Sådan opbygger du et godt forhold til din teenager

Ungdomstiden er en vanskelig fase, hvor teenagere skaber deres personlighed. Derfor opstår der vanskeligheder i forholdet til deres forældre. I denne artikel undersøger vi 13 måder til at opbygge et godt forhold til en teenager.
Sådan opbygger du et godt forhold til din teenager

Sidste ændring: 13 marts, 2021

Ungdommen er en vanskelig fase, som påvirker familieforholdene. Der findes dog måder til at skabe et godt forhold til en teenager, som kan hjælpe dig med at undgå at blive irriteret på dem og deres adfærd.

Vi ved alle, at både børn og teenagere bliver påvirkede af deres forældre og søskende. Den måde, du håndterer livets modgang på, og kvaliteten af de forhold du opbygger, er den bedste arv, du kan give dine børn.

Den bedste måde til at håndtere din teenager er med kærlighed og kommunikation. Det er nøglen til at opbygge et godt forhold til, støtte og hjælpe dem, når de har brug for dig. Vi giver dig nogle gode tips, der kan hjælpe dig med at forbedre dit forhold til din teenager.

13 måder til at skabe et godt forhold til en teenager

Tillad din teenager at kommunikere

Vis, med oprigtighed, respekt og forståelse, at du altid vil være der, når de har brug for dig, og at du aldrig har for travlt til dem. Hvis de ser, at du altid er klar til at lytte til dem, vil de være villige til at snakke med dig.

Lær at lytte

Hvis du viser din interesse ved at lytte til din teenager, vil de fylde de stille øjeblikke mellem samtaler med deres følelser, ønsker, hvad de frygter og andre ting. Det er derfor bedst ikke at slutte samtaler med uopfordrede råd og moralske foredrag.

Mor og datter med en kop kaffe

Lær din teenager at elske

Den måde, hvorpå du udtrykker og viser din kærlighed, opmærksomhed og hengivenhed til din familie, vil lære din teenager at elske frit og gavmildt. Dermed vil de være i stand til at opbygge sunde relationer.

Lad din teenager udtrykke sig selv

I stedet for at udspørge dem, så lad dem i stedet selv fortælle dig, hvad de har brug for. Herefter kan du stille dem nogle spørgsmål såsom “Hvad synes du?”, “Hvordan kunne du forestille dig at løse det problem?”, eller “Hvad går dig på?”. Disse spørgsmål vil føre til samtaler, som kan være meget givende for jer begge.

Gør dig fortjent til din teenagers tillid

En af måderne til at opbygge et godt forhold til en teenager er gennem tillid. Dermed skal du vise din teenager, at man kan stole på dig, og at du ikke vil gøre dem forlegne eller blive hysterisk, hvis de altid fortæller dig sandheden. Jo større tillid de har til dig, jo mere kan du give gode råd til dem angående livets vanskeligheder, og du kan hjælpe dem, når de har brug for det.

Sæt dig i din teenagers sted

En anden måde, hvorpå du kan skabe et godt forhold til en teenager, er ved at se verden gennem deres øjne og ikke dine egne. Faktisk vil det kun skabe endnu større afstand mellem jer, hvis du insisterer på at kontrollere deres handlinger, og hvis du kræver, at de opfører sig på en anden måde.

Acceptér deres venner

Selv hvis du ikke bryder dig om din teenagers venner, må du acceptere dem. Du bør også møde dem, hvis du får muligheden. At acceptere deres venner eller partner er den bedste vej til at styrke dit forhold til dem. Du kan give dem råd, men aldrig tale dårligt om deres venner. I denne henseende er det din teenager selv, der skal indse, om deres venskaber er i deres bedste interesse.

Flere måder til at skabe et godt forhold til en teenager

Værdsæt deres følelser

Selvom du måske ikke bifalder deres romantiske forhold, så bør du ikke kritisere dem uden at tage højde for den følelsesmæssige indflydelse, som dine ord kan have på dem. De kan måske være mere følelsesmæssigt involveret, end du lige tror.

Vær forstående for at skabe et godt forhold til din teenager

Når der opstår et problem, de bliver kede af det eller skuffede, så er det bedste, du kan gøre, at give dem et kram eller et kys, eller bare sige “Det er jeg ked af.” Vis dem også din uforbeholdne støtte, og undgå for alt i verden at sige “Hvad sagde jeg?”. Det, de har brug for, er at føle sig beskyttede og informerede.

Far giver søn en krammer

Vis hensyn og husk på din teenager

At ignorere din teenager skaber samme effekt som kritik. Hvis du ikke viser dem opmærksomhed, kan de let føle, at der ikke er nogen, der bryder sig om dem, eller de vil føle sig afvist. Og det er dér, de tyr til negative måder at få opmærksomhed på.

Husk på at teenagere er meget sårbare

Selvom de måske opfører sig “cool” eller aggressive, så er det vigtigt, at du husker på, at de stadig er meget sårbare. Mange af de ting, de gør, er for at beskytte sig selv. De har brug for din kærlighed og anerkendelse uanset hvad.

Motivér dem til at være vedholdende

Når teenagere begynder at tro på, at de er skabt til fiasko, mister de deres selvtillid, eller også giver de bare op. Dermed bliver din opgave at opmuntre dem til at være vedholdende og måske vælge en vej, der bedre imødeser deres evner.

Hjælp dem med at komme sig

Teenagere er ofte kede af det og fortvivlede. Derfor må du støtte dem i at overvinde disse sindstilstande, og vise dem, hvordan de kan overkomme deres følelsesmæssige udfordringer, og hvordan de kan løse dem.

Dette er nogle af de måder, som kan hjælpe dig med at skabe et godt forhold til din teenager. I stedet for at blive forfjamsket, så brug disse hemmeligheder, da de hjælper dig til at komme bedre ud af det med din teenager, og det hjælper dem med at komme igennem denne vanskelige fase i deres liv.

Det kan interessere dig ...
Sådan kommer du tættere på din teenager
Børnenes VerdenRead it in Børnenes Verden
Sådan kommer du tættere på din teenager

Måske tænker du tit over, hvordan du kan komme tættere på din teenager. I denne artikel hjælper vi dig på rette vej med tre gode råd.