Man bør ikke tvinge børn til at vise hengivenhed

Lad være med at gøre det. Tving ikke børn til at vise andre hengivenhed, hvis de ikke har lyst til det, eller hvis det gør dem utilpas. Få mere at vide her.

Du bør ikke tvinge børn til at vise hengivenhed med kys, kram eller lignende, hvis de ikke har lyst til det. Eller hvis det gør dem utilpas. Det er at gå imod deres vilje. Det får dem til at tro, at de ikke bestemmer over deres egen krop. For husk det: Kærlighed kan ikke pålægges. Den skal snarere opstå på en fri, spontan og ønsket måde. Aldrig påtvunget.

Mange af os har selv i voksenalderen et eller andet ubehageligt minde i hovedet om dette emne. Vores fædre og mødre tvang os til at kysse den tante, vi aldrig havde set før, den kusine, vi ikke kunne lide, eller den nabo, vi simpelthen ikke ville nærme os.

Det er en så populær social adfærd i vores dagligdag, at vi næppe sætter spørgsmålstegn ved den. Vi tillægger den måske ikke nogen betydning. Og vi gør det ikke af flere grunde: For det første fordi det i vores kulturer er en høflig handling: Vi krammer, kysser, giver hånd og begynder at tale.

I vores ønske om at introducere disse sociale adfærdsmønstre er det almindeligt, at vi tvinger dem til at gøre det fra barnsben. Vi får dem til at stå på tæerne for at kysse eller blive kysset.

Det er imidlertid ikke en behagelig oplevelse for mange børn. De ønsker simpelthen ikke denne nærhed. De ønsker heller ikke at blive kysset eller kærtegnet af mennesker, de ikke kender, eller som gør dem utilpas.

Så hvorfor gør vi det? Hvorfor insisterer vi på det? Hos Børnenes Verden foreslår vi, at du reflekterer over emnet, så du også kan give os din mening.

Kys skal gives frit, ikke med magt

Overvej et øjeblik, hvilket budskab vi sender ved at tvinge børn til at vise hengivenhed og kysse vores kollega, som de aldrig har set før. Forestil dig, hvordan et lille genert barn føler sig, når forældrene opfordrer ham/hende med de klassiske sætninger som “Kom nu, jeg sagde jo, du skulle give dem et kys, hvad venter du på?”

• Den dreng eller pige, der er tvunget til at kramme eller kysse nogen, tror, at deres krop ikke er deres egen. De tænker, at de ikke har noget at skulle have sagt. De skal blot adlyde, når der gives tegn på hengivenhed, uanset om de har lyst eller ej.

• Det er ikke det rigtige at gøre. Det kan efterlade konsekvenser for vores børn, når de føler sig krænket og udnyttet.

• Desuden, og her kommer det farlige, kan et barn tro, at han/hun ikke har nogen stemme eller noget at skulle have sagt. At det er det, de voksne beder om, der tæller, og at det skal gøres uanset ens egne ønsker.

Det er ikke det rigtige at gøre. Noget, der virker fjollet, indeholder i virkeligheden mange nuancer.

Min krop er min

CAPS Hauraki er en newzealandsk forening, der kæmper mod børnemishandling og til gengæld spiller en interessant rolle i forbindelse med rådgivning af familier.

• For ganske nylig startede de en interessant kampagne med et meget specifikt formål: At gøre forældre opmærksomme på behovet for ikke at tvinge børn til at vise hengivenhed ved at kysse personer, de ikke har lyst til at kysse.

• Vi er nødt til at forstå, at børn er på et stadie, hvor de lærer, hvad der kaldes samtykke.

• Når det drejer sig om fysisk kontakt, bør de små så hurtigt som muligt forstå, at deres krop er deres egen. Ingen har ret til at røre dem uden deres tilladelse. Ingen kan eller bør tvinge dem til at gøre noget, de ikke ønsker i dette intime aspekt.

Fra denne forening taler man f.eks. om den dårlige oplevelse, som nogle børn gennemgår i juletiden. Nogle børn tvinges til at sidde på julemandens skød, selv om han skræmmer dem, eller de ikke har lyst til det. Ikke alle børn vil opleve det på samme måde. Men for nogle er det at skulle sidde på skødet af en fremmed person noget meget ubehageligt.

Sæt et eksempel uden at tvinge børn til at vise hengivenhed

Der er forældre, som fortsat tror, at deres børn er deres ejendom. De tror af den grund, at de kan tvinge børnene til at gøre næsten alt.

Vi skal dog gøre det klart: Dit barn er ikke din ejendom, det er dit ANSVAR, og derfor skal du være lydhør over for deres behov og respektere deres beslutninger.

• Hvis de ikke ønsker at kysse visse slægtninge, venner eller fremmede, skal du ikke tvinge dem til det. Gør det aldrig. Ellers manipulerer du deres fysiske integritet ved at få dem til at tro, at de ikke kan nægte.

• Din bedste mulighed er simpelthen at gå foran med et godt eksempel. Lad dem se, hvordan reglerne for høflighed er, hvordan vi hilser på hinanden, hvordan vi siger farvel osv. Lad dem se dig. Lad dem frivilligt nærme sig andre for at få et kram eller et kys, hvis de ønsker det.

Hvis dit barn ikke ønsker at blive kysset eller krammet, så kom med et simpelt forslag: Giv hinanden hånden. Og hvis de ikke bryder sig om dette alternativ, kan de også blot vinke eller sige hej. På denne måde respekterer du dit barns fysiske grænser og opfordrer samtidig til høflighed.