Følelsesmæssig Støtte i Postpartum-perioden
Følelsesmæssig støtte er nødvendigt efter fødslen. De 40 dage efter fødslen er kendt som postpartum-perioden eller puerperium. Dette er en fase med masser af tilpasning til vores nye fysiske og psykologiske realitet, og derfor har vi brug for følelsesmæssig støtte.
Selvom vi gør mange ting anderledes i dag, så er der mange traditionelle samfund, hvor kvinder passede andres børn i fællasskab og passede mødrene under postpartum-perioden. Mændene stod for at finde mad.
Men vores sociale miljø er meget anderledes i dag. Mange af os bor langt væk fra vores tætte familiemedlemmer, som ikke kan støtte os. Resultatet er, at forældre har svært ved at finde hjælp i dag.
Men bare fordi vores moderne samfund ikke giver os mulighed for at bevare dette støttenetværk, så betyder det ikke, at vi ikke har behov for det.
Faktisk har kvinder brug for social og følelsesmæssig støtte i postpartum-perioden, så hun kan stå ansigt til ansigt med de fysiske og følelsesmæssige sår efter fødslen.
Få følelsesmæssig støtte i postpartum-perioden for en glad familie
Vi skal huske på, at vi har brug for bedring efter fødslen, og vi skal genopbygge vores sociale, biologiske og psykologiske strukturer. At påbegynde et liv som mor og baby betyder at leve med kaos.
I postpartum-perioden er enhver ny fornemmelse skræmmende for den nybagte mor. Hun føler sig ikke altid glad og er ikke altid begejstret for at amme sit barn kl. 5 om morgenen.
Af denne grund har mødre brug for følelsesmæssig støtte fra dem, der elsker hende, mere end nogensinde før. Hun har ind imellem brug for at efterlade den rationelle verden, som er fyldt med tidsplaner, pligter og logiske beslutninger. Hun har brug for at kunne lade sig selv drømme og glemme den materielle verden i et øjeblik.
Det er en af disse følelser, som nybagte mødre savner mest. Det er uden tvivl det offer, der er sværest at bære under denne hårde proces. Vi skal opdage os selv, vores barn og dem omkring os.
Tab af identitet under postpartum-perioden
Når vi skal håndtere vores nye identitet som mor til en baby, betyder det, at vi skal “efterlade” den verden, vi kendte.
Dette betyder, at vi skal acceptere vores egen forvirring, når det arbejde, de venskaber og interesserer der fyldte vores dag, nu blot er fjerne minder, som bliver overtaget af lyden af en grædende baby.
Al denne interne uro kan give anledning til en slags sorg. Vi ender med at tro, at vi aldrig igen bliver den vidunderlige, aktive, charmerende, intelligente og dedikerede kvinde, som det tog os så lang tid at blive.
Dette sker fordi, at udover det fysiske og følelsesmæssige traume vi gennemgår, så mister vi også kontakt med dem, vi elsker. Vi er ikke længere en del af arbejdspladsen, studiepladsen, vores hobbyer og de steder, vi elskede at tage hen.
I stedet for er der en rutine, der absorberer os fuldstændigt. Vi føler, at vi har misset toget, og at vi aldrig kan vende tilbage til den verden, vi engang kendte.
I postpartum-perioden og fremover bliver vi til mennesker med en enkelt rolle i livet. Vi er mødre. Vi ser verden igennem vores babyers øjne. Sommetider genkender vi ikke os selv, når vi kigger i spejlet.
Faktisk kan en stærk forbindelse med vores moderlige side få os til at føle os ekstremt sensitive eller emotionelle. Vores hjerner kan føles tåget og overvældet af forvirrede følelser.
Når vi forstår dette, indser vi, at kærlighed og følelsesmæssig støtte i postpartum-perioden ikke er en luksus, men en prioritet.
Med dette i tankerne bør vi invitere vores venner og familie på besøg. Så kan vi få forståelse og følelsesmæssig støtte, så postpartum-perioden kan blive en tid, hvor vi genfinder os selv og andre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Byrd JE, Hyde JS, DeLamater JD, Plant EA. (1998). Sexuality during pregnancy and the year postpartum. J Fam Pract. 1998 Oct; 47(4):305-8.
- Enderle, C. D. F., Kerber, N. P. D. C., Lunardi, V. L., Nobre, C. M. G., Mattos, L., & Rodrigues, E. F. (2013). Condicionantes y/o determinantes del retorno a la actividad sexual en el puerperio. Revista Latino-Americana de Enfermagem, 21(3), 719-725. http://www.scielo.br/scielo.php?pid=S0104-11692013000300719&script=sci_arttext&tlng=es
- Gómez Cantarino, S., & Moreno Preciado, M. (2012). La expresión de la sexualidad durante la gestación y el puerperio. http://rua.ua.es/dspace/handle/10045/24154
- González Labrador, I., & Miyar Pieiga, E. (2001). Sexualidad femenina durante la gestación. Revista cubana de medicina general integral, 17(5), 497-501. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-21252001000500015