Når man er mor og studerende på samme tid

Mange mødre beslutter sig for at vende tilbage til skolebænken, hvilket er et valg, der er fyldt med både ofringer og belønninger. 
Når man er mor og studerende på samme tid
María José Roldán

Bedømt og godkendt af pædagogisk psykolog María José Roldán.

Sidste ændring: 28 januar, 2021

Det er ikke nogen nem beslutning at være mor og studerende på samme tid, for det kan være meget hårdt. Men det kan lade sig gøre, hvis man gør en stor indsats.

Mange mødre finder sig selv i en position, hvor de er nødt til at tilbringe kvalitetstid sammen med deres børn, men hvor de samtidig ønsker at dedikere tid til deres egen personlige vækst, hvilket nogen gange betyder at vende tilbage til skolebænken.

Disse planer kan have været udskudt på grund af graviditet eller nye ambitioner. Men uanset hvad, så kan det at være mor og studerende på samme tid være en kompliceret opgave.

Når man beslutter sig for at være mor og studerende på samme tid, kan man motivere sig selv ved at huske på, at når man får en eller anden form for universitetsuddannelse, bidrager man til en bedre fremtid for hele familien.   

Når man har en bedre uddannelse, er mulighederne for at finde et bedre job meget større. Der er også bedre muligheder for at starte sit eget firma.

Det er vigtigt at forblive fokuseret under denne rejse. Vælg en fleksibel uddannelse, som du ved, du kan gennemføre. Lav også en tidsplan, der giver dig nok tid til at gennemføre dine moderlige opgaver samt dine skoleopgaver.

Hvis du formår at fordele din tid ordentligt, og hvis du opretholder disciplin, stiger din chance for succes betydeligt.

Det er vigtigt, at du fylder dit sind med positive tanker, mens du krydser denne vanskelige vej. Desværre vil der altid være mennesker med negative holdninger og kommentarer, som vil sætte spørgsmålstegn ved dine evner. Koncentrer dig om dine mål, og ignorer alle, der forsøger at afspore dig.

Når man er mor og studerende på samme tid

Nøglen til alt er at være omhyggeligt organiseret og have masser af disciplin. Når man har en plan, man vil være i stand til at udføre, vil alt falde på plads.

Sommetider vil træthed og udmattelse ramme dig. Børnene vil skrige eller græde, og du vil føle dig fortvivlet over små situationer, der er ude af din kontrol.

Kvinde noterer i sin kalender

Men dette er normalt, og det er forventeligt, når du er ambitiøs og sætter store mål for dig selv. Vi anbefaler, at du følger disse råd, så det vil være en smule nemmere at udføre de forskellige opgaver:

God organisering og disciplin

Når man er mor og studerende på samme tid, betyder det, at man skal være organiseret, så man har nok tid til at lave det forskellige skolearbejde. Dette betyder også, at du skal have en tidsplan over de forskellige opgaver.

Det mest praktiske er at udnytte de timer, hvor dine børn selv er i skole. Hvis du har børn, der ikke er gamle nok til at gå i skole endnu, bør du overveje, om de skal gå i vuggestue eller børnehave, eller om du skal ansætte en babysitter, så du har mere tid til at studere.

Hvis du ikke føler dig tilpas med at efterlade dit barn i en børnehave eller i hænderne på en babysitter, er du nødt til at følge et stramt skema med planlagte aktiviteter.

Du bør have et skema over spisetider, middagslure, badetid mv. Ud fra dette skema vil du være i bedre stand til at vurdere, hvornår du kan studere uden forstyrrelser.

I dag er det nemmere at studere hjemmefra, da der er masser af muligheder, hvad angår onlinekurser. Dette er glimrende for dem, som har planer om at være mor og studerende på samme tid.

Hvis du er fjernstuderende, skal du ikke bruge tid på at rejse frem og tilbage, så du kan derfor bruge denne tid, du har sparet, på at læse.

Føler du dig overvældet? Træk vejret og tag en pause

Det kan være overvældende for enhver mor at have så mange ansvarsområder, samtidig med at man føler sig presset over den nye rytme.

Derfor er det bedste råd, at man er ærlig over for sig selv, og at man sætter mål, man er i stand til at opnå.

Lad være med at tage for mange fag på én gang. Tag et eller to fag til at starte med, da det er rigeligt i begyndelsen. Når du har haft denne oplevelse, vil du være i stand til at måle dine evner og beslutte dig for, om du skal tilføje flere fag eller reducere byrden.

Hvis du formår at fordele din tid ordentligt, og hvis du opretholder disciplin, vil dine chancer for succes stige betydeligt.

Ligeledes er det nødvendigt at finde tid til at hvile og “genoplade batterierne”. Du skal så vidt muligt undgå at bryde sammen på grund af træthed og udmattelse.

Det er også vigtigt at spise sundt og holde dig aktiv. Husk, at det er strengt nødvendigt at pleje din krop og dit sind, så din viljestyrke ikke forsvinder.

Viljestyrke

Det er altid nødvendigt at gøre en stor indsats, når man vil opnå noget i livet. Dine studier vil tage meget af din tid, så du skal altid være klar over, at du vil have mindre tid til fritidsaktiviteter såsom ture i parken, i biografen, fester og familiesammenkomster.

Men dette bør ikke være en grund til, at du skal føle dig nedtrykt. Vær fokuseret på dine mål og hav en klar forståelse over for, hvad det er, du skal gøre.

Du er nødt til at forstå, at dette er en midlertidig situation, og at det snart vil gavne både dig selv og hele din familie.

Kvinde studerer på sin computer

Nyd oplevelsen af at være mor og studerende på samme tid

Livet som studerende er som regel uforglemmeligt, og moderskab er uden tvivl den bedste tid i de fleste kvinders liv. Når man sammenslutter disse to ting, kan man kun nyde det.

Udnyt alt det gode, der kommer ved at være både mor og studerende på samme tid. Både gode og dårlige opleveser kan lære os rigtig meget.

Når man studerer, betyder det ikke, at man er nødt til at tilsidesætte sin familie. Mange gange er det dem, som opfordrer os til at nå vores mål. Balance er essentielt, når man jonglerer både familie- og skolelivet.

Det vigtige er, at man føler sig tilfreds med den beslutning, man har truffet. Acceptér alle ofringer med en positiv attitude, og med hjælp og støtte fra familien kan man nyde hele oplevelsen.

Når du indser, at du kan klare det, vil du uden tvivl være i stand til at påtage dig nye og meget mere spændende udfordringer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.