Overkorrigering som et middel til at ændre adfærd
Overkorrigering er en måde, hvorpå man kan indføre sammenhængende konsekvenser, når børn opfører sig upassende, som et middel til at ændre adfærd.
At opfostre og uddanne børn er et komplekst arbejde, der kræver en stor dosis tålmodighed. Ved lejlighed, føles det som om, man har prøvet alt for at reducere sine børns upassende adfærd, til ingen verdens nytte. I denne artikel, vil vi tage et kig på overkorrigering, en af de mest effektive metoder, når det kommer til at ændre adfærd.
Børn kan finde på at spille bold inde i huset, slås med deres søskende, tegne på væggene og kaste rundt med deres legetøj. På trods af de millioner af gange, du har bedt dem om at stoppe, ender det altid med at ske igen.
Uden tvivl, har dit niveau af frustration fået dig til at miste kontrollen og hæve din stemme. Du kan skælde dem ud, du kan råbe af dem og du kan føle dig skidt tilpas med at have gjort det, men… den samme adfærd vender tilbage igen og igen.
Så, hvad kan du gøre? Åbenlyst, er du nødt til at sætte grænser, men det er udmattende konstant at diskutere og kæmpe med dine børn. Giv ikke op. Overkorrigering kan være et fremragende uddannelsesværktøj, hvis du befinder dig i denne situation. Vi vil hjælpe dig med at eliminere negativ adfærd, mens du, på samme tid, træner dine børn til at opføre sig ordentligt.
Overkorrigering: En operant teknik, der virker
Behavi orisme er en gren af psykologi, der studerer adfærd i relation til dens konsekvenser. Ifølge behaviorismen, vil frekvensen, hvorved adfærden opstår, variere i henhold til de konsekvenser, der følger denne adfærd.
Hvis de er positive, vil adfærden forekomme mere hyppigt. Ligeledes, hvis konsekvenserne er negative, vil adfærden reduceres.
Der er to primære måder til at opnå dette. Hvis du ønsker en bestemt adfærd til at forekomme oftere, så vil du være nødt til at bruge positiv forstærkning. Dog, hvis du ønsker at reducere eller eliminere tilstedeværelsen af en form for adfærd, så skal du benytte dig af afstraffelse.
Overkorrigering falder ind i kategorien med afstraffelsesteknikker. Dette skyldes, at dets formål er at reducere frekvensen af en uønsket adfærd. Når det er sagt, har denne teknik adskillige fordele over andre teknikker i den samme kategori:
- Denne teknik er harmløs, når det kommer til et barns fysiske og psykiske helbred og integritet. Det forårsager ingen skade, ej heller udviser det en form for aggression (ulig fysisk afstraffelse).
- Indførelsen af de fleste afstraffelsesteknikker kan få et barn til at udvikle modvilje eller andre negative følelser mod den, der benytter sig af afstraffelsesmetoden. Dog, når man bruger overkorrigering som et middel til at ændre adfærd, er chancerne for, at dette vil ske, minimale.
- Overkorrigering lærer børn passende adfærd. Derfor, mens man kæmper en ubehagelig adfærd, indgyder man også positive alternativer.
Hvad er overkorrigering?
Vi ved, at overkorrigering er en operant teknik, der har til formål at eliminere negativ adfærd. Men, hvordan virker den? I denne form for ændring af adfærd, udfører børn en passende adfærd, der er direkte relateret til, hvilken som helst adfærd, du ønsker at eliminere.
Det opstår på en gentagende eller langvarig måde. Ydermere, er udførelsen af den passende adfærd afhængig af fremkomsten af den upassende adfærd.
Med andre ord, for hver upassende adfærd, skal man vælge en anden relateret adfærd, der er positiv. Hver gang den upassende adfærd opstår, skal barnet udføre den ønskede adfærd adskillige gange eller i en længere tidsperiode.
Der er to måder, hvorpå man kan indføre overkorrigeringsteknikken:
- Kompenserende overkorrigering. Denne metode gælder de former for adfærd, der har en forstyrrende eller destruktiv effekt på miljøet. For eksempel, hvis et barn tegner på væggen eller møblerne. I dette tilfælde, er idéen at barnet skal rette op på den negative effekt af deres dårlige opførsel… genoprette skaden eller efterlade den endnu bedre, end den var originalt. For eksempel, kan du bede dit barn om at rengøre det bord, han eller hun tegnede på, såvel som resten af møblerne i rummet.
- Positiv praksis. I mange tilfælde, har den adfærd, du ønsker at eliminere, ingen konkrete negative effekter på miljøet. Derfor, kan du bruge denne anden mulighed. Positiv praksis består af at få børn til at udvise en adfærd, der er inkompatible med den, du ønsker at eliminere, adskillige gange eller i så lang tid, som det er nødvendigt. For eksempel, kan du bede dit barn at øve sig på at samle tøj op fra gulvet og placere det i vasketøjskurven 10 gange.
Logiske konsekvenser
Som du kan se, på trods af at være en afstraffelse, er det afstraffende element ikke vilkårligt. I stedet, er det fuldstændig relateret til den problematiske adfærd. På den måde, underviser vi vores børn gennem naturlige konsekvenser og ikke gennem irrelevante afstraffelser.
Genopretning af miljøet eller praksis af en passende adfærd har en meget højere uddannelsesmæssig værdi end at fratage barnet tid foran fjernsynet, for eksempel.
Derfor, skal du have overkorrigering i tankerne, når der er en adfærd, du gerne vil ændre på. Vi er sikre på, at du vil opdage, at det er en yderst effektiv teknik til at ændre adfærd.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bados, A., & García-Grau, E. (2011). Técnicas operantes. Departamento de personalidad, evaluación y tratamiento psicológicos: Universidad de Barcelona. Recuperado de http://diposit.ub.edu/dspace/bitstream/2445/18402/1/T% C3% A9cnicas% 20operantes, 20, 2011.
- Morant, M. E. L. (1995). Sobrecorrección: una revisión (Doctoral dissertation, Universitat de València).
