Babyers køn: Hvorfor får jeg altid drenge?
Hvis du undrer dig over, hvorfor du altid får drengebørn, hjælper vi dig i dag med at forstå nogle af de afgørende faktorer for babyers køn, som kan forklare denne overvægt.
Hvad bestemmer babyers køn?
En babys køn bestemmes af mandens sæd under undfangelsen. Den genetiske information i sædcellen indeholder XY-gameter, mens kvindens æg indeholder XX-gameter.
Når de mødes, leverer kvinder et X-kromosom, mens mænd leverer enten et X eller et Y. Hvis det er et X-kromosom, vil babyen være en pige, mens et Y-kromosom vil resultere i en dreng.
Derfor afhænger dit barns køn fuldstændigt af sædcellen, med 50% chance for hver køn.
Hvorfor får jeg altid drenge? Er det muligt for det mandlige køn at være mere udbredt?
Hvis der er en højere procentdel af mænd i din familie, er du ikke alene. Det bliver mere og mere almindeligt, at familier oplever fødsler af samme køn, det ene efter det andet.
Det videnskabelige samfund hævder generelt, at dette sandsynligvis skyldes ren tilfældighed snarere end en genetisk tendens.
Beskadiget sæd
Et genetisk syndrom relateret til det kvindelige køn kan være årsag til skader på en sædcelle, der bærer en X-gamet, og dermed ville have ført til en babypige.
Dette betyder, at de embryoner, der kommer fra disse sædceller, er svage og ender med ikke at overleve.
Selvom dette er en tilstand, der er mere almindelig blandt sædceller, der bærer Y-kromosomer, kan det også forekomme hos dem, der bærer X-kromosomer.
På samme tid kan skaden opstå direkte på X-kromosomerne, fordi det er dem, der producerer det kvindelige embryo, og vice versa.
Med andre ord kan der være en manglende evne til at fremstille den type celle, der er nødvendig for at skabe en pigebaby.
Sædens fysiske egenskaber
Nogle faktorer såsom de fysiske egenskaber ved sædceller, slimhinden i vagina og en kvindes fertilitetscyklus kan påvirke fertiliteten markant.
Nogle mener, at maskulin sæd er svagere, men også hurtigere og kan favorisere en hurtig befrugtning.
Mens nogle hævder, at de kan bruge denne kendsgerning til at bestemme kønnet af deres fremtidige baby med en 70% succesrate, er det ikke helt sandt.
Der er ingen videnskabelige beviser for, at visse fødevarer, seksuelle positioner eller dage inden for menstruationscyklussen har en særlig effekt på en babys køn.
Kan visse eksterne teknikker forudbestemme babyers køn?
Ja. I nogle lande er der love, der giver mulighed for specifikke typer assisteret fertilitetsbehandling. Disse behandlinger tillader forældre at undgå overførsel af visse arvelige sygdomme.
Der er to forskellige teknikker:
- Udvælgelse af sædceller. Denne teknik giver fagfolk mulighed for at vælge sæden, ud fra den maskuline eller feminine celle. Derfor kan de vælge det befrugtede ægs køn – og således undgå visse genetiske sygdomme, der er knyttet til en bestemt køn.
- Pre-implantationsanalyse. Denne teknik består af at udføre in vitro-befrugtning og derefter vælge de embryoner, der har det målkøn, der ikke har den genetiske sygdom. Derefter fortsætter lægerne med implantation i livmoderen.
Disse teknikker har hjulpet mange forældre med ikke kun at undgå bestemte genetiske tilstande, men også vælge deres babys køn. Disse teknikker er dog ikke tilladt i alle lande.
Fordelene ved at have drenge
Når tiden kommer til at føde, er det vigtigste, at den lille er sund og rask.
Afslutningsvis, mens udkommet er op til sædcellen, er der andre mulige påvirkningsfaktorer for, hvorfor nogle par altid får drenge, som stadig undersøges.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ethics Committee of the American Society for Reproductive Medicine. (2015). Use of reproductive technology for sex selection for nonmedical reasons. Fertility and Sterility, 103(6), 1418-1422. https://www.fertstert.org/article/S0015-0282(15)00240-X/fulltext
- Gellatly, C. (2009). Trends in population sex ratios may be explained by changes in the frequencies of polymorphic alleles of a sex ratio gene. Evolutionary biology, 36, 190-200. https://link.springer.com/article/10.1007/s11692-008-9046-3
- Henao Agudelo, M. S., & Cardona Maya, W. (2013). Evaluación de los parámetros seminales en 30 hombres con fertilidad probada y breve revisión de la literatura. Revista Cubana de Obstetrícia y Ginecología, 39(4), 368-382. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0138-600X2013000400006
- Kanazawa, S. (2007). Big and tall soldiers are more likely to survive battle: a possible explanation for the ‘returning soldier effect’on the secondary sex ratio. Human Reproduction, 22(11), 3002-3008. https://academic.oup.com/humrep/article/22/11/3002/652125?login=false
- Lippert, T., Skjaerven, R., & Salvesen, K. A. (2005). Hvorfor får noen bare gutter eller bare jenter? [Why do some women only give birth to boys or to girls?]. Tidsskrift for den Norske laegeforening : tidsskrift for praktisk medicin, ny raekke, 125(24), 3414–3417. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16357880/
- McSweeney L. (2011). Successful sex pre-selection using natural family planning. African journal of reproductive health, 15(1), 79–84. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21987941/
- Ruckstuhl, K. E., Colijn, G. P., Amiot, V., & Vinish, E. (2010). Mother’s occupation and sex ratio at birth. BMC public health, 10, 269. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2888741/
- Schacht, R., Tharp, D., & Smith, K. R. (2019). Sex ratios at birth vary with environmental harshness but not maternal condition. Scientific reports, 9(1), 9066. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6588635/
- Villasante, A., Duque, L., & García-Velasco, J. A. (2005). Técnicas de reproducción asistida. Anales de Pediatria Continuada. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1696281805732832?via%3Dihub
- Wilcox, A. J., Weinberg, C. R., & Baird, D. D. (1995). Timing of sexual intercourse in relation to ovulation. Effects on the probability of conception, survival of the pregnancy, and sex of the baby. The New England journal of medicine, 333(23), 1517–1521. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/7477165/