Kender du de 5 dele af APGAR-testen?
Takket være APGAR-testen, har læger reddet millioner af babyer ved fødslen. Denne test er baseret på 5 kriterier til at vurdere babyers helbred de første, få minutter efter fødslen.
APGAR-testen blev opkaldt efter børnelægen, som udviklede den i 50’erne. Den fungerer også som et hukommelsesfremmende redskab til obstetrikere, da hvert bogstav er en test, som læger skal udføre på nyfødte.
Vil du gerne vide mere om APGAR-testen?
APGAR-testen: Hvad er det?
Den blev udviklet i 1953 af en amerikansk børnelæge, ved navn Virginia Apgar. Det er en klinisk eksaminering, som læger udfører på babyer efter fødslen. Testen involverer børnelæger, sygeplejersker og jordemødre.
Gennem 5 basale tests, analyserer og evaluerer specialister babyers helbredsmæssige tilstand.
Hver af disse dele af en score på 0, 1 og 2. Det maksimale resultat er 10, hvilket betyder, at barnet har et perfekt helbred. Derfor, vil alt under dette nummer, kræve yderligere test af den del, som barnet ikke scorer højt på.
APGAR-testen udføres inden for de første minutter af barnets liv. Den vurderer, hvor godt babyen håndterer fødslen, samt om han eller hun kommer til at lide.
Hver del af testen tager omkring 1 minut. Derved, efter 5 minutter, vil du kende babyens overordnede tilstand.
Ydermere, reducerer det signifikant dødelighedsraten, og muligheden for at forudsige helbredsproblemer. Hvis der er problemer, kan specialisterne starte behandlingen tidligt.
Kriterier for vurderingen af APGAR-testen
Læger bruger en hukommelsesfremmende regel, til at huske de 5 tests, de har brug for at udføre på nyfødte babyer. Herved, bruger de hvert bogstav af lægens navn, som opfandt testen. Det står for Appearance, Pulse, Grimace, Activity, og Respiration.
Ved den første test evalueres farven på babyens hud. Hvis den er normal, skal man tillægge 2 points. Hvis babyen har blå læber, skal man tillægge 1, og hvis babyen er helt blå, giver det 0 point.
Den anden test handler om puls, og lægerne skal evaluere hjertefrekvensen. Hvis den er højere end 100 slag i minuttet, skal man tillægge 2 points. Hvis den er under 100, skal man tillægge 1 point, og hvis den er 0, giver det 0 point.
Den tredje test er om grimasser, hvilket læger tester gennem reflekser og irritabilitet, som babyen viser ved visse stimuli.
Hvis babyen nyser, sparker eller hoster som reaktion, skal man tillægge 2 point. Dog, hvis babyen laver en svag grimasse eller græder, skal man tillægge 1 point. Hvis babyen ikke reagerer, skal man give 0 point.
Den fjerde test handler om aktivitet og muskeltoning ved stimulering. Hvis babyen aktivt bevæger sig, skal der tillægges 2 points. Hvis babyen bevæger sig lidt, skal man give 1 point. Hvis babyen slet ikke bevæger sig, skal man give 0 point.
Slutteligt, handler den femte del om vejtrækning. For babyer med en stærk vejrtrækning, skal der tillægges 2 points. Hvis babyen har svag eller irregulær vejrtrækning, skal man give 1 point. Dog, hvis babyen ikke trækker vejret, giver det 0 point.
Nyfødte babyer, der får mellem 7 og 10 points, har et godt helbred. Dem, der får mellem 4 og 6 points, kan have brug for behandling med det samme. Eksempelvis, kan de have brug for at skulle i en kuvøse.
Babyer mellem 1 og 3 points, har brug for nødomsorg, såsom hjælp til vejrtrækning eller IV medicin. Hvis de får scoren 0, vil de formentlig blive afgjort som døde.
En test der reducerer dødelighedsraten
APGAR-testen har været brugt i mere end 50 år. Den har reduceret dødelighedsraten markant hos nyfødte. Faktisk, er en øjeblikkelig vurdering den bedste måde, hvorpå man kan behandle og forebygge visse tilstande.
Derfor, på blot 5 minutter, kan de redde liv. Særligt, for presserende fødsler, for tidligt fødte babyer eller komplicerede fødsler.
Det er også vigtigt at have i tankerne, at denne test ikke er designet til at forhindre fremtidige problemer for babyers helbred. Modsat, afgør den deres situation, når de bliver født.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hübner G, M. E., & Juárez H, M. E. (2002). Test de Apgar. Después de medio siglo ¿sigue vigente? Revista Medica de Chile. https://doi.org/10.4067/S0034-98872002000800014