd hos den, der ikke modtager denne opmærksomhed.

Derfor påvirkes “par-systemet”, “søskende-systemet” og “forældre-barn-systemet”. Der er med andre ord en kaskadeeffekt, som ændrer og gennemsyrer alle relationer.