Tegn på, at dit barn bør se en terapeut

Manglende glæde ved tidligere fornøjelige aktiviteter eller tilbagetrækning kan være tegn på, at dit barn bør se en terapeut.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fátima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 21 august, 2024

I dag har forældre mere information om børn og forældreskab. Mange kan tale om vigtigheden af tilknytning og passende begreber som “2-årskrisen” blandt andre koncepter. De spekulerer endda på, i hvilken alder et barn bør se en terapeut.

At vide, hvad udfordringerne er i forhold til barnets eller den unges udviklingstrin, er nyttigt for at følge dem og forstå, hvordan man kan hjælpe dem. Husk, at forældreskab også betyder, at man ikke har alle svarene.

Du er måske klar over, at der foregår noget med dit barn, at det lider, eller at noget har ændret sig. Men du ved måske ikke, hvordan du skal hjælpe dit barn. I disse tilfælde er det tilrådeligt at overveje, om dit barn bør se en terapeut. Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvornår skal mit barn se en terapeut?

I voksenverdenen er det efterhånden blevet mere almindeligt at høre om folk, der beslutter sig for at gå i terapi. De accepterer, at de har brug for hjælp, eller søger en professionel mening om, hvordan de skal tackle et bestemt problem.

Men når det kommer til at tænke på terapi for børn, er det måske endnu ikke så almindeligt. Nogle gange skyldes det mangel på viden eller deres egne fordomme. Mange gange kan forældrene ikke gennemskue omfanget af konflikten eller den situation, som barnet går igennem.

Nogle gange tror de, at det er noget midlertidigt eller et “raserianfald”. På den anden side kan der være fordomme eller tvivl om, hvorvidt det vil være effektivt, frygten for at “stigmatisere” barnet ved at fortælle dem, at de skal gå i terapi, eller andre misforståelser.

Det er vigtigt at forstå, at som forældre er ressourcerne og muligheden for at yde hjælp eller forståelse mange gange begrænset. Her kan en sundhedsprofessionel have en afklarende og vejledende rolle. Men du skal vide, at det er vigtigt at observere barnets adfærd for at træffe beslutningen.

Symptomer eller tegn på, at dit barn bør se en terapeut

Nogle tegn, som du bør tage højde for i dit barns adfærd.

• Pludselige og intense humørsvingninger.
• Aggressivitet og irritabilitet.
• Tilbagetrækning, isolation.
• Forsinket udvikling af tale og sprog.
• Regressiv adfærd. Det vil sige, at barnet tager nogle skridt tilbage i forhold til visse allerede opnåede præstationer. For eksempel går de tilbage til at tisse i sengen eller græde, hvis de er alene.
• Vanskeligheder i skolen, både med hensyn til akademisk præstation eller indlæring, såvel som i deres forhold til læreren eller kammeraterne.
• Klager over fysiske smerter eller symptomer uden årsag. For eksempel klager over ondt i maven eller hovedpine.
• Mareridt, natteskræk.
• Familie- eller livsændringer. Flytning, tab af en elsket, skoleskift, ankomst af et nyt familiemedlem osv.
• Tab af interesse eller glæde ved aktiviteter, som de tidligere nød.

Listen over symptomer kan være meget længere. Her er forældrenes opmærksomhed på barnets adfærd og følelser afgørende. Samtidig er det værd at præcisere, at barndommen er en vigtig periode i udviklingen, hvor de første manifestationer af senere lidelser kan forekomme. Men med tidlig indgriben er prognosen mere opmuntrende.

Hvad skal man overveje, når ens barn bør se en terapeut?

Her er nogle anbefalinger, når dit barn begynder i terapi.

Alder

Med hensyn til alder, er der ikke nogen angivet alder. Det kriterium, du skal tage i betragtning, er den situation, der bekymrer dig. Under alle omstændigheder berettiger situationen måske ikke til direkte indgriben over for barnet, men forældrene kan få vejledning og nyttige ressourcer til, hvordan de skal forholde sig til deres barn.

Valget af terapeut

Gå efter en fagperson, der har uddannelse eller erfaring i at arbejde med børn. På den måde sikrer du, at de ikke kun har den nødvendige viden, men også giver dit barn det rigtige sted til at føle sig godt tilpas.

Med andre ord får en børnepsykolog normalt kontakt med børn gennem leg . Derfor har deres kontor som regel møbler og legetøj, der giver mulighed for den slags interaktion.

Håndtering af dit barns problem

Tal til dit barn på en klar, empatisk og alderssvarende måde. Fortæl dem for eksempel, at folk nogle gange har brug for hjælp, og at det er okay at bede om det. Fortæl dem også, at ligesom man går til lægen, når man har smerter, kan man også gå til en psykolog, når man har smerter eller følelsesmæssigt ubehag.

Bliv involveret i processen, når dit barn bør se en terapeut

Når børn er små, afhænger det meget af deres forældres rolle at påbegynde eller fortsætte terapi. Det vil sige, at faktorer som tid (at tage dem med til aftaler og vente på dem), penge og endda begreber som at gå i terapi og mental sundhed har indflydelse.

Det er også vigtigt for dig at vide, som en måde at reducere din egen angst på og søge ro i sindet, at diagnoser i barndommen er fleksible, som G. Untoiglich, en fagperson, påpeger. Det vil sige, at tidlig hjælp kan forbedre eller vende ethvert vanskeligt scenarie.

Der er ingen grund til at vente, til en vanskelighed er begrænsende eller bliver en lidelse. Selv hvis du mener, at terapi ikke er vejen frem, eller du aldrig har haft mulighed for at komme i kontakt med det terapeutiske rum, så læg dine fordomme til side og støt dit barn. Tidlig behandling kan gøre en forskel for dit barns livskvalitet og trivsel.

Afslutningsvis spiller familien også en central rolle for børns mentale sundhed, og derfor bør de også støttes. At ledsage familiegruppen er en måde at forebygge fremtidige vanskeligheder på.