Begavede børn: 4 fejl man skal undgå
Når man er forælder til et barn med en høj IQ, er det normalt, at man er usikker på, hvordan man skal håndtere visse situationer. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de mest almindelig fejl, som forældre til begavede børn som regel begår.
Disse fejl finder normalt sted, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal reagere på vores børns fremragende evner og svagheder.
Det kan ofte være svært, stressende og en smule skræmmende at opdrage børn, og dette gælder især, når der er tale om børn med højere intellektuelle evner. Deres krav er meget mere udfordrende.
Der er ikke mange værktøjer til rådighed, der opstår desperation, og det er her, hvor vi begynder at skabe hindringer for vores børn. Dette er selvfølgelig ikke med vilje, og mange gange er vi slet ikke klar over det.
Men viljen og lysten til at hjælpe vores børn motiverer os til at lede efter de rette værktøjer og strategier til at fremhæve den intelligens, de besidder. Det er vigtigt at finde den rette opdragelsesmodel, der passer til deres behov.
Det bedste, man kan gøre, er at undersøge fordelene og ulemperne ved at have begavede børn. Derved kan man hjælpe dem med at nå deres optimale udvikling.
Fejl, du skal undgå med begavede børn
1. Undgå at skælde dem ud for deres dårlige håndskrift
Når forældre gennemgår deres børns skoleopgaver, bemærker de som regel en håndskrift, som ikke er noget at være stolt af. Vi har det med at fremhæve det over for barnet, uden at vi forstår grunden til denne dårlige håndskrift. Årsagen bag det er en intern dyssynkroni mellem deres intelligens og deres motoriske færdigheder.
Denne uoverensstemmelse hentyder til problemer med at skrive på grund af vanskeligheder med koordinationen af håndbevægelser. Når vi insisterer på, at vores begavede børn skal skrive pænt og ordentligt, kan det få dem til at føle sig angste og utilfredse med sig selv. Dette er en meget almindelig situation i hjem med begavede børn.
I disse tilfælde skal vi behandle vores børn med masser af tålmodighed og kærlighed. Det er godt for dem at føle sig anerkendte for deres bedrifter. Når vi lægger vægt på deres svagheder, kan det bidrage til et lavt selvværd.
Hvis du bemærker, at dit barn har disse vanskeligheder, er det bedst at hjælpe ham eller hende med at rette sin håndskrift med simpel kalligrafi. Dette er en udfordring, som er let at overkomme.
2. Undgå straf for at give dårlige forklaringer
Når vi beder vores børn om at læse noget, antager vi, at de vil kunne give en ekstraordinær fortolkning af det, de har læst, fordi de er begavede. Når de ikke opfylder vores forventninger, kan vi i visse tilfælde udvise skuffelse.
Dermed forstår vi ikke årsagen bag deres fiasko, og denne attitude hjælper slet ikke vores børn med at forbedre sig.
En af årsagerne bag denne vanskelighed er, at børn med høj intellekt har flere ræsonnementfærdigheder end sprogfærdigheder. De memorerer ikke, hvad de læser. For dem er det nok at forstå teksten.
Derfor kan de have det svært, når det er tid til, at de skal forklare, hvad de har læst. Dette er en anden form for dyssynkroni, som her er mellem sprog og ræsonnement.
“Hold mig væk fra den visdom, der ikke græder, den filosofi, der ikke griner, og den storhed, der ikke bøjer sig for børn.”
-Khalil Gibran-
3. Tving dem ikke til at være en del af en gruppe, de ikke føler sig tilpas i
Begavede børn søger ofte voksnes selskab, da deres IQ og modenhed minder om voksnes. De deltager i de voksnes samtaler, de tilbyder idéer, og i nogle tilfælde kan de løse problemer uden besvær.
Mange forældre har en utilstrækkelig opfattelse af denne attitude. De tvinger derfor deres begavede børn til at være sammen med andre børn på deres egen alder.
Dette kan dog medføre, at det begavede barn føler sig isoleret, indadvendt og hæmmet med hensyn til at demonstrere sine evner. I nogle tilfælde kan det endda medføre afvisning fra deres kammerater samt mobning.
4. Undgå at vise en manglende interesse i at hjælpe begavede børn
Begavede børn har det med at være meget nysgerrige. De har et behov for at undersøge alt, der fanger deres opmærksomhed, og de vil hele tiden lære noget nyt.
Nogle forældre har dog ikke tiden eller lysten til at hjælpe dem. Derfor reagerer de negativt på de spørgsmål, som barnet stiller.
Dette er en alvorlig, men almindelig fejl. Forældrenes intention bør altid være at hjælpe 100 %, så deres børn kan gøre forbedringer i alle områder.
Hvis børn stiller for mange spørgsmål, er det fordi, de har et behov for og et ønske om at lære. Vi skal reagere på en venlig måde, så vores børn kan blive næret med viden og føle støtte fra hele familien.
For at undgå disse fejl, som vi ofte begår med begavede børn, er det vigtigt at acceptere dem, som de er. Undgå at miste tålmodigen, når de udviser nysgerrighed, og lad være med at tvinge dem til ting. Ligeledes bør du opfordre dem til at påtage sig nye udfordringer uden frygten for at fejle.
Det er vigtigt at afsætte tid til at hjælpe dine børn med deres opgaver. Begavede børn har også brug for anerkendelse, når de når deres mål.
Hvis du benytter dig af de gode råd i denne artikel, vil du bidrage til dine børns livsglæde, og du vil lære dem, hvordan de kan udvise deres evner uden frygt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Barragán, M. C. (2009). Identificación del alumnado con altas capacidades intelectuales. Revista Digital Innovación y Experiencias Educativas, 25, 1-15.
- Gálvez, J. M. (2000). Alumnos precoces, superdotados y de altas capacidades. Ministerio de Educación.
- Sánchez, C. (2006). Principales modelos de superdotación y talentos. Universidad de Murcia, Departamento de Métodos de Investigación y Diagnóstico en Educación, España.
- Sastre-Riba, S. (2008). Niños con altas capacidades y su funcionamiento cognitivo diferencial. Rev Neurol, 41(Supl 1), S11-6. http://www.carei.es/archivos_materiales/AACC.pdf
- Tourón, J. & Reyero, M. (2001). La identificación de alumnos de alta capacidad. Bordón, 54 (2), 311-338.
