Flad Mave Efter Fødslen: Sådan Får Du Den

Mange mødre forsøger at finde ud af, hvordan de kommer i form igen efter at have født. Tålmodighed er vejen frem, men der er andre ting, du kan gøre, for at få din figur tilbage.
 

Mange kvinder er desperate efter at få en flad mave efter fødslen. Graviditetsmaven har det med at blive længere end ønsket, og det kan være enormt vanskeligt at opnå en flad mave efter fødslen. Læs videre, og få nogle gode råd.

Din mave kan forblive blød og rund, efter du har født, grundet livmoderens naturlige vækst, hudens strækning og ophobningen af fedtdepoter.

Det tager tid for din krop, at vende tilbage til sådan som den var før fødslen. Og maven er ingen undtagelse.

Langsomt begynder din krop at eliminere den opbevarede væske, og fedtdepoterne mindskes.

Nogle nybagte mødre kommer i form igen på få dage. Men disse kvinder er heldige, og der er ikke mange af dem.

De fleste kvinder skal bruge månedvis på at komme helt af med maven. Men der er et par ting, du kan gøre, for at få det til at gå hurtigere.

Du kan tabe dig efter fødslen ved at amme

Amning kort efter fødslen sender signaler til livmoderen om, at den skal skrumpe. Mens din livmoder trækker sig sammen, vil din mave begynde at blive flad.

 

Desuden forbrænder du ekstra kalorier, når du ammer dit barn, hvilket hjælper dig med at komme af med graviditetskiloene. 

Processen med at producere mælk og amme din baby er lidt ligesom en ekstra træning for hele den krop.

“Efter fødslen begynder din krop at eliminere den opbevarede væske, og fedtdepoterne mindskes”

 Kost til en flad mave efter fødslen

En balanceret kost er altid det bedste råd til vægttab. Det bedste, du kan gøre, er at snakke med en diætist eller ernæringsekspert, som kan fastlægge den bedste madplan for dig.

Du skal undgå at starte en strikt slankekur i to eller tre måneder efter fødslen, hvis du ammer. Din krop har brug for fedtet, som den opbyggede under graviditeten, så den kan producere mælk til din baby.

En kost, som er rig på frugt, grøntsager og protein er sund og vil hjælpe dig med at opnå en flad mave efter fødslen. Det fungerer også for mange mennesker, hvis man reducerer sit indtag af kulhydrater.

Men lad være med at gå for meget op i at tælle kalorier. Du har brug for masser af energi, nu hvor du har en baby, så sørg for, at din krop får den næring, den har brug for.

kvinde spiser sund mad

Væskeretention og maveoppustethed

Det kan give kroppen et opsvulmet og oppustet look, når den bevarer ekstra væske. Den gode nyhed er, at der er to simple ting, du kan gøre for at bekæmpe væskeretention.

  • Reducer dit saltindtag. Salt bevarer væske unødvendigt i din krop. Desuden kan det bidrage til forhøjet blodtryk. Det er ikke kun godt for vægten, hvis du skærer ned på dit saltforbrug, men også for dit helbred.
  • Drik mere vand. Selvom det måske virker kontraintuitivt, så hjælper det med at stoppe din krop fra at bevare væske, hvis du drikker rigeligt med vand. Det sørger også for, at din krop er ordentligt hydreret.

Øvelser til en flad mave efter fødslen

Rådene ovenfor kan være meget brugbare, men det er ikke altid nok. Hvis tiden går, og du stadig bærer rundt på nogle ekstra kilo, så kan fysisk aktivitet hjælpe dig med at komme i form igen.

Forsøg at motionere mindst tre timer om ugen.

Kvinder kan begynde at motionere cirka seks uger efter fødslen. Hvis du forsøger at slippe af med graviditetsmaven, bør dit fitnessregime være designet til at styrke og tone din mave.

 
  • Discipliner såsom yoga og pilates er blevet populære i blandt nybagte mødre. Det er skånsomme aktiviteter, som er baseret på at holde de samme stillinger, der fremmer fleksibilitet og korrekt åndedræt.

 

mor holder sin baby

Denne type motion styrker maven og toner bækkenbundsmusklerne og mavemusklerne. Det er derfor, det er et godt sted at starte, hvis dit mål er en flad mave efter fødslen.

Da disse aktiviteter ikke er alt for udmattende, kan de tilpasses ind i din daglige rutine med din baby.

  • Gang og løb kan føre til gode resultater på kort tid. Prøv med en rask gåtur eller løbetur i 45 minutter tre gange om ugen. Hvis du kan gøre det dagligt, vil din fremgang gå endnu hurtigere.
  • Maveøvelser. Fokuserede øvelser såsom crunches og mavebøjninger toner mavemusklerne.

“Kvinder kan begynde at motionere cirka seks uger efter fødslen.”

Lidt efter lidt begynder din mave at blive mere fast. Undgå at lade det ødelægge din glæde ved at være mor, hvis det tager tid at komme i form igen.

Det er en smuk, naturlig process at få en baby, og det er det hele værd.

 
0