Dissociation hos børn og unge

Dissociation hos børn og unge kan opstå som en forsvarsmekanisme efter en traumatisk begivenhed. Læs med her for at lære mere.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fátima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 21 juni, 2023

Her kan du finde information om, hvordan dissociation hos børn og unge fungerer. Når man står over for en chokerende situation, forestiller man sig måske, at man vil reagere på en bestemt måde. Men når det øjeblik kommer, kan du blive overrasket over din egen reaktion.

Nogle gange overvælder omstændighederne din evne til at handle i én retning. Det er sådan, forsvarsmekanismer fungerer.

Hvad er dissociation hos børn og unge?

Generelt set refererer dissociation til en adskillelse eller afkobling fra virkeligheden. Det er normalt forbundet med situationer med traumer og høj stress, hvilket er grunden til, at det udløses som en forsvarsmekanisme.

I denne forbindelse udsættes børn og unge for en oplevelse, som de ikke kan tolerere eller løse, og for at beskytte sig selv afbryder kroppen og sindet forbindelsen og distancerer sig fra begivenheden.

Hvilke situationer kan føre til dissociation?

Nogle af dem kunne være følgende:

• At være offer for eller vidne til vold.
• Misbrug.
• Oplevelser af omsorgssvigt og at blive forladt.
• En opvækst baseret på frygt og trusler.
• Traumatiske begivenheder, såsom blandt andet en ulykke (at være vidne eller offer).
• Kronisk mobning.

Symptomer på dissociation hos børn og unge

Nogle af de hyppigste tegn på dissociation hos børn og unge er følgende:

• Amnesi: Der er mentale huller i forhold til bestemte episoder. Barnet eller den unge husker ikke at have været til stede og genkender ikke sig selv som en del af en begivenhed, hvor andre mennesker gør.
• “At gå i sort”: Meget lig det foregående punkt, når et barn har oplevet en voldsepisode, går det måske helt i sort. Det er som at være på stedet, men uden at være der. I det øjeblik var denne “gå i sort” funktionel og defensiv. Men dissociation kan også trænge ind på andre områder af livet og få personen til at afbryde forbindelsen til andre situationer. Det påvirker utvivlsomt personens deltagelse, glæde og også læring og præstationer.
• Urelaterede eller uforklarlige følelser: Det sker ofte, at børn eller unge fortæller, at de føler sig triste eller ængstelige, men ikke er i stand til at identificere kilden.

Flere symptomer

• Følelsesmæssig følelsesløshed: Ingen situation udløser en følelse.
• Psykosomatiske udtryk: Mange gange fører denne fortrængning eller fortielse af traumet til, at sindet “slukker”. Men ubehaget vedbliver og søger en måde at manifestere eller transformere sig på. Hvordan gør det det? For eksempel gennem pletter eller allergier på huden. Også gennem regressiv adfærd (børn vender for eksempel tilbage til at tisse i sengen om natten eller sutte på tommelfingeren).
• Mareridt eller søvnrelaterede vanskeligheder: For eksempel kan unge vågne op midt om natten, skræmt af en ond drøm. Eller de kan måske ikke falde i søvn igen. Når det gælder børn, kan der blandt andet også være mareridt og frygt for at sove med lyset slukket.
• Risikoadfærd: Især hos unge. Dette kan forekomme i form af ubeskyttet sex, stofmisbrug, for høj fart og andet.

Hvordan håndterer man dissociation hos børn og unge?

Ud over tegnene på dissociation er det altid vigtigt at tage hensyn til barnets eller den unges historie og kontekst. Det er nøglen til at forstå, hvad der sker med ham/hende, og hvornår det er adfærd, der skyldes et traume, eller midlertidig adfærd, der er forventelig i barnets udviklingstrin.

Ved at kende barnet har vi mulighed for at evaluere og forstå adfærden.

Nogle af de anbefalinger, der skal tages i betragtning ved dissociation hos børn og unge, er følgende:

• Skab et rum for respektfuld og omsorgsfuld dialog. Prøv at tilbyde et kærligt miljø, aktiv lytning og empati. Giv barnet lov til at tænke, føle og udtrykke sine følelser.
• Validér følelser. Når man står over for komplekse situationer, er der ingen universel måde at løse dem på. Hver person gør, hvad han/hun kan med de ressourcer, han/hun har. Mange børn og unge kan ikke genkende sig selv og forstår ikke, hvad der sker med dem. Som voksen skal du være i stand til at hjælpe med at sætte navn på det og støtte barnet på opdagelsens vej.
• Hjælp dem med at forbinde sig med her og nu. Afslapningsteknikker og mindfulness, som er tilpasset forskellige aldre, er meget nyttige. De hjælper børn og unge med at forbinde sig, være til stede, fokusere deres opmærksomhed og forhindre, at deres sind kobler fra.
• Bed en professionel om hjælp. Nogle gange er et barns smerte i forbindelse med en traumatisk situation langt mere, end en voksen kan håndtere uden de rette værktøjer.

Acceptér for at komme videre

Med tiden og med hjælp bør børn og unge være i stand til at vende deres smerte til modstandsdygtighed. På den måde vil de kunne komme stærkere ud af modgang.

Der kan skabes nye forudsætninger, accept, tilgivelse og heling. For at kunne gøre det, er det nødvendigt med et støttenetværk, der kan ledsage og støtte dem. Dette netværk skal være i stand til at tilbyde omsorg og en vision om læring og optimisme omkring livet.