Fluoridlak: Hvad er det, og hvad bruges det til hos børn?

Fluoridlak er et tandplejeprodukt, der hjælper med at forebygge eller behandle huller hos børn. Vi fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide.
Fluoridlak: Hvad er det, og hvad bruges det til hos børn?

Sidste ændring: 24 juli, 2022

Huller er en af de mest udbredte lidelser i barndommen, og brugen af fluorid giver store fordele ved at forebygge dem. Det er endda i stand til at bekæmpe dem i deres tidlige stadier. Der er forskellige måder at indarbejde dette mineral på og drage fordel af dets egenskaber, blandt andet med fluoridlak, der påføres direkte på tandoverfladerne.

Når du besøger din børnetandlæge, kan han eller hun foreslå dig at bruge dette produkt, og derfor vil vi i denne artikel fortælle dig alt om det i detaljer. Gå ikke glip af det!

Hvad er fluorid, og hvordan virker det?

Inden vi fortæller dig om flouridlak, skal vi se nærmere på nogle vigtige aspekter af fluorid. Det er et naturligt mineral, der findes i visse fødevarer, f.eks. fisk, grønne bladgrøntsager og kål, vindruer, hvede, ris, te og vand.

Desuden findes fluorid som ingrediens i flere spiselige eller drikkelige produkter. Derfor udnytter mange samfund dets forebyggende virkning mod huller og tilsætter det til vand, mælk eller bordsalt.

Det er også en del af bestanddelene i flere mundhygiejneprodukter, f.eks. tandpasta, tandtråd og mundskyl. Der findes endda særlige materialer og præsentationer, som anvendes af tandlægen på klinikken til at forebygge eller behandle huller.

Fluorid er i stand til at arbejde sammen med andre mineraler i kroppen og styrke tænder og knogler. I tænderne kombineres det f.eks. med emaljekrystaller for at øge deres modstandsdygtighed over for afkalkning.

Tilstedeværelsen af fluorid i munden hæmmer bakteriers vedhæftning til hinanden, hvilket hindrer dannelsen og ophobningen af bakteriel plak. Det reducerer også bakteriernes metabolisme og mindsker produktionen af syrer, der er skadelige for tænderne.

Et barn børster tænder

Børn bør bruge fluoridtandpasta ved hver tandbørstning, men nogle gange er dette alene ikke nok. Kontakt derfor din børnetandlæge for at sikre den bedste pleje af dine børns tænder.

Kilder til fluorid

Indarbejdelsen af fluorid i kroppen sker på to hovedmåder:

  • Systemisk: Mineralet indtages og distribueres gennem kroppen via blodet. Når det først er i munden, aflejres det på de dannende tandstrukturer og øger deres modstandskraft. Med andre ord er det en vigtig kilde hos småbørn.
  • Lokalt: Dette udføres på de tænder, der allerede er brudt frem og befinder sig i munden. Fluorid kommer fra pastaer, tandtråd og mundskyl, der anvendes i hjemmet, eller fra materialer, lak eller gel, der påføres af en tandlæge.

Hvad er fluoridlak?

Fluoridlak er et tandplejeprodukt, der påføres tænderne for at forebygge huller. Det hjælper også med at standse og reducere dem, så de ikke forværres.

Det er en lak med en cremet konsistens, gul farve og behagelig smag, som indeholder høje koncentrationer af fluorid.

Ved at anbringe fluoridlak på emaljen fremmes kombinationen af dette element med andre mineraler i tænderne. På denne måde opnår det behandlede element modstandsdygtighed over for virkningen af bakteriesyrer og giver i tilfælde af huller mulighed for remineralisering af tandstrukturen.

Hvad bruges fluoridlak til hos børn?

Som nævnt er fluorid i stand til at reducere udviklingen, spredningen og metabolismen af bakterier i munden, hvilket reducerer surhedsgraden, der er skadelig for tænderne. Desuden gør de, når de kombineres med de andre mineraler i emaljen, den endnu mere modstandsdygtig.

I tilfælde, hvor bakterieprocessen allerede er begyndt, kan fluorid stoppe tabet af hårdt væv og fremme remineralisering. Dette sker, fordi det inkorporeres i tandstrukturen gennem dannelsen af nye fluorapatitkrystaller.

Derfor bruges fluoridlak, som det allerede er nævnt, til at forebygge eller behandle huller hos børn. Dens største fordel er, at den på grund af sin konsistens forlænger kontakttiden mellem mineralet og tandemaljen og dermed fungerer som et reservoir med langsom frigivelse.

Ifølge data fra en gennemgang foretaget af Cochrane Collaboration Oral Health Group:

“Børn og unge, der får regelmæssig behandling med fluoridlak, får 43 % færre nye huller i de blivende tænder og 37 % færre i mælketænderne”.

Indikationer for fluoridlak

Børnetandlæger tyer normalt til denne nemme, bekvemme og effektive behandling i de tilfælde, hvor de små har en høj eller meget høj risiko for huller. Her er nogle specifikke tilfælde:

  • Børn, for hvem børstning og tandtråd er blevet vanskeligt. F.eks. børn med handicap, adfærdsproblemer eller manglende samarbejdsvilje.
  • Børn, der er i høj risiko for at udvikle huller, fordi de har ortodonti, lider af tætsiddende tænder eller fejlstillinger, opretholder et højt forbrug af slik eller har en lav spytproduktion.
  • Småbørn med problemer med hjertet, immunforsvaret eller blodpropper. I disse tilfælde øger udviklingen af huller risikoen for at få alvorlige systemiske komplikationer.
  • Småbørn med aktive huller eller med en historie, hvor de har lidt af denne sygdom.

Hvordan påføres fluoridlak på børnetænder?

Påføring af fluoridlak på børnetænder er meget let og behageligt, både for patienten og tandlægen.

Det består i at male tændernes overflade med en lille børste, der indeholder materialet. Det ligner den måde, hvorpå negle lakeres med neglelak. Derfor tager processen kun nogle få minutter og gør ikke ondt overhovedet.

Fluoridlak er klæbrig, og når den først er påført, kommer den i kontakt med spyt og hærder hurtigt. Når det først er på plads, kan barnet mærke, at materialet sidder på tænderne, men kan ikke fjerne det.

De fleste mærker markedsfører produktet med en gullig farve, som er tydelig på påføringstidspunktet. Men dette farvede udseende er midlertidigt og forsvinder efter et par timer eller efter den første tandbørstning. I øjeblikket er der ved at blive udviklet gennemsigtig lak for at undgå denne ulejlighed.

Tandlæge behandler en piges tænder med fluoridlak

Behandling med fluoridlak hos børn er sikker, da de anvendte doser er minimale. Den beskytter endda børns tænder i flere måneder. Resultaterne forbedres dog, hvis processen gentages mindst hver 3. eller 4. måned.

Efterbehandling

Når din børnetandlæge har påført fluoridlak på dit barns tænder, er der en vis pleje, som du bør overveje, for at behandlingen kan blive en succes:

  • Dit barn kan spise og drikke, når han eller hun forlader tandklinikken, men meget hårde, varme, klæbrige eller sure fødevarer bør undgås.
  • Tænderne bør ikke børstes, og der bør ikke anvendes tandtråd i mindst 4 til 6 timer. I de fleste tilfælde er det bedst at vente til næste dag med at rense munden igen.
  • Når dit barn børster tænder igen, skal han eller hun bedes om at spytte ud og undgå at sluge tandpastaen eller spyttet.
  • Resten af de retningslinjer og den pleje, som tandlægen på tandlægekontoret har angivet, bør følges.

Husk på, at selv om fluoridlak er en fremragende forebyggende foranstaltning mod huller, er det ikke nok i sig selv. Det er altid nødvendigt at opretholde anden simpel, men vigtig pleje, såsom tandbørstning og en sund kost.

At passe på dine børns mundhygiejne og tage dem regelmæssigt til børnetandlægen er de bedste strategier til at holde deres mund sund.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Alberti, Y., Diana, B., de Gouveia, M., & Molin, L. (2020). Agentes fluorados en la terapia de remineralización en niños: revisión sistemática. Revista de Iniciación Científica6.
  • Marinho VCC, Worthington HV, Walsh T, Clarkson JE. Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 7. Art. No.: CD002279. DOI: 10.1002/14651858.CD002279.pub2
  • Perona, M. D. P. G., Gálvez, D. A., & Salinas, C. T. (2021). Novedades en el uso del barniz de flúor. Reporte de caso. Revista de Odontopediatria Latinoamericana3(2), 111-117.
  • Santamaría García, R. A., Mendoza Ibáñez, A. J., & Maldonado Avelar, E. C. (2016). Comparación de la efectividad en la remineralización de la lesión inicial de caries dental utilizando dos protocolos de aplicación y dos marcas de flúor barniz al 5%.
  • Casals Peidró, E., & Pereiro, G. (2014). Guía de práctica clínica para la prevención y tratamiento no invasivo de la caries dental. RCOE. Revista del Consejo General de Colegios de Odontólogos y Estomatólogos de España, 2014, vol. 19, num. 3, p. 189-248.
  • Colque Huasco, R. Uso del barniz de flúor en escolares a nivel preventivo (Doctoral dissertation).
  • Montaño Forero, A. C., Rangel Monroy, A. A., & Rodríguez Moreno, M. L. (2019). Flúor y su relación con estructuras dentales: un análisis bibliométrico.
  • Plaza Pedraza, C. L. (2021). Evaluación remineralizante de diferentes barnices de uso en odontopediatría con liberación de calcio y fluoruro en esmalte desmineralizado. Estudio in vitro (Bachelor’s thesis, Quito: UCE).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.