Halitosis eller dårlig ånde under graviditet
At have dårlig ånde under graviditet er en typisk gene i denne fase, og flere faktorer bidrager til det. Blandt dem er de fysiologiske og adaptive ændringer i graviditeten.
Her forklarer vi, hvorfor det sker, og hvad du kan gøre for at kontrollere denne tilstand.
Dårlig ånde
Dårlig ånde, også kendt som halitosis, er den ubehagelige lugt, der kommer ud af munden. Dette problem kan ramme alle, men det er noget, der er særligt almindeligt under graviditet.
For det meste kommer denne ubehagelige lugt fra selve mundhulen, enten på grund af de bakterier, der lever der, eller på grund af faldet i spytproduktionen.
Om natten reduceres den normale spytproduktion, og det begunstiger spredningen af de bakterier, der forårsager dårlig ånde. Denne form for halitosis forsvinder normalt med tiden, efter at man har spist noget eller børstet tænder.
I andre tilfælde opstår halitosis som følge af de hormonelle ændringer under graviditeten, der påvirker de normale forhold i munden. Og selv om det er en harmløs tilstand, kan det være meget pinligt for gravide kvinder.
Symptomer på dårlig ånde under graviditet
Mange gravide kvinder med halitosis er måske ikke helt klar over problemet. Selv om det ikke opfattes gennem lugten, kan dårlig ånde manifestere sig gennem andre symptomer:
- En dårlig smag i munden.
- En vedvarende bitter smag.
- Tør mund.
- Tilstedeværelsen af en tyk hvid belægning på overfladen af tungen.
- Ubehag i halsen.
- Ophobning af bakteriel plak på tandoverfladerne.
- Tilstedeværelse af tandsten.
- Store og dybe huller.
- Hævet og blødende tandkød.
Hvis en gravid kvinde opdager nogle af disse symptomer, er det bedst at gå til en betroet tandlæge for at få hjælp.
Årsagerne til dårlig ånde under graviditet
Som vi allerede har nævnt, kan de ændringer, der sker under graviditeten, være årsag til dårlig ånde. Vi vil forklare dem nedenstående.
Hormonelle ændringer
Udsvinget i moderens hormonelle niveauer fremmer barnets vækst og udvikling, men de påvirker hele den gravide kvindes krop, herunder hendes mundhule.
Østrogen og progesteron fremmer spredning af mikroorganismer og ophobning af bakteriel plak på tænderne. Hvis det ikke fjernes korrekt ved hjælp af tandhygiejne, kan det ud over andre komplikationer for mundhygiejnen også forårsage en ubehagelig lugt i munden.
Dehydrering
Indtagelse af vand under graviditeten er afgørende, da utilstrækkelig hydrering kan forårsage sundhedsproblemer hos moderen og fosteret.
Manglen på spyt i munden, kendt som xerostomi, fremmer ophobning af madrester og bakteriel fermentering af disse rester. Ved at holde mundhulen fugtig og med en tilstrækkelig spytproduktion undgås derfor en grim lugt i den gravides mund.
Kvalme og opkastning
Kvalme, opkastning og langsom fordøjelse er ret almindelige symptomer hos gravide kvinder. Sure opstød af ufordøjet mad og mavesyrer forårsager også dårlig ånde.
På trods af det ubehag, som tandbørstning kan forårsage i denne fase, er det vigtigt for gravide kvinder ikke at forsømme mundhygiejnen. Rengøring af munden efter opkastninger hjælper med at fjerne bakterier, syre og lugt.
Kost
Indtagelse af visse fødevarer, såsom hvidløg, løg eller kaffe, fremmer dette ubehagelige symptom. I disse tilfælde er dårlig ånde normalt midlertidigt og forsvinder efter et par timer.
Under graviditeten er det almindeligt, at kvinder ændrer spisevaner og får lyst til usunde fødevarer. Derfor fremmer en sukkerrig kost eller hyppig spisning ophobning af bakteriel plak, halitosis og udvikling af huller i tænderne.
Mundproblemer
Under graviditeten får den øgede blodgennemstrømning tandkødet til at svulme op, bløde og gøre ondt. Denne tilstand er kendt som tandkødsbetændelse og er også forbundet med dårlig ånde under graviditeten.
Det er vigtigt ikke at forsømme tandbørstning på trods af ubehaget, da ophobning af tandsten og udviklingen til parodontitis kan forværre den ubehagelige lugt.
Dårlig mundhygiejne, mundtørhed og usunde spisevaner øger risikoen for huller i tænderne.
Til gengæld fremmer de fremskredne stadier af denne sygdom ophobning af madrester i tandhullerne og fører til mundinfektioner.
Medicinske tilstande
Der er nogle systemiske patologier, som forårsager dårlig ånde eller en karakteristisk lugt fra munden. Diabetes, halsinfektioner, bihulebetændelse, luftvejsproblemer og sygdomme i fordøjelsessystemet er nogle eksempler på dem.
Det er vigtigt at være opmærksom på lugten i munden og konsultere din læge, hvis du bemærker en væsentlig ændring i den i denne fase.
Tips til at undgå dårlig ånde under graviditet
Som du har set, er dårlig ånde et ret almindeligt symptom under graviditeten. Der er dog flere metoder til at holde din mund sund og dermed reducere den dårlige lugt.
Her er nogle tips til at undgå dårlig ånde under graviditeten:
- Oprethold en ordentlig mundhygiejne: Børst dine tænder og tunge korrekt med fluoridtandpasta, brug tandtråd og alkoholfri mundskyl.
- Sørg for en sund kost: Spis en sund og varieret kost for at opnå en sund graviditet. Undgå sukkerholdige, sure fødevarer og fødevarer med en stærk lugt.
- Drik ofte vand: Hold en tilstrækkelig væsketilstand for at forebygge sygdomme. Det er vigtigt at drikke nok vand hver dag og undgå sukkerholdige drikkevarer eller sodavand.
- Få regelmæssige tandlægetjek: Besøg tandlægen med jævne mellemrum under graviditeten for at opdage og behandle eventuelle problemer tidligt. Besøg helst tandlægen en gang pr. trimester og i tilfælde af en nødsituation.
Dårlig ånde under graviditet kan være en af de mange normale forandringer i denne fase. Det er dog et ret pinligt symptom, som kan forebygges og forbedres med korrekt tandpleje.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Castillo, V. W. (2018). PREVALENCIA DE GINGIVITIS EN EL PRIMER TRIMESTRE DEL EMBARAZO (Doctoral dissertation, Universidad de San Carlos de Guatemala).
- Barba, L., & Valerio, I. (2020). Halitosis: Principios básicos sobre su origen y tratamiento Revisión narrativa. Odovtos International Journal of Dental Sciences, 22(1), 47-59.
- Cordero, M. J. A., Leon-Rios, X. A., Rivero-Blanco, T., Rodriguez-Blanque, R., Expósito-Ruiz, M., & Gil-Montoya, J. A. (2019). Calidad de vida durante el embarazo y su influencia en la salud bucal: una revisión sistemática. Journal of Oral Research, 8(1), 74-81.
- Zambrano Arteaga, C. A. (2021). Enfoque multidisciplinario de la halitosis dental (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Hechavarría Martínez, B. O., Ramón Jiménez, R., & Méndez Nápoles, Y. (2014). Repercusión social de la halitosis. MediSan, 18(10), 1460-1466.
- Merchán Baque, A. V. (2019). Conocimiento en prevención de la salud oral materno infantil (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología.).
- Codinach, M. M., & Salas, E. J. (2014). Halitosis: Diagnóstico y tratamiento. Avances en odontoestomatología, 30(3), 155-160.
- Velásquez Gimón, M. E., & González Blanco, O. (2006). La Halitosis: Definición, clasificación y factores etiológicos. Acta odontológica venezolana, 44(2), 240-244.
