Hvad er rich kid syndromet?
“Engang var der en mand, der var så fattig, at han kun havde penge.”
Vi lever i et samfund med ekstremt forbrug. Det er ingen hemmelighed, at samfundet giver os mange produkter, der får os til at tro, at vi vil blive glade, hvis vi får dem.
Men er det virkelig lykke? Børn tegner ikke ligeså stor betydning for ting som voksne. Faktisk er materielle genstande for børn bare en måde, hvorpå de kan have det sjovt på, men ikke noget dybere.
Men det når et kritisk punkt, når børnene bliver uddannet med materielle ting. Således er “rich kid syndromet” skabt.
Rich kid syndromet
Rich kid syndromet er en lidelse forbundet med børn, der vokser op i et miljø af overbeskyttelse og materielle kompensationer i stedet for opmærksomhed, tid eller kærlighed.
Det behøver ikke nødvendigvis kun at være hos velhavende familier, det kan også forekomme hos middelklasse familier, der bruger disse materielle ressourcer som en metode, til at opdrage deres børn på.
De, som er ramt af dette syndrom, ses ofte med en forkælet opførsel, hvor barnet mener, at han har ret til alt og ikke spørger, men snarere kræver.
De har tendens til at være dovne børn, der har meget lav tolerance for frustration. De ved ikke, hvordan man skal klare sig, hvis de ikke får hvad de beder om. De har også en tendens til at være voldelige og vise vrede, når de ikke får det som de vil have.
Konsekvenser af rich kid syndromet
Disse børn har flere problemer i udviklingen af deres personlighed. Når disse børn vokser op, har de normalt:
- Lavt selvværd. Disse børn har ikke været i stand til at udvikle deres potentiale. De har nemlig altid fået alt uden at skulle gøre noget.
- Dårlig følelsesmæssig kontrol. De ved ikke, hvad de skal gøre med deres egne følelser. Ingen har fortalt dem, hvad de skal gøre, når de er triste, sure eller glade. De mangler følelsesmæssig kontrol.
- Meget lav tolerance overfor frustration. De forstår ikke, at der er tidspunkter, hvor de ikke får det som de vil. Tingene går ikke altid efter deres hoved.
- Aggression. De viser et højt niveau af aggression på grund af de ovennævnte punkter. De har normale adfærdsproblemer i skolen, med familie og sociale miljøer.
- Alkohol og narkotikamisbrug. En høj procentdel af unge, der vokser op i disse sammenhænge har problemer med alkohol og narkotika.
- Lav akademisk præstation. De viser normalvis dårlige præstationer i skolen. D har ikke evnen til at visualisere et mål i livet.
De virkelig vigtige ting i livet måles ikke på materielle ting eller fås med penge.
Forældrenes ansvar?
I mange tilfælde skyldes dette syndrom forældrene. I et forsøg på at introducere deres børn til dette forbrugersamfund, tror mange forældre, at det er vigtigt for deres børn at have alt – hvis de har to ting af alt, er det endnu bedre.
Således giver de børn meget legetøj, de nyeste mobiltelefoner og masser af tøj, som de ikke har brug for.
Oftest er det eneste forældrene egentlig prøver at gøre, er at kompensere for den tid, som de ikke kan bruge med deres børn.
Dette er en stor fejl, der kan have ugunstige konsekvenser for børn.
Derudover er mange af disse forældre præget, af at være meget tilladende for deres børn. Dette kan føre til manglende grænser og ikke overholder standarder.
Hvad kan man gøre for at undgå dette syndrom?
- Den tid du bruger med dine børn, skal være af høj kvalitet. Arbejde er forståelig nok nødvendigt, men den tid du bruger med dine børn, bør være den bedste tid på dagen. Prøv at brug denne tid, til at lege med dem og hjælpe med deres lektier.
- Skab standarder. Børn har brug for grænser og regler, for at hjælpe dem med at skelne mellem, hvad der er godt for dem og hvad der ikke er. Det handler ikke om at være autoritær. Der er tusinde måder, at opdrage ordentligt på uden at være autoritær.
- Beløn deres indsats. Lær dine børn, at de vil kunne nå mange af deres mål, ved at yde en indsats. For at gøre dette, hjælp dem med at finde deres kvaliteter og styrk dem. Derudover kan du belønne dem, når de opnår deres mål. Så længe prisen er passende for deres alder og ikke er overdreven.
Tjek det første tilfælde, hvor nogen bliver frikendt for at have “rich kid syndromet” på dette link.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Capron, E. W. (2004). Types of pampering and the narcissistic personality trait. Journal of Individual Psychology, 60(1). Available at: https://psycnet.apa.org/record/2004-12532-006.
- Juul, J. (2012). Su hijo, una persona competente: hacia los nuevos valores básicos de la familia. Herder Editorial. Available at: https://bit.ly/3eIfBA2.
- Kets de Vries, M. F. R. (2016). Feeling Sorry for the Super-Rich? In Riding the Leadership Rollercoaster (pp. 25–29). Springer International Publishing. Available at: https://doi.org/10.1007/978-3-319-45162-6_5.
- O’Neill, J. H. (1997). The golden ghetto: The psychology of affluence. Affluenza Project.
- Sayer, L. C., Bianchi, S. M., & Robinson, J. P. (2004). Are Parents Investing Less in Children? Trends in Mothers’ and Fathers’ Time with Children. American Journal of Sociology, 110(1), 1–43. Available at: https://doi.org/10.1086/386270.
