Mit barn bliver distraheret i skolen
“Mit barn bliver distraheret i skolen”. Dette er en udtalelse, der ofte bliver gentaget af mange mødre – en af de mest tilbagevendende bekymringer relateret til børn i skolealderen.
Børns mangel på opmærksomhed kan ændre deres indlæring og akademiske præstation.
Der er mange udgivelser, der forsøger at påtale dette emne fra forskellige synspunkter.
Vil vil bidrage med et overblik over forskellen mellem tab af opmærksomhed og opmærksomhedsforstyrrelse, såvel som anbefalinger og øvelser, der kan udføres i skolen og i hjemmet.
Mit barn bliver distraheret i skolen: hvad skal jeg gøre?
Forskellen mellem dårligt fokus og opmærksomhedsforstyrrelse
Før vi bearbejder dette emne, er det vigtigt at lave et skel mellem børn, der mister fokus i timerne grundet ekstern stimuli, og dem, der faktisk lider af en tilstand, kaldet opmærksomhedsforstyrrelse, eller ADD, for at gøre det kort.
Den første tilstand er mere almindelig, end forældre måske tror, og det varer aldrig ved i længere tid. Generelt, er det midlertidigt. Hvis børn forsynes med de nødvendige stimuli, vil de straks genskabe deres evne til at koncentrere sig.
Den anden gruppe repræsenterer kun 5% af populationen af børn. Opmærksomhedsforstyrrelse er en permanent lidelse, og børn, der tilhører denne gruppe, har brug for flere koncentrationsøvelser end den anden gruppe.
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn bliver distraheret i klassen?
Anbefalinger og øvelser til at genskabe opmærksomhed
Som vi har forklaret i den tidligere sektion, kan koncentrationsøvelser være fordelagtige for børn med et midlertidigt tab af opmærksomhed, grundet ekstern stimuli, såvel som for børn, der lider af ADD.
For begge grupper, er det vigtigt at designe strategier, der udvikles i klasseværeses, og dernæst styrkes derhjemme.
Nu, vil vi forklare de handlinger, der kan implementeres i begge områder:
Plan for skolen
Det er vigtigt, at du taler med dit barns lærer, så du kan planlægge en strategi sammen for det distraherede barn. Derfor, indebærer de mest almindelige handlinger og nuværende undervisningsstrategier, til at få børns opmærksomhed, følgende:
- Sæt barnet på første række, foran underviserens skrivebord.
- Hold barnet væk fra de mere talende børn, men tillad også barnet at opretholde interaktioner med sine klassekammerater.
- Se konstant barnet i øjnene, når du taler med det, så du får barnet til at føle et behov for at være vågen
- Stil barnet overraskende spørgsmål hyppig
Dog, skal denne plan ikke blot foregå i skolen. I hjemmet, er det også nødvendigt at foretage de nødvendige handlinger, til at styrke barnets evne til at være opmærksom.
Generelt, er distrahering af ekstern stimuli noget midlertidigt, og hvis den nødvendige stimuli gives, vil børn straks genskabe deres evne til at koncentrere sig.
Plan for hjemmet
Der er adskillige muligheder til at styrke dit barns opmærksomhedsspænd derhjemme. Lad os begynde med de handlinger, der er sammenkoblet med at studere og gennemgå skoleaktiviteter.
Hvordan skal man lave lektier?
Det er essentielt, at et barn med opmærksomhedsproblemer har sit eget område til at studere, hvor barnet kan lave sine lektier.
Dit barn skal have et skrivebord eller et bord, som er sit eget, og en ergonomisk stol. Dit barn bør også have et godt lys, og bør ikke have legetøj eller andre forstyrrende elementer omkring sig, så han eller hun bliver distraheret.
Desuden, skal du også slukke fjernsynet, og holde barnets tablet eller mobil på afstand, mens han eller hun laver lektier.
Du skal ikke blive ved dig barn og iagttage, når der bliver lavet lektier. I stedet, skal du cirkulere ind og ud af rummet.
Denne handling er tilsvarende underviserens adfærd i klasseværelset, og dit barn vil føle din støtte, mens han eller hun laver sine opgaver.
Desuden, skal du fortælle dit barn, at han eller hun skal starte med at lave den sværeste opgave. På den måde, vil dit barn ikke blive træt og føle sig frustreret, eller afvise sine forpligtelser.
Du skal altid lykønske dit barn, når han eller hun er færdig med sine lektier. På den måde, vil dit barn føle sig opmuntret til at fortsætte med at studere og udføre sine opgaver. Dit barn vil også være stolt over sin indsats.
Fritidsaktiviteter for børn der nemt bliver distraheret
- Tilmeld dit barn musiklektioner, såsom klaver eller violin. Motoraktiviteter stimulerer tålmodighed og koncentration.
- Få dit barn til at farvelægge mandalaer, eller tag ham eller hende med til kunsthold.
- Giv dit barn et puslespil, og hjælp ham eller hende med at lægge det.
- Spil skak med dit barn.
- Hjælp dit barn med at klippe figurer ud. Denne handling vil også stimulere opmærksomheden.
Med disse simple handlinger, kan dit barns opmærksomhed blive øget i høj grad.
Husk, hvis du har spørgsmål eller bekymringer omkring opmærksomhedsforstyrrelse, kan du tale med din børnelæge, psykolog eller neurolog, så denne patologi kan udelukkes.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Andréu, M. M., de Larrinaga, A. Á. R., Pérez, J. A. M., Martínez, M. Á. M., Cuesta, F. J. P., Guerra, A. J. A., … & Esteban, B. B. (2016). Sueño saludable: evidencias y guías de actuación. Documento oficial de la Sociedad Española de Sueño. Rev Neurol, 63(Supl 2), S1-S27. https://ses.org.es/wp-content/uploads/2016/12/rev-neurologia2016.pdf
- Gavidia Márquez, G. G. (2018). La Miopía y su incidencia en el bajo rendimiento académico en los estudiantes de primero a tercer curso En La Unidad Educativa Caracol, Babahoyo-Los Ríos, Primer Semestre 2018 (Bachelor’s thesis, BABAHOYO, UTB 2018). http://dspace.utb.edu.ec/bitstream/handle/49000/4863/P-UTB-FCS-OPT-000010.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Korzeniowsk, C., & Ison, M. S. (2008). Estrategias psicoeducativas para padres y docentes de niños con TDAH. Revista Argentina de Clínica Psicológica, 17(1), 65-71. https://www.redalyc.org/pdf/2819/281921796006.pdf
- Jaramillo González, J. R. (2013). Hipoacusia leve y su influencia en el aprendizaje de un niño escolarizado (6-9 años) (Doctoral dissertation, Universidad de Guayaquil. Facultad de Ciencias Médicas. Carrera de Tecnología Médica). http://repositorio.ug.edu.ec/bitstream/redug/36703/1/CD%20011-%20JARAMILLO%20GONZALEZ%20JEFFERSON%20RUBEN.pdf
- Madrona, P. G., Jordán, O. R. C., & Barreto, I. G. (2008). Habilidades motrices en la infancia y su desarrollo desde una educación física animada. Revista iberoamericana de educación, 47(1), 71-96. https://rieoei.org/historico/documentos/rie47a04.pdf
- Nieves-Fiel, M. I. (2015). Tratamiento cognitivo-conductual de un niño con TDAH no especificado. Revista de psicología clínica con niños y adolescentes, 2(2), 163-168. https://www.redalyc.org/pdf/4771/477147186011.pdf
- Quintero, J., & Castaño de la Mota, C. (2014). Introducción y etiopatogenia del trastorno por déficit de atención e hiperactividad (TDAH). Pediatría integral, 9, 600-608. https://www.pediatriaintegral.es/wp-content/uploads/2015/01/Pediatr%C3%ADa-Integral-XVIII-9.pdf#page=12