Konservering af stamceller og navlestreng

Hvorfor anbefales det at konservere navlestrengen? I dagens artikel vil vi besvare dette og andre spørgsmål i henhold til konservering af stamceller og navlestreng. 
Konservering af stamceller og navlestreng

Sidste ændring: 26 april, 2021

Formålet med denne artikel er ikke at overbevise dig om behovet for konservering af stamceller og navlestreng. Ej heller har den til formål at sælge dig behovet for at foretage genetiske tests under din graviditet. Slutteligt har vi heller ikke intension om at få nogen til at få det dårligt over ikke at gøre det.

Hvis du bliver ved med at læse, så er det fordi, du er enig med os i, at det er vigtigt at være informeret for at tage et godt valg. Dagens informative artikel vil hjælpe dig med at besvare spørgsmål omkring konservering af stamceller og navlestreng.

Hvad er konservering af stamceller og navlestreng?

Stamceller er de første celler til at forme en organisme. De siges at være totipotente, da de er i stand til at producere resten af cellelinjerne med specielle funktioner. Ydermere kan de også give anledning til flere stamceller. Hvad er det, der gør dem så specielle?

Karakteristika af stamceller

Karakteristikaene ved stamceller gør dem til det vigtigste fokus i nuværende studier. Det er særligt tilfældet med studier i henhold til genterapi og kendskab til den menneskelige udvikling. På samme tid kan vi opsummere disse definerende karakteristika i tre hovedpunkter:

  • De har evnen til at dele og forny dem selv og skabe datterceller. 
  • De kan differentiere og modne og skabe specialiserede celler såsom neuroner, erythrocytter…
  • Stamceller kan blive kultiveret i et laboratorium for at opnå stamcellelinjer.

Stamceller bliver faktisk brugt som en kilde til stamfaderceller. De kommer fra en original stamcelle og kan ikke differentiere. Normalt er de frie for medfødte defekter, og de bliver generelt brugt i både genterapi såvel som undersøgelser og forskning.

Hvilke typer af stamfaderceller findes der?

Livets mirakel har sin oprindelse fra en enkelt celle. I øjeblikket efter befrugtning holder dette embryo al den nødvendige information for udviklingen af en hel organisme i sit indre. Efter 24 timer forbliver zygotcellen ren og er i stand til at producere et komplet embryo. Det er det, der kvalificerer disse celler som totipotente.

Efter den 7. dage efter befrugtningen – ifølge fremskridtene i embryoets udvikling – differentierer, modner og mister stamceller denne kapacitet. De kan stadig producere enhver form for cellelinje, men ikke et komplet embryo.

De styrende gener for denne kapacitet er nu blevet undertrykt. Som et resultat heraf er disse differentierede stamceller kendt som “pluripotente” eller embryoniske. 

Hvor kommer stamceller fra?

På nuværende tidspunkt har forskningen afsløret to kilder til stamfaderceller. Den første er embryoer i deres tidlige stadie, som er her, vi opnår embryoniske stamceller. Den anden kilde til stamceller er den voksne organisme. Så, hvad er forskellen?

Embryoniske stamceller

Embryoniske stamceller kan opnås mellem den 4. og 7. dag. Generelt kommer de fra et overskud, der er genereret i in vitro fertilitetsbehandlinger. Denne praksis er en kilde til mange kontroverser, da den involverer destruktionen af et sundt og funktionsdygtigt embryo. I sjældne tilfælde kan de opnås fra aborterede embryoer eller fra karcinomer, der er en form for fostertumor.

Disse stamceller er til stor terapeutisk brug. Som vi har nævnt ovenfor, er det pluripotente celler, der er i stand til at producere enhver type celle. De er brugbare i terapier, der involverer regenerering af væv eller organer. 

Indtil nu er orienteringen af processen med cellulær differentiering mod den ønskede celletype stadig kompliceret. Derfor er disse behandlinger stadig under undersøgelse. 

Voksne stamceller

Selvom det er i meget små mængder, kan vi finde voksne stamceller i næsten alle kroppens væv. De fleste studier og behandlinger koncentrerer sig om at opnå stamfaderceller fra knoglemarv på grund af dets tilgængelighed. 

Problemet med denne type celler er deres grad af modenhed. De har mistet deres evne til at generere enhver type celle, og er nu “multipotentielle”.

Nylige studier, der er udført af doktor Catherine Verfaillie, som er professor og direktør på Stem Cell Institute på University of Minnesota, afslører ny information. Studierne indikerer, at disse multipotentielle celler ikke blot er i stand til at producere blodceller, men også hjerne- og hjerteceller.

Hendes team har formået at producere hjerneceller fra mesenkymale stamceller kultiveret i et laboratorie. Denne evidens indikerer, at voksne stamceller kan være mere plastiske, end de virker til.

Hvad handler konservering af stamceller fra navlestrengen så om?

Takket være studier som det af Dr. Verfaille har forskere været i stand til at finde specielle stamfaderceller i navlestrengsblodet. Mesenkymale stamceller, endda som voksne celler, bevarer deres evne til at producere særlige celletyper.

Brugen af vores egne celler åbner døren til regenerativ medicin. Med andre ord muligheden for at erstatte syge celler med sunde, mens man undgår risikoen for afvisning. 

Denne applikation er af afgørende vigtighed for patienter med leukæmi. Der er dog behov for en hel del yderligere forskning for at maksimere fordelene i fremtidige medicinske behandlinger.

Hvilke muligheder er der, når det kommer til konservering af stamceller og navlestreng?

På nuværende tidspunkt er der adskillige muligheder tilgængelige for at konservere navlestrengen. Forældre kan for eksempel donere blodet fra deres babys navlestreng og moderkage til en offentlig blodbank. Lægesamfundet opmuntrer til at donere stamceller på den måde, hvilket gør deres brug mulig i forskning og genterapi.

Der eksisterer private blodbanker, der tilbyder deres brugere kryokonservering af navlestrengen. Stamcellerne heri fungerer som en potentiel sikkerhedsvagt for familien i fremtiden.

Denne procedure kan dog involvere en høj pris for familier uden en klar indikation for deres egentlige brug.

Eksperter siger faktisk, at konservering til eget brug bør begrænses. Når patienter med leukæmi ønsker at gemme deres egne stamceller, er der en høj risiko for, at disse celler indeholder de samme kræftforårsagende gendefekter. Selvfølgelig eksisterer muligheden for at finde kompatibilitet mellem søskende altid. 

“Vi plejede at tænke, at vores skæbne var i vores stjerner. Nu ved i, at vores skæbne i høj grad ligger i vores gener.”



  • Mayo Clinic (24 enero 2019). Células madre: qué son y qué hacen[artículo en web]. Recuperado de: www.mayoclinic.org
  • Pérez de la Prada, M.T. (última consulta mayo 2019). Las células madre o progenitoras [artículo del libro La salud cardiovascular]. Recuperado de: www.fbbva.es
  • Universidad de Minnesota (última consulta mayo 2019). Acerca de C.M. Verfaillie [artículo en web científica]. Recuperado de: www.michaeljfox.org
  • Sutil, M (29 mayo 2017). En España no hay banco privado para guardar el cordón umbilical [artículo en revista digital]. Recuperado de: www.diariomedico.com