Når du er træt, men ikke kan sove: Sådan beroliger du din krop og dit sind

Der er nætter, hvor søvn kan være en stor udfordring, især for mødre med babyer eller små børn. Nogle gange, selv når du er udmattet, kan kroppen og sindet ikke falde til ro. Det sker, fordi nervesystemet stadig er i alarmberedskab, selv når energien er brugt op.
Der findes flere strategier, som kan hjælpe, når du er træt, men ikke kan sove, eller når dine børn vender og drejer sig i sengen. For nogle familier er gode aftenrutiner nok, mens andre bruger bevidst vejrtrækning eller en tyngdedyne for lettere at falde i søvn.
Hvorfor du nogle gange ikke kan sove
Mange gør alle de “rigtige” ting for at få en god nats søvn. De sover i et mørkt rum, drikker mindre koffein, slukker skærme flere timer før sengetid og tager afslappende bade, men kan alligevel ikke falde i søvn. Det kan være frustrerende, for jo mere du prøver at sove, desto mere vågen føler du dig.
Det skyldes ikke altid dårlige vaner. Søvnløshed kan også opstå på grund af stress, bekymringer, traumer, ADHD, smerter, hormonelle forandringer eller et liv med for mange stimuli. Alt dette øger uro ved sengetid, giver overfladisk vejrtrækning, spændinger i kroppen og hyppige opvågninger i løbet af natten.
Et vigtigt princip er accept. Der vil være nætter, hvor søvnen er sværere, både for dig og dine børn, og det er ikke noget, du skal bebrejde dig selv. I stedet for at fokusere på at nå 7 eller 9 timers søvn, så fokuser på at få krop og sind til at føle sig trygge og langsomt finde ro.
3 vigtige råd til bedre søvn
At sove bedre handler ikke om én løsning eller om at gøre alting perfekt. Små justeringer kan være nok til at få kroppen til at slappe af og sindet til at sætte tempoet ned. Disse råd kan hjælpe både dig og dine børn uden pres eller skyldfølelse.
1. Regulér dit indre ur med faste tider
Kroppen har brug for forudsigelighed for at kunne slappe af og sove bedre. Prøv at stå op på omtrent samme tidspunkt hver dag, også i weekenden. Det hjælper nervesystemet med gradvist at regulere sig selv.
Det gør også en forskel at få naturligt lys tidligt på dagen og dæmpe stærkt lys om aftenen. For mange mødre er en tur i parken eller leg udendørs om morgenen en enkel måde at styrke hele familiens indre ur.
2. Hjælp kroppen med at falde til ro før sengetid
Hvis dagen har været intens, kan kroppen ikke gå direkte fra stress til dyb søvn. Den har brug for ro. Et stille øjeblik før sengetid hjælper nervesystemet ud af alarmtilstand.
Prøv langsom vejrtrækning i et par minutter, hvor udåndingen er lidt længere end indåndingen. En kropsscanning kan også hjælpe med at opdage spændinger uden at dømme dem og lade dem slippe. Med børn virker rolige aktiviteter som tandbørstning, godnathistorie eller blid musik godt.
3. Dæk dig med en tyngdedyne for at finde ro
Når rutiner ikke er nok, og kroppen stadig er urolig, kan et blidt og konstant tryk hjælpe dig eller dine børn med at slappe af. Det kan komme fra at være godt puttet, et fast kram, en pude med vægt eller tyngdedyne til voksne, som giver en blid følelse af omslutning.
Nogle studier tyder på, at personer med følelsesmæssige eller søvnrelaterede udfordringer kan sove bedre og føle sig mindre trætte i løbet af dagen ved brug af tyngdedyner sammenlignet med almindelige dyner. De er ikke en løsning for alle og erstatter ikke medicinsk behandling, men kan i nogle tilfælde forbedre velværet.
Sådan bruger du en tyngdedyne sikkert
Tyngdedyner kan være en god støtte til søvn, men de skal bruges bevidst, især til børn. Sikkerhed og komfort kommer først. Før du gør dem til en fast del af din rutine, bør du overveje følgende:
- Vælg den rette vægt: Dynen bør veje cirka 8–12 % af kropsvægten. Du skal mærke tyngden uden at føle dig fastholdt.
- Bevar bevægelsesfriheden: Både du og dine børn skal let kunne bevæge jer og selv fjerne dynen om natten.
- Du skal kunne trække vejret frit: Det skal føles naturligt og ubesværet, også når tyngdedynen ligger over brystet.
- Tag hensyn til helbredet: Ved søvnapnø, vejrtræknings- eller hjerteproblemer bør du først tale med en sundhedsprofessionel.
- Brug med forsigtighed til børn: Anbefales ikke til babyer, som ikke selv kan fjerne dynen. For større børn skal alder og individuelle behov vurderes.
Ekstra råd når du er træt, men ikke kan sove
Små pauser i løbet af dagen kan hjælpe mere, end man tror. Fem minutters rolig vejrtrækning med lukkede øjne eller bare at sætte tempoet ned forhindrer, at kroppen når aftenen helt udmattet. Inden sengetid hjælper det at reducere skærme og kraftige stimuli, så kroppen gradvist falder til ro.
Husk, at bedre søvn bygges op af små daglige vaner, og aftenrutiner gavner både børn og voksne. At lægge børnene tidligt og gentage simple handlinger som tandbørstning, et lunt bad, en godnathistorie og dæmpet lys skaber tryghed.
At acceptere svære nætter og bruge beroligende hjælpemidler, som dyb vejrtrækning eller tyngdedyner til børn, kan gøre en stor forskel. Og hvis søvnen ikke bliver bedre efter flere uger, er det også en måde at passe på dig selv at søge hjælp.
Der er nætter, hvor søvn kan være en stor udfordring, især for mødre med babyer eller små børn. Nogle gange, selv når du er udmattet, kan kroppen og sindet ikke falde til ro. Det sker, fordi nervesystemet stadig er i alarmberedskab, selv når energien er brugt op.
Der findes flere strategier, som kan hjælpe, når du er træt, men ikke kan sove, eller når dine børn vender og drejer sig i sengen. For nogle familier er gode aftenrutiner nok, mens andre bruger bevidst vejrtrækning eller en tyngdedyne for lettere at falde i søvn.
Hvorfor du nogle gange ikke kan sove
Mange gør alle de “rigtige” ting for at få en god nats søvn. De sover i et mørkt rum, drikker mindre koffein, slukker skærme flere timer før sengetid og tager afslappende bade, men kan alligevel ikke falde i søvn. Det kan være frustrerende, for jo mere du prøver at sove, desto mere vågen føler du dig.
Det skyldes ikke altid dårlige vaner. Søvnløshed kan også opstå på grund af stress, bekymringer, traumer, ADHD, smerter, hormonelle forandringer eller et liv med for mange stimuli. Alt dette øger uro ved sengetid, giver overfladisk vejrtrækning, spændinger i kroppen og hyppige opvågninger i løbet af natten.
Et vigtigt princip er accept. Der vil være nætter, hvor søvnen er sværere, både for dig og dine børn, og det er ikke noget, du skal bebrejde dig selv. I stedet for at fokusere på at nå 7 eller 9 timers søvn, så fokuser på at få krop og sind til at føle sig trygge og langsomt finde ro.
3 vigtige råd til bedre søvn
At sove bedre handler ikke om én løsning eller om at gøre alting perfekt. Små justeringer kan være nok til at få kroppen til at slappe af og sindet til at sætte tempoet ned. Disse råd kan hjælpe både dig og dine børn uden pres eller skyldfølelse.
1. Regulér dit indre ur med faste tider
Kroppen har brug for forudsigelighed for at kunne slappe af og sove bedre. Prøv at stå op på omtrent samme tidspunkt hver dag, også i weekenden. Det hjælper nervesystemet med gradvist at regulere sig selv.
Det gør også en forskel at få naturligt lys tidligt på dagen og dæmpe stærkt lys om aftenen. For mange mødre er en tur i parken eller leg udendørs om morgenen en enkel måde at styrke hele familiens indre ur.
2. Hjælp kroppen med at falde til ro før sengetid
Hvis dagen har været intens, kan kroppen ikke gå direkte fra stress til dyb søvn. Den har brug for ro. Et stille øjeblik før sengetid hjælper nervesystemet ud af alarmtilstand.
Prøv langsom vejrtrækning i et par minutter, hvor udåndingen er lidt længere end indåndingen. En kropsscanning kan også hjælpe med at opdage spændinger uden at dømme dem og lade dem slippe. Med børn virker rolige aktiviteter som tandbørstning, godnathistorie eller blid musik godt.
3. Dæk dig med en tyngdedyne for at finde ro
Når rutiner ikke er nok, og kroppen stadig er urolig, kan et blidt og konstant tryk hjælpe dig eller dine børn med at slappe af. Det kan komme fra at være godt puttet, et fast kram, en pude med vægt eller tyngdedyne til voksne, som giver en blid følelse af omslutning.
Nogle studier tyder på, at personer med følelsesmæssige eller søvnrelaterede udfordringer kan sove bedre og føle sig mindre trætte i løbet af dagen ved brug af tyngdedyner sammenlignet med almindelige dyner. De er ikke en løsning for alle og erstatter ikke medicinsk behandling, men kan i nogle tilfælde forbedre velværet.
Sådan bruger du en tyngdedyne sikkert
Tyngdedyner kan være en god støtte til søvn, men de skal bruges bevidst, især til børn. Sikkerhed og komfort kommer først. Før du gør dem til en fast del af din rutine, bør du overveje følgende:
- Vælg den rette vægt: Dynen bør veje cirka 8–12 % af kropsvægten. Du skal mærke tyngden uden at føle dig fastholdt.
- Bevar bevægelsesfriheden: Både du og dine børn skal let kunne bevæge jer og selv fjerne dynen om natten.
- Du skal kunne trække vejret frit: Det skal føles naturligt og ubesværet, også når tyngdedynen ligger over brystet.
- Tag hensyn til helbredet: Ved søvnapnø, vejrtræknings- eller hjerteproblemer bør du først tale med en sundhedsprofessionel.
- Brug med forsigtighed til børn: Anbefales ikke til babyer, som ikke selv kan fjerne dynen. For større børn skal alder og individuelle behov vurderes.
Ekstra råd når du er træt, men ikke kan sove
Små pauser i løbet af dagen kan hjælpe mere, end man tror. Fem minutters rolig vejrtrækning med lukkede øjne eller bare at sætte tempoet ned forhindrer, at kroppen når aftenen helt udmattet. Inden sengetid hjælper det at reducere skærme og kraftige stimuli, så kroppen gradvist falder til ro.
Husk, at bedre søvn bygges op af små daglige vaner, og aftenrutiner gavner både børn og voksne. At lægge børnene tidligt og gentage simple handlinger som tandbørstning, et lunt bad, en godnathistorie og dæmpet lys skaber tryghed.
At acceptere svære nætter og bruge beroligende hjælpemidler, som dyb vejrtrækning eller tyngdedyner til børn, kan gøre en stor forskel. Og hvis søvnen ikke bliver bedre efter flere uger, er det også en måde at passe på dig selv at søge hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bolic, V., Skuthälla, S., Pettersson, M., Gustafsson, P., & Kjellberg, A. (2023). The effectiveness of weighted blankets on sleep and everyday activities–A retrospective follow-up study of children and adults with attention deficit hyperactivity disorder and/or autism spectrum disorder. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 30(8), 1357-1367. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/11038128.2021.1939414
- Reynolds, S., Lane, S., & Mullen, B. (2015). Effects of deep pressure stimulation on physiological arousal. The American Journal of Occupational Therapy, 69(3). https://research.aota.org/ajot/article-abstract/69/3/6903350010p1/5994/Effects-of-Deep-Pressure-Stimulation-on
- Zhao, Y., Zhang, Q., Liu, Z., Zhao, Z., & Zhu, Q. (2024). Safety and effectiveness of weighted blankets for symptom management in patients with mental disorders: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Complementary Therapies in Medicine, 87. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S096522992400092X
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.







