Social sammenligning: Sådan påvirker det os

At blive sammenlignet med andre kan være roden til dybe frustrationer og angst. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man kan bruge social sammenligning på en positiv måde.
Social sammenligning: Sådan påvirker det os

Sidste ændring: 05 april, 2021

Vi sammenligner os konstant med mennesker omkring os, dem som er i vores sociale netværk, offentlige personer og selv fiktive karakterer. Den generelle opfattelse ser ud til at være, at social sammenligning for det meste er negativ og burde undgås for enhver pris.

Men hvad nu hvis vi fortalte dig, at social sammenligning er en del af det at være et menneske.

Har vi brug for at sammenlige os med andre?

Leon Festinger er ophavsmanden til teorien om social sammenligning og kognitiv dissonans. Han påstår, at mennesker har brug for at vurdere deres egne meninger og evner. Sagt på en anden måde, vi har alle brug for at vide, at vi er meningsfulde, og at vores valg og tanker er gyldige.

Ifølge psykologen Joen Feliu, begyndte mennesker at sammenligne sig med hinanden for at opnå en følelse af sikkerhed. Det skyldes, at de ikke havde andre måder til at bekræfte gyldigheden af deres meninger og evner.

Børn der sammenligner højde med hinanden

Selv når noget står meget klart, sætter vi tit vores lid til andres meninger. Med andre ord, vi stoler mere på andres mening end på vores egen, når det angår, hvad man skal gøre, sige og tænke.

Feliu understreger dog, at disse sammenligninger ikke sker tilfældigt. Vi bruger nemlig personer, som vi synes ligner os selv. Så når vi har besluttet os for, at der er en lighed med den anden person, så stoler vi mere på deres bedømmelse af vores meninger og formåen.

Al denne reflektion leder til dannelsen af en ensartet gruppe. Det, at vi har brug for pålidelige meninger fra dem, som vi føler os lige med, bliver til et ønske om ensartethed i gruppen. Vi ønsker altså at være mere som andre og andre ønsker at være mere ligesom os.

Kognitiv dissonans

Men hvad sker der, når vores holdninger og meninger ikke matcher de personer, som vi synes ligner os selv? Ifølge Festinger, så opstår der kognitiv dissonans, når social sammenligning leder til en uoverensstemmelse.

Denne dissonans skaber bekymring. Den kan få os til at ændre vores beslutninger, meninger, holdninger, og ultimativt hele vores måde at tænke på.

Social sammenligning: Hvor skadeligt er det?

Nu, da vi ved, at social sammenligning er den del af den menneskelige natur, står et vigtigt spørgsmål tilbage. Hvordan påvirker det os så at sammenligne os selv med andre?

At sammenligne os med andre vil påvirke os forskelligt, afhængig af hvilken betydning vi lægger i  sammenligningen. Den måde, vi værdsætter vores egen situation i forhold til andres, kan påvirke vores selvværd og have en skadelig effekt på vores følelse af selvstændighed.

På den anden side må vi forstå, at vi alle har unikke forudsætninger i livet som en konsekvens af svære oplevelser. Sagt på en anden måde, det er vigtigt at huske på, at de begivenheder, der har ført dig til dit nuværende sted i livet, ikke er de samme som for en anden. At lave direkte sammenligninger imellem dit eget liv og en andens kan skade dit selvværd alvorligt.

Samtidig må vi huske på ordsproget: “Man skal ikke skue hunden på hårene.” Husk på, at skindet kan bedrage. Læge og wellness-ekspert Susan Biali påpeger den vigtige kendsgerning, at andres ydre ikke kan sammenlignes med vores eget indre.

Sammen med fremkomsten af sociale netværker er det blevet meget almindeligt at sammenligne vores liv med andres ved at kigge på deres Facebook- og Instagram-profiler. Dette på trods af, at det eneste vi har at forholde os til, er billeder.

Social sammenligning som inspiration

Vi er alle unikke og har vores egne sæt forudsætninger. Hvis vi konstant sammenligner os selv med andre, vil vi påtage os et sæt forventinger, som ikke stemmer overens med vores erfaringer. Der er dog en sund måde at bruge social sammenligning på – nemlig som inspiration.

Menneskelig vægtskål, som social sammenligning

Ved at iagttage, hvordan andre gør fremskridt og opnår deres drømme, imens du selv stadig har lang vej endnu, kan virkelig være frustrerende. Det kan også skabe en anseelig mængde angst. Når du sammenligner dig selv med andre, så vend den frustration og misundelse af ikke at have det, de har, til motivation.

Med andre ord: at sammenligne dig selv med andre, må altid have fokus på selvudvikling. Kig på disse andre med nye briller, som en model eller et mål for, hvordan du kan nå dine egen mål. Analysér hvad de gjorde for at opnå det, de har nu. Motivér dig selv ved at sige: “Hvis de kan, så kan jeg også.”

Det kan interessere dig ...
Hvordan du kan opdrage børn med et positivt selvværd
Børnenes VerdenRead it in Børnenes Verden
Hvordan du kan opdrage børn med et positivt selvværd

Selvværd er et koncept, der får mere og mere opmærksomhed. Det er derfor, vi gerne vil dele noget information til at opdrage børn med et positivt selvværd.



  • Biali, S. (2010). Live a live you love: seven steps to a healthier, happier, more passionate you. Beaufort Books.
  • Festinger, L. (1975). Teoría de la disonancia cognoscitiva. Instituto de Estudios Políticos. España
  • Ibáñez, T., Botella, M., Domènech, M., Feliu, J., Martínez, L.M., Pallí, C., Pujal, M. y Tirado, F.J. (2004). Introducción a la psicología social. Editorial UOC. España: Barcelona.