Det unikke sprog hos unge

Med applikationer til øjeblikkelige beskeder og sociale medier, er det skrevne og visuelle sprog blandt teenagere dominerende. En af konsekvenserne er, at de har en jargon, der er helt deres egen. 
Det unikke sprog hos unge
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 03 juli, 2023

Teenagere har deres egen måde at kommunikere på. Deres kommunikation er karakteriseret ved de seneste trends og nye teknologier i den digitale æra. Uanset om vi kan lide det eller ej, som forældre, familiemedlemmer eller undervisere, er vi nødt til at sætte os ind i det unikke sprog hos unge, så vi kan etablere en positiv kommunikation.

Internettet og de sociale medier kan hjælpe os med at lære om ordforrådet og sindet hos unge folk. I denne artikel, vil vi dele nogle tips med dig, som kan hjælpe dig med at forstå det unikke sprog hos unge.

Konteksten er afgørende, når det kommer til det unikke sprog hos unge

Vi er formentlig alle forbløffede over den evne, som teenagere har til at forkorte sætninger. Når vi hører dem tale, er deres evne til at sammenkomble adskillige idéer på blot nogle få ord utrolig. Og det, der er endnu mere vigtigt, er, at de formår at gøre dem selv forståelige.

For unge, virker det ikke nødvendigt at bruge en stor mængde af biord og forholdsord i deres sætninger. Deres kommunikation er simpel, direkte og objektiv. Deres eneste mål med at udtrykke dem selv er, at andre skal kunne forstå dem.

Ved første øjekast, virker dette nye sprog hos unge en smule begrænset eller mangelfuldt. Men, vi bør anerkede, at de gør sig selv forståelige med så få ord. Så mange nuancer kræver en hel del forståelse fra deres side. 

Ved at anvende så kompakt et ordforråd, hvor mange ord har adskillige meninger, har konteksten en førende rolle i kommunikationen. Derfor, skal teenagere analysere, hvad der omgiver deres ord for at fange den besked, de gerne vil overføre til deres publikum.

unge der bruger deres smartphones

Kropssproget er også mere vigtigt

Kropssproget har også en ny relevans, når der er en knaphed på ord. Når teenagere kommunikerer personligt, har de en tendens til at bruge hilsner, tegn og ansigtsudtryk til at sende deres besked. Derfor, overstreger de ofte behovet for verbalt eller skrevet sprog.

Vi kan også observere, at sproget hos unge lægger en stor værdi i de billeder og udtryk, der findes i den virtuelle verden. Det betyder, de er i stand til at udtrykke deres idéer på sociale medier ved at bruge smiley’er, GIF’s (bevægende billeder) og andre interaktive elementer, der giver afkald på verbalt og skriftligt sprog.

Sproget reflekterer ikke kompleksiteten af beskeden

En anden karakteristika af sproget hos unge er deres evne til at adskille kompleksiteten af beskeden fra de midler, de bruger til at udtrykke den. Med andre ord, formår unge at udtrykke deres bedste og værste humør på en utrolig simpel måde.

De kan udtrykke deres tristhed, for eksempel, gennem en simpel smiley med tårer i øjnene. På samme måde, kan de kommunikere deres kærlighed til deres partner med et billede af en kat med hjerter i øjnene. Men, det betyder ikke, at deres følelser er mindre intense. Nærmere, har teenagere en tendens til at være meget følsomme og indsigtsfulde.

De har blot ikke brug for at detaljere kompleksiteten af deres følelser med ord for at føle dem intenst.

Densiteten af den besked, de kommunikerer, ligger ikke i formen eller strukturen af deres sprog. I stedet, handler det mere om kontekst, samt hvem, deres publikum er.

Skriftsproget genvinder dets vigtighed i kommunikation

I løbet af 90’erne, var det en af de største trends blandt unge at tale i telefon med deres venner. Men, nu, i midten af den digitale æra, er der få teenagere, der bruger telefonopkald til at kommunikere med hinanden. Skriftlige beskeder er, i højere grad, den måde, det fungerer på i dag.

Et interessant faktum er, at, selv med de applikationer, der gør det muligt at optage sin stemme, er det voksne, der mest benytter denne mulighed. Generelt, synes teenagere, at det er meget mere praktisk og nemmere at skrive korte sætninger. 

ung kvinde der bruger sin mobil udenfor

Det unikke sprog hos unge ændrer sig konstant

I den digitale alder, ændrer alt sig hurtigt og konstant. Nutidens generation af teenagere blev født, da internettet allerede var opfundet. Som et resultat, er internettets muligheder en del af, hvem de er, og de følger dets hektiske rytme.

Kommunikationen og sproget hos unge er påvirket af virale trends på internettet. “Problemet” med deres sprog er, at når det er blevet populært, går det hurtigt af mode igen. Når en ny trend går viralt, er den sidste, praktisk talt og næsten med det samme, glemt.

Derfor, er sproget hos de unge i en tilstand af konstant forandring. Hver dag, finder nye termer og simple forkortelser vej ind i deres ordforråd. På samme tid, er der andre terner og fraser, der forsvinder, og, organisk, mister deres betydning.

Det er formentlig den største udfordring, når det kommer til at fortolke det sprog, som teenagere bruger til at udtrykke dem selv med. Vores største råd er, at du opretholder et åbent sind, når du interagerer med dine teenagere

Lad kritik og fordomme blive ude af billedet. Husk på, hvem er bedre til at lære os, hvordan de ser og oplever verden, end teenagerne selv?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Gabriela Ríos González. 2009. Características lenguaje jóvenes. costarricenses. Universidad Salamanca. Extraído de: https://gredos.usal.es/jspui/bitstream/10366/83335/1/DLE_RiosGonzalez_Tomo1Caracter%C3%ADsticasdellenguajedelosj%C3%B3venescostarricenses.pdf
  • Velásquez Pérez, Argiro. Universidad de San Buenaventura Seccional Medellín Colombia. 2006. Lenguaje e identidad en los adolescentes de hoy. Extraído de: http://www.redalyc.org/pdf/4077/407748996007.pdf
  • Pérez, A. V. (2007). Lenguaje e identidad en los adolescentes de hoy. El Ágora USB, 7(1), 85-107. http://revistas.usbbog.edu.co/index.php/Agora/article/view/1641
  • Jørgensen, A. M. (2007). COLA: Un corpus oral de lenguaje adolescente. Oralia, Anejos, 3(1), 225-234.
  • Stenström, A. B. (2008). ALGUNOS RASGOS CARACTERÍSTICOS DEL HABLA DE CONTACTO EN EL LENGUAJE DE ADOLESCENTES EN MADRID. Oralia, 11. https://web.a.ebscohost.com/abstract?direct=true&profile=ehost&scope=site&authtype=crawler&jrnl=15751430&AN=35974569&h=zngjOG%2bVWlkS6I9FgN2I0s3%2f8Z8Y85DADHA1axdpZZB8boHzwi0P0IMq3LneWF%2fDm80E8qXKqwznnOQSjHsfVQ%3d%3d&crl=c&resultNs=AdminWebAuth&resultLocal=ErrCrlNotAuth&crlhashurl=login.aspx%3fdirect%3dtrue%26profile%3dehost%26scope%3dsite%26authtype%3dcrawler%26jrnl%3d15751430%26AN%3d35974569

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.